Regeringen har afsat penge til flere lærere, men i Slagelse bliver det ikke tilfældet, siger formand for Slagelse Lærerforening Jacob Seersholm.
Kommunes besparelser ventes at blive fire gange så store som tilskuddet til flere lærere
Næste år får Slagelse Kommune 10,3 millioner til at ansætte flere lærere for. Men samtidig lægger kommunen op til besparelser for næsten 43 millioner kroner på skoleområdet.
Man tager med den ene hånd og giver med den anden.
Sådan er virkeligheden i Slagelse, hvis man spørger formand for Slagelse Lærerforening Jacob Seersholm.
”Jeg tænker, at vi bliver nødt til at lave skole på en helt anden måde efter en så voldsom besparelse. Det gør opgaven større, for der vil ligemeget hvad være færre folk til at løfte den”, siger han.
Slagelse Kommune er p.t. måske en af landets mest økonomisk pressede kommuner.
Politikerne arbejder i disse uger hårdt på at lande et budget, som sænker velfærden i kommunen mindst muligt, men med udsigt til besparelser på flere hundrede millioner, står alle områder for skud.
Lovet løft til folkeskolen udebliver
På skoleområdet inklusiv SFO og klubber er der lige nu forslag om besparelser for næsten 43 millioner kroner i 2023.
Modsat andre kommuner har man i Slagelse ikke budgetteret med de midler, som regeringen har valgt at tilføre kommunen via bloktilskuddet til et generelt løft af folkeskolen - altså andelen af den såkaldte lærermilliard.
Kommunen får næste år og frem 10,3 millioner årlige kroner til det generelle løft af folkeskolen, og pengene skal som udgangspunkt gå til flere lærere, oplyser forvaltningen.
Dermed ser det ud til, at besparelserne bliver fire gange større, end det beløb kommunen får tildelt til at ansætte flere lærere for.
Så selv om pengene bliver brugt til flere lærere, vil facit højst sandsynligvis blive, at der næste år er færre lærere til at løfte opgaven end i år, vurderer Jacob Seersholm.
”Når man skærer på så mange opgaver, kommer man også til at skære på antallet af lærere. For det er jo lærere, der varetager mange af opgaverne. Når man lukker fire skoler, så vil man ikke finde stillinger til alle lærere, så der bliver helt sikkert færre lærere næste år”, siger kredsformanden.
”Det her kommer til at betyde et markant fald i antallet af lærerstillinger. Også et fald, der er større end, at det kan begrundes i faldet af antallet af elever”, siger han videre.
Jacob Seersholm tror, at de 10, 5 millioner, som regeringen og KL sammen har aftalt skal gå til flere lærere i skolen på Slagelses folkeskoler snarere kommer til at betyde færre afskedigelser.
”Det er selvfølgelig også noget. Men man får først for alvor gavn af en tilførsel af resurser, når man ikke sparer i forvejen. Jeg ville ønske, jeg kunne sige til kollegerne, at kommunen tilfører for 10 millioner ekstra lærere. Men det, jeg må sige, er, at kommunen undgår at fyre for 10 millioner kroner lærere. Så ingen i Slagelse kommer ikke til at mærke det bebudede løft af folkeskolen”.
Ønske: Sikr penge til specialområdet
Formand for børne- og ungeudvalget i Slagelse Unnie Oldenburg (S) ærgrer sig også over, at Slagelse er nødt til at skære så hårdt på et skolevæsen, som ellers har været i fremgang.
”Det ser ud til, at der er flertal for skolelukninger. Det tror jeg, vi taber mange børn på. Jeg tror, at flere børn bliver udskilt til specialskoler, når de skal være på de store skoler. Det kan se ud som om, man sparer noget her nu, men på sigt kan det blive dyrere”, siger Unnie Oldenburg.
Hun ser de 10,3 millioner, der bliver tilført til at ansætte flere lærere for, som en kærkommen hjælp i en meget presset situation.
”Jeg er superglad for, vi får de penge, så besparelsen bliver mindre. Det er en håndsrækning fra regeringen, men samtidig er jeg meget bekymret for, at Slagelses skoler som har opnået pænere og pænere resultater, bliver maksimalt presset”.
Hun har svært ved at pege på, hvad Christiansborgpolitikere skal gøre, hvis de vil sikre resurser til et generelt løft af folkeskolen.
”Hvis man skal gøre noget, så tror jeg, at man skal sikre, at der følger penge med, når børn bliver segregeret til specialundervisning. Ellers udhuler et stigende antal børn med særlige behov almenområdet. I Slagelse har vi indtil nu ikke taget fra almenområdet for ikke at udhule det”, siger hun og peger på den nye tiårsplan for psykiatrien, som hun håber kan være med til at vende udviklingen.
