Lærere skal overveje, om der er alternativer til fysisk magt, når de stopper en konflikt, lyder et af rådene fra DLF.

DLF: Sådan beskytter du dig selv efter at have grebet ind i en elevkonflikt

Forældreklager risikerer at føre til lærerfyringer. Derfor er det vigtigt, at lærere reagerer så korrekt så muligt, hvis der opstår situationer, som eleverne opfatter som grænseoverskridende, lyder det fra DLF, der har samlet en række råd.

Griber du ind i en konflikt mellem elever eller oplever, at elever føler, at du har overtrådt deres grænser, skal du reagere prompte. For klager forældrene kan det i yderste konsekvens ende i en fyring.

Danmarks Lærerforening oplever oftere og oftere, at kommuner og skoleledelser går i panik og fyrer lærere, når forældre klager.

Formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen har tre råd til, hvad lærere skal være opmærksomme på, hvis de fornemmer, at elever oplever lærerens adfærd som grænseoverskridende.

Rådene er taget fra Danmarks Lærerforenings pjece fra 2017 om vold, trusler og magtanvendelse.

Pjecen handler mest om, hvordan man som lærere børe reagere, hvis man selv udsættes for vold eller trusler, men der er også et afsnit, hvor lærere, der griber ind i konfliktsituationer i skolen, kan hente vejledning.

”Vi har lavet den her pjece, fordi der noget, man skal være opmærksom på, når der opstår situationer, hvor der er magtanvendelse og chikane. Det er en måde, hvor vi prøver at hjælpe vores medlemmer bedst muligt”, siger Thomas Andreassen.

Magt må bruges i 'fornødent omfang'

Regler for magtanvendelse i skolen findes i bekendtgørelsen af god fremme i folkeskolen. Her står, at læreren kun må bruge magt i fornødent omfang.

Det vil sige:

· For at afværge, at eleven øver vold mod sig selv

· For at afværge, at eleven øver vold mod andre

· For at afværge, at eleven ødelægger eller beskadiger ting.

I vurderingen af, hvad der er nødvendig magt i den konkrete situation, kan man f.eks. se på:

• Alvoren og farligheden af elevens ageren

• Elevens alder, størrelse, fysik og modenhed

• Hvem eller hvad der angribes, f.eks. andre børn, voksne, ting, inventar.

Undgå fysisk berøring i konfliktsituation

Men fordi reglerne kun handler om magt i fornødent omfang, kan der være flere tolkninger, af hvor meget magt man må bruge, eller hvornår det er i orden at tage en elev på skulderen, eller holde fast i en hånd, eller føre en elev væk fra undervisningen.

Danmarks Lærerforening råder til, at man altid overvejer, om en konflikt kan nedtrappes på en anden måde end ved at røre ved eleven.

”Eksempelvis ved at forlade lokalet og lade en kollega overtage, hvis man selv er en del af konflikten, eller ved at bede de øvrige elever om at forlade klassen, hvis det kan bidrage til, at konflikten nedtrappes”, står der i pjecen.

Men har man som lærer taget fat i en elev, skal man være meget tydelig om, hvad der er sket, siger Thomas Andreasen.

”Man skal være enormt grundig og tydelig i at få beskrevet, hvad der er sket. Hvis man tænker, at der kan ske et efterspil, skal man hurtigst muligt få orienteret ledelsen på skolen om det”.

Det er også det første af DLF’s tre gode råd, som findes i pjecen.

· At man hurtigst muligt orienterer ledelsen om magtanvendelsen. Det vil være en god idé at tage tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten med, når ledelsen orienteres.

· At man aftaler med ledelsen, hvem der kontakter elevens forældre og orienterer dem om magtanvendelsen.

· At læreren laver et notat eller udfylder et magtanvendelsesskema. Det bør gøres i ro og mag, så alle begrundelser kommer med, eventuelt hjemme. Notatet eller skemaet afleveres efterfølgende til ledelsen.

”Når man har skrevet notatet, kan det være en god idé, at man lader sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant læse det igennem. Man er tit selv meget påvirket af den situation, man er i. Derfor er det en god idé at få andre til at læse det igennem, før man afleverer det til ledelsen”, siger Thomas Andreasen.

Forebyg konfliktsituationer på skolen

Han understreger desuden, at det er vigtigt, at der på skolen er tænkt over at forebygge konfliktsituationer, og at der er vejledninger og rutiner for, hvordan man håndterer forældreklager.

”Det er vigtigt, at man på skolen er forberedt på, at de her situationer kan foregå. Man skal vide, hvad der er skrevet ned, hvad kan man kan gøre".

"Vi prøver i pjecen at give eksempler på, hvad der kan være godt at have overvejet og skrevet ned, fordi konflikter opstår på alle skoler”, siger Thomas Andreasen.