I et klasselokale på Trekløverskolen i den
lille by Borup uden for Randers sidder Marlene Møllers syv-årige søn, Storm.
Han er ret langt bagefter sine jævnaldrende
og kæmper med alfabetet. Mentalt vurderes han til nærmere at være tre år.
Men Storm nyder at komme i skole, og han er
der hver dag. Moren frygter, det vil ændre sig markant, hvis han på et
tidspunkt skal væk fra specialskolen og ud i en almindelig folkeskole.
- Det tror jeg simpelthen ikke, han kan
klare. Så må jeg sige mit job op og hjemmeskole ham. Ellers vi må flytte
kommune, siger Marlene Møller til TV2 Østjylland.
- Jeg græd, da jeg kørte hjem i bilen og
havde hørt om spareforslagene.
Grunden til, at hun med gode grunde er
bekymret for fremtiden, er, at der er lagt op til at spare 10 procent på
specialskolerne i Randers Kommune.
Det er i hvert fald forvaltningens forslag,
ligesom det også foreslås ikke at visitere elever i indskolingen til
specialundervisning.
Marlene Møllers søn gik i almindelig
børnehave, selvom hun ønskede at få ham i en specialbørnehave.
- Der så jeg, at han ikke fungerede der.
Han er så kognitivt udfordret, at han ikke kan koncentrere sig ret længe ad
gangen og har svært ved at være sammen med mange børn. Det vil også ske, hvis
han kommer i folkeskole, mener Marlene Møller.
Storm lider af en sygdom, hvor han har for
meget væske i hjernen, men han er ikke decideret handicappet som andre børn
under Randers Specialskole, forklarer hans mor.
Netop derfor kan hendes søn ende med at
blive flyttet, mener hun.
- Jeg tror, at han er en af dem, der står
for skud, hvis nogen skal flyttes fra specialskole og i almindelig folkeskole.
Og han vil ikke kunne klare 45 minutters-timer. Bare det at lege med andre
børn, har han svært ved, forklarer moren.
Alle de bekymringer har Marlene Møller ikke
nu på Trekløverskolen i Borup, for der tilpasses dagligdagen til sønnens behov.
Imens han i børnehaven kun var afsted tre
gange om ugen i tre timer ad gangen, er han nu i skole hver dag.
- Han er endelig tilpas, og de har tid til
ham. Det er så rart som forælder at opleve.
Spørgsmål: Men Randers Kommune skal jo
spare 125 millioner kroner, så nogen vil jo blive ramt. Er det ikke fair nok,
at også specialskolerne bidrager?
Svar: Det synes jeg ikke. Så burde man i
stedet spare på kulturen.
Marlene Møller er ikke alene med at være
bekymret for besparelser på specialskolerne.
Der er kommet over 800 siders høringssvar
til besparelser, og det er vel at mærke kun dem uden personfølsomme
oplysninger.
En del af dem omhandler lige netop
specialskolerne, men formanden for Skole- og Uddannelsesudvalget, Lise-Lotte
Leervad Larsen (S), vil ikke garantere, at der ikke kommer besparelser her.
- De politiske forhandlinger starter på
torsdag, så jeg har ingen kommentarer til forslaget om de 10 procents
besparelser, skriver hun til TV2 Østjylland.
Til gengæld vil hun gerne love, at børn
ikke bliver flyttet fra en specialskole til en almindelig folkeskole, for at
kommunen på den måde kan spare penge.
Det, mener hun ikke, kommer til at ske,
hvis den nye, faglige handleplan, der er stillet som et forslag, bliver
indført.
- Et af tiltagene i den faglige handleplan
er at styrke visitationsproceduren og det specialpædagogiske team. Det er det
specialpædagogiske team, der træffer beslutning om, hvilket
specialundervisningstilbud, der bedst imødekommer barnets specialpædagogiske
behov, skriver hun.
- Beslutningen sker på baggrund af en
faglig vurdering og i samarbejde med forældrene, og der er derfor ingen børn
eller unge, som bliver sendt tilbage til den almene skole, fordi der skal
spares penge.
Handleplanen taler også om såkaldte
skolefællesskaber, som udvalgsformanden ser muligheder i.
- Målsætningen med den faglige handleplan
er at skabe en folkeskole, som styrker arbejdet med at skabe stærkere
børnefællesskaber, så flere børn og unge får mulighed for at gå i skole og
deltage i fællesskaber i deres nærmiljø. Det er også intensionen i 'Alle med i
skolestart', og her er Nørrevangsskolen et sted vi kan kigge hen. De er lykkes
med at få flere med fra 0. klasse, blandt andet fordi de har investeret i
personale med de rette kompetencer, lyder det fra Lise-Lotte Leervad Larsen.
