Der er blevet 1.000 færre lærere til at undervise eleverne i
de danske folkeskoler i det her skoleår sammenlignet med skoleåret før. Eller,
for nu at være helt præcis, 993 færre.
Den reducerede lærerstyrke er endda sket samme år som den såkaldte 'lærermillard' fra Christiansborg for første gang har været fuldt indfaset i kommunernes budgetter.
I december 2019 tilførte den Socialdemokratiske etpartiregering sammen med et rødt flertal penge på finansloven til at ansætte flere lærere på landets skoler.
Første år betød det ekstra 275 millioner kroner til at ansætte flere lærere for. Lærermilliarden blev sidste år for første gang fuldt indfaset med en varig ekstrasum på 807 millioner om året.
Et beløb, der skulle række til at ansætte 1.231 flere lærere, men nu viser det sig, at antallet af lærere faktisk er gået den modsatte vej.
Nedgang har stået på i flere år
Faldet i antallet af lærere kan ses af Børne- og
Undervisningsministeriets netop offentliggjorte personalestatistik. Og antallet
af lærere er gået jævnt nedad bakke over en årrække - også mere nedad bakke end
elevtallet.
Faktisk er det alene de to første år med ekstra millioner fra Christiansborg - 2021/22 og 2022/23 - der været undtagelserne. Det første år steg antallet af lærere 170 det første år og yderligere 521 det næste.
Men de seneste to år er antallet faldet igen. Og dermed har udviklingen langt fra været, som politikerne forestillede sig, da de indgik aftalen.
”Det er til flere læreres løn og pensionsudgifter. Det er
ikke for at lappe huller. Det er for at sikre et tiltrængt løft af folkeskolen.
Det er for at øge den kvalificerede lærerstab i vores fælles folkeskole og
dermed øge kvaliteten i skolernes arbejde sammen med elever i alle aldre”,
lød det blandt andet dengang fra De Radikales daværende skoleordfører Marianne Jelved.
DLF: Kræver Christiansborgs opmærksomhed
Det første år var kommunerne forpligtiget til at dokumentere, at de rent faktisk havde brugt de ekstra millioner på at ansætte lærere.
Men siden er bevillingen givet som en del af statens
samlede bloktilskud til kommunerne uden bindinger. Og det er det, der er
problemet, vurderer næstformand i Danmarks Lærerforening Niels Jørgen Jensen.
”Det går den forkerte vej. Og det er noget, jeg mener kræver
Christiansborg-politikernes fulde opmærksomhed”, siger han.
”Det handler om, at besparelser i kommunerne rammer
skolernes økonomi. Og det er også derfor, vi i Lærerforeningen bliver ved med
at tale om behovet for investeringer i folkeskolen, på trods af at Christiansborg-politikerne
fremhæver, at de har givet lærermilliarden. For det hjælper ikke noget”, siger
han
Niels Jørgen Jensen peger på kommunernes pressede økonomi som årsagen til, at lærermilliarden ikke har vist sig at føre til flere lærere.
”Pengene bliver givet via bloktilskuddet, og så indgår i det
skolernes økonomi, men hvis der bliver lagt procentvise besparelser ind over
skoleøkonomien, så sparer man også på lærermilliarden”.
Niels Jørgen Jensen ærgrer sig ikke mindst, når
Christiansborg-politikerne efter internationale undersøgelser som Pisa begræder
folkeskolens faglige resultater:
”Dér bør man i høj grad se på faldet i antallet af lærere”, siger han.
Faldet meget mere end elevtallet
Børne- og Undervisningsministeriet bekræfter over for
Folkeskolen, at der har været et fald i antallet
af lærerårsværk i skoleåret 2023/24 sammenlignet med antallet af lærerårsværk i
skoleåret 2022/23.
”Udviklingen i antallet af lærerårsværk
skal dog holdes op imod udviklingen i elevtallet”, skriver ministeriet og
forklarer, at der er i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2024
blev aftalt ”en databaseret opfølgningsmetode med KL, som danner grundlag for
drøftelser af, om kommunerne har leveret det forudsatte løft af folkeskolen,
hvor udviklingen i antallet af lærerårsværk holdes op imod udviklingen i
elevtallet”.
Og som nævnt steg antallet af lærere i de
første år med ekstrabevilling til kommunerne, som også er de år, ministeriet og
KL ind til nu har gennemført sin databaserede opfølgning på.
Undervisningsministeriet
har endnu ikke offentliggjort et elevtal for dette skoleår og dermed heller
ikke en lærer/elev-ratio.
Men i Danmarks Statistiks databank kan man finde
dette års elevtal for folkeskolen. Og det er faldet. Med 0,8 procent fra sidste
skoleår til dette skoleår.
Antallet af lærere er faldet med 2,4 procent. Eller,
opgjort som lærerårsværk, som KL og regeringen har aftalt, med 2,0 procent.
KL: Skal beregnes over flere år
I kommunernes forening KL understreger man, at opfyldelsen af målet om flere lærere skal beregnes over en længerevarende periode.
”Opfyldelsen af aftalens formål skal ses hen over hele perioden og i forhold
til antallet af elever, og allerede fra skoleåret 2021/2022 ansatte kommunerne
langt flere lærere, end der var forudsat", siger Morten Mandøe, cheføkonom i KL, i en skriftlig kommentar.
"Udviklingen over hele perioden
viser, at kommunerne har ansat lærere, som mindst svarer til de afsatte
midler”, lyder det videre fra KL's cheføkonom.
