Bøsse. Sut min pik.
Det var hårde ord, der mødte Jan Hansen, da han en dag for nogle år siden blev overfuset af en elev. Eleven var ikke fra Jan Hansens egen klasse, men
han var rasende og respektløs, og Jan Hansen kunne ikke stille andet op end at tage
imod de verbale øretæver.
Den oplevelse rystede ham dybt.
Forleden lagde Jan Hansen et
blogindlæg på folkeskolen.dk, hvor han beskriver, hvordan han mistede
arbejdsglæden og trygheden i perioden efter episoden.
”Den største udfordring var nok at håndtere følelsen af
magtesløshed, som jeg oplevede i situationen, og så den der manglende glæde,
jeg oplevede i flere måneder efter”, fortæller Jan Hansen, der har været lærer siden 1997.
Jan Hansen er fodboldtræner på eliteniveau og underviser i
indskolingen på Ikast Nordre Skole. Begge dele giver ham normalt masser af glæde, men pludselig var det som
om, at nogle andre følelser fyldte mere.
”Det var mærkeligt at stå dér som fodboldtræner, som jeg
synes er verdens fedeste oplevelse, og ikke kunne mærke glæden”, siger Jan
Hansen.
I den periode kunne han end ikke føle glæde, når han blev mødt med kram fra sine glade elever.
En slags dagbog blev til blogindlæg
Jan Hansens beskrivelse af episoden og det efterfølgende
forløb har i årevis ligget som et dokument på hans computer.
I starten var det egentlig ikke meningen, at nogen andre
skulle læse det. Det var ”et terapeutisk skriv” til ham selv, hvor frustrationerne,
tankerne og følelserne fik frit løb.
”Jeg havde en masse følelser, jeg ikke kunne finde rundt
i, og så prøvede jeg at samle tankerne på skrift”, fortæller han.
Det første halve år efter hændelsen skrev Jan Hansen i dokumentet
ad flere omgange og endte med en længere beskrivelse af sin følelsesmæssige
proces i den periode.
Som blogger og meningsdanner ville han gerne dele sin
beretning med andre, der måske kunne få noget ud af den.
Flere gange skrev han teksten
om, han viste den ind imellem til nogle få andre, og han lugede ud i nogle af de mest følsomme detaljer fra selve episoden, men han droppede alligevel af udgive teksten. Både
fordi han var bekymret for, om nogen ville kunne genkende eleven i beretningen, når det hele var så tæt på, og fordi han faktisk ikke selv var klar.
Men da han forleden tilfældigt faldt over dokumentet på sin
computer, kunne han mærke, at tiden var inde, fortæller han.
Er stadig på vagt overfor fremmede elever
Glæden vendte tilbage omtrent fire måneder efter
episoden, fortæller Jan Hansen.
En dag, da børnene morede sig til fodboldtræningen, tog han
sig selv i at grine med, og pludselig gik det op for ham, at glæden var ved at vende
tilbage.
Men oplevelsen for tre år siden har forandret noget i ham, fortæller læreren. Han er for eksempel mindre tryg ved fremmede
elever. Det mærker han blandt andet, når han er gårdvagt, og
børnene leger den slags lege, der kan udvikle sig til konflikter.
”Det kan være en sneboldkamp imellem to klasser, som ikke
er mine egne, som kan risikere at eskalere. Dér holder jeg meget øje med, om
der er mulige konflikter, og om der er kollegaer i nærheden. Det gjorde jeg ikke
før”, siger Jan Hansen.
”Jeg har altid set mig selv som rimelig robust, så det
overraskede mig, at man kan blive utrolig sårbar på meget kort tid. Nærmest ud
af ingenting”, siger han.
Beretningen vækker genkendelse blandt lærere
Da Jan Hansen indlæg forleden blev lagt op på Folkeskolen facebook-side, vakte det genklang hos flere lærere, der kunne genkende
oplevelsen.
”Jeg tror virkelig, at mange har oplevet lignende. Og man må
bare stå og tage imod. Vi er kun mennesker, og det gør ondt at blive behandlet
sådan - også af børn”, skriver en bruger på Facebook.
Andre fortæller, at lignende situationer fik dem til at droppe jobbet som lærer.
”Det minder så meget om min egen oplevelse, som var skyld i,
at jeg stoppede som lærer”, skriver en bruger.
En anden skriver,
”Har været lige der. Kostede jobbet…”
At en verbal overfusning fra en elev kan tage arbejdsglæden
fra lærerne, kan Jan Hansen sagtens sætte sig ind i.
”Jeg kan godt forstå, at nogen ender med at sige jobbet op,
når de har haft sådan en oplevelse. Jeg var også selv ret hårdt ramt, men jeg
havde heldigvis et rigtig godt netværk på arbejdet og derhjemme, som var gode
til at samle mig op”, fortæller han.
Siden episoden for tre år siden har Jan Hansen ikke oplevet
lignende situationer, og Ikast Nordre Skole har ikke lavet om på procedurer i den forbindelse,
fortæller Jan Hansen, der kun har ros tilovers for sine lederes opbakning og kollegaers
måde at håndtere situationen på.
Og skulle noget lignende ske igen, tror Jan Hansen ikke, at man ville kunne se nogen mærkbar
ydre forskel på hans reaktion.
Men alligevel ville noget være anderledes
end dengang, mener han.
”Jeg må jo ikke tage fat i eleverne, så jeg er nødt til at
tage imod. Men indeni mig ved jeg, at vi er flere til at deles om, at det der
sker".
"Jeg har fundet ud af, at kollegaerne er der for mig bagefter, hvis
situationen skulle opstå igen”, siger han.
