Sommeren er over os lidt endnu, og selvom vejret kan være ustadigt, er skolestarten en oplagt tid at rykke undervisningen udenfor.

Bettina Lerche står bag virksomheden Læring i Bevægelse, hvor hun i over syv år har rådgivet om, hvordan bevægelse kan indgå som en naturlig del af undervisningen. Hun er fortaler udeundervisning, og ifølge hende er der mange gode grunde til at tage eleverne med ud af klasselokalet.

”Udeundervisning er vigtigt, fordi vi mennesker lærer gennem vores sanser. At lære af verden, fremfor at lære om den, gør en kæmpe forskel", siger indehaveren af Læring i Bevægelse.

Men udeundervisning er for mange lærere forbundet med kaos, hvor tiden bliver brugt på alle mulige andre ting end rent faktisk at undervise. Netop derfor er det afgørende at have styr på strukturen i undervisningen.

"Tydelige rammer gør dagen mere forudsigelig, hvilket skaber ro og tryghed hos eleverne. Når børn er trygge, kan de bruge deres energi på at være og lære og udvikle sig. De får en større følelse af selvstændighed og mestring", fremhæver Bettina Lerche. 

"Mange lærere er rigtig gode til tydelig rammeledelse i et klasserum, men flytter de undervisningen udenfor, bliver det svært for mange. De ved ikke præcis, hvordan de gør det, og hvad der er vigtigt at gøre", siger hun og deler her seks tips til, hvordan du kan strukturere din udeundervisning:

1. Tydelig instruktion

Hjælp eleverne med at forstå din aktivitet ved at visualisere den, inden I forlader klassen. Du kan tegne rammerne på tavlen, mens du forklarer. Efterfølgende kan du vise det, eleverne skal gøre i aktiviteten, fysisk i klassen. Brug gerne en elev som din forklaringsmakker.

2. Inden eleverne sendes ud af klassen

Når eleverne sendes ud af klassen, skal de vide: Hvem deres makker er, hvor I mødes, hvornår I mødes og to tegn (se punkt 5). Skal I væk fra skolen, og du er lærer i indskolingen, kan I have det som en fast rutine at tale om de tre T´er: Tisse, Tøj (hvad skal de have på) og Turtaske (hvad skal de medbringe). Send dem eventuelt ud af klassen makkervis, så det bliver mindre kaotisk.

3. Konkret mødested

Det er vigtigt med et konkret mødested, ellers bruger du meget tid på at finde børnene. Anvend eksempelvis en bestemt mur, hvor børnenes numser skal røre muren, eller et mødetov, som du lægger på jorden. Her kan alle stå med højre fod på tovet. På denne måde har du øjenkontakt med alle. Når alle står klar, så sæt aktiviteten i gang herfra.

4. Gentag instruktioner

Når man er ved mødestedet, er det vigtigt gentage instruktionerne. Ved at forklare tingene en ekstra gang, mens eleverne er dér, hvor aktiviteten skal foregå, får de bedre mulighed for at visualisere, hvad de skal gøre. Samtidig er det bedst at dele hold dér, hvor aktiviteten skal foregå, for eleverne kan ikke huske, hvilket hold, de er på, hvis de blev delt i klassen.

5. To tegn

Du har brug for to tegn. Et tegn som betyder ”frys på stedet", når du ønsker at give en besked, mens aktiviteten er i gang, og et tegn, som betyder, at aktiviteten er slut og alle skal tilbage til mødestedet. Det kan fx være ét fløjt og to fløjt.

6. Fælles struktur i klasseteamet

Det er en god ide, at klasseteamet er enige om strukturen for, hvordan I gennemfører bevægelsesaktiviteter. Ved at gøre det giver du dig selv nogle bedre forudsætninger for, at din undervisning lykkedes. Hvis alle i teamet udfører det på samme måde, giver det en genkendelig struktur for eleverne, så de hver gang ved, hvad de skal gøre. Det skaber forudsigelighed og tryghed.