Det er langt fra hver dag, at lærernes formand tager vendinger som ”tæt på katastrofalt” og ”en bombe under folkeskolen” i brug.

Men når han læser indberetningerne fra lærerforeningens lokale kredse om den økonomiske situation ude i kommunerne lige nu, står det helt klart for Gordon Ørskov Madsen, at folkeskolen er alvorligt økonomisk presset.

For i en rundspørge blandt Danmarks Lærerforenings 75 lokale lærerkredse svarer 31 procent, at kommunerne i år ikke vil være i stand til at holde sig inde for det budget, de selv har lagt for skoleområdet.

Det er til trods for, at mange kommuner ellers allerede har fundet en række besparelser på skoleområdet. Og holder lærerkredsenes forudsigelser, kan mange kommuner blive nødt til at finde flere besparelser på sine folkeskoler.

”Det tæt på katastrofalt og en bombe under folkeskolen, som man simpelthen nødt til at tage alvorligt. Der er allerede mange kommuner, som her kort inde i året har været nødsaget til at åbne deres budgetter, og både lærerkredsene og KL selv forventer, at flere kommuner vil blive nødt til det samme”, siger han.

Kommunerne aner ikke, hvad de ellers skal gøre

KL afholder i dag og i morgen Kommunalpolitisk Topmøde i Aalborg. Forud for mødet har KL-formand Martin Damm meldt ud, at KL forventer overskridelser af de budgetter, som kommunerne forhandlede sig frem til i efteråret.

”Mange kommuner (er) allerede nu ved at genåbne budgetterne for 2023, fordi det simpelthen ikke hænger sammen med virkeligheden”, siger Martin Damm fra en pressemeddelelse.

Fra KL lyder meldingen, at det især er den historisk høje inflation og energikrisen, der presser kommunerne økonomisk. Ligesom hjælp til borgere med fysiske og psykiske udfordringer også er en stigende post i de kommunale regnskaber.

Og på skoleområdet presser stigende udgifter til specialområdet, fordi flere elever har brug for specialtilbud. Det bekymrer lærernes formand:

”Udgifterne tager man fra normalundervisningen, som hele tiden må holde for. Det er virkelig en dårlig spiral, som kommunerne er kommet ind i. Men de aner ikke, hvad de ellers skal gøre”.

Nedlægger lærerstillinger

Tilbagemeldingerne fra lærerkredsene er indhentet i starten af februar, og allerede godt en måned inde i de nye år, meldte flere, at kommunen har set sig nødsaget til at indføre ansættelses- og udgiftsstop på skoleområdet.

”Man lukker for brugen af vikarer og nedlægger lærerstillinger. Og man stopper de forebyggende indsatser, som vi ved er så afgørende for, at skolen kan rumme eleverne i stedet for, at vi ender i en situation, hvor de har brug for specialiserede tilbud”, siger Gordon Ørskov Madsen.

Ifølge lærerformanden ser mange kommuner sig særligt nødsaget til at spare på antallet af timer med to lærere og på mulighederne for efteruddannelse og kompetenceudvikling, der kan sikre flere lærere specialpædagogiske kompetencer.

”Det drejer sig også om initiativer, hvor PPR og andre med specialiseret viden kommer med ind i klassen som en form for udvikling af den almindelige undervisning. Alle de tiltag, der faktisk kunne medvirke til, at vi mindsker presset på specialområdet, bliver lukket ned”, siger han.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen kan lærerne også direkte mærke kommunernes trængte økonomi, fordi besparelserne lægger ”et enormt pres på lærerne”.

”De får mere og mere travlt på grund af det her. Det skaber et kæmpe arbejdspres, som fjerner overskuddet og arbejdsglæden, og det forværrer situationen yderligere”.

Vil have helt ny økonomimodel

Lærerformanden er ikke i tvivl om, at de økonomiske udfordringer nu er så store, at det er nødvendigt med en helt ny økonomimodel til finansieringen af folkeskolen.

”Der er ingen vej udenom. Vi kan ikke blive ved med at underfinansiere folkeskolen”, siger han og peger på, at modellen udformes i et samarbejde mellem Folketinget, KL og parterne omkring skolen.

Ifølge Gordon Ørskov Madsen skal en ny model indeholder to centrale elementer.

”Der skal være en mere sikker økonomi til folkeskolen, så vi får stoppet de gentagende besparelser af normalundervisningen, som vedtages, når kommunerne ikke kan lukke huller i økonomien på andre måder”, siger han.

Elever med autisme kan alligevel ikke finansiere Nest-klassers dobbeltbemanding

Det andet element er en grundlæggende ny måde at fremskrive udgifterne på, hvor man medregner de fremtidige forventede gevinster ved at investere i skolen.

”Vi skal investere i de inkluderende tiltag, som man nogle steder kalder mellemformer. Det skaber bedre arbejdsmiljø for lærerne og bedre muligheder for, at eleverne kan trives og være en del af undervisningens fællesskab, så færre får brug for et specialtilbud. På den lange bane vil det spare os penge”.

At udvikle en hel ny økonomimodel lyder som noget, der kan tage noget tid. Det lyder som om, at kommunerne akut har brug for penge?

”Der skal penge på bordet ved økonomiaftalen mellem KL og staten, som forhandles i løbet af foråret, så der skal investeres i skolen, imens vi venter på en færdig økonomimodel. Vi kan ikke bare se til, imens udgifterne stiger på specialområdet, og man fuldstændig udsulter normalundervisningen. Det bliver Finansministeriet og regeringen nødt til at forstå. Ellers magter vi ikke opgaven”.