Griber du ind i en konflikt mellem elever eller oplever, at
elever føler, at du har overtrådt deres grænser, skal du
reagere prompte. For klager forældrene kan det i yderste konsekvens ende i en
fyring.
Danmarks Lærerforening oplever oftere og oftere, at kommuner
og skoleledelser går i panik og fyrer lærere, når forældre klager.
Formand for
arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF Thomas Andreasen har tre råd
til, hvad lærere skal være opmærksomme på, hvis de fornemmer, at elever oplever lærerens adfærd som grænseoverskridende.
Rådene er taget fra Danmarks Lærerforenings pjece fra 2017 om vold,
trusler og magtanvendelse.
Pjecen handler mest om,
hvordan man som lærere børe reagere, hvis man selv udsættes for vold eller trusler, men der er også
et afsnit, hvor lærere, der griber ind i konfliktsituationer
i skolen, kan hente vejledning.
”Vi har lavet den her pjece, fordi der noget, man skal være
opmærksom på, når der opstår situationer, hvor der er magtanvendelse og
chikane. Det er en måde, hvor vi prøver at hjælpe vores medlemmer bedst muligt”,
siger Thomas Andreassen.
Magt må bruges i 'fornødent omfang'
Regler for magtanvendelse i skolen findes i bekendtgørelsen
af god fremme i folkeskolen. Her står, at læreren kun må bruge magt i fornødent
omfang.
Det vil sige:
· For at afværge, at eleven øver vold mod sig selv
· For at afværge, at eleven øver vold mod andre
· For at afværge, at eleven ødelægger eller
beskadiger ting.
I vurderingen af, hvad der er nødvendig magt i den konkrete
situation, kan man f.eks. se på:
• Alvoren og farligheden af elevens ageren
• Elevens alder, størrelse, fysik og modenhed
• Hvem eller hvad der angribes, f.eks. andre børn, voksne,
ting, inventar.
Undgå fysisk berøring i konfliktsituation
Men fordi reglerne kun handler om magt i fornødent omfang, kan der være flere tolkninger, af hvor meget magt man må bruge, eller hvornår det er i orden at tage en elev på skulderen, eller holde fast i en hånd, eller føre en elev væk fra undervisningen.
Danmarks Lærerforening råder til, at man altid overvejer, om
en konflikt kan nedtrappes på en anden måde end ved at røre ved eleven.
”Eksempelvis ved at forlade lokalet og lade en kollega
overtage, hvis man selv er en del af konflikten, eller ved at bede de øvrige
elever om at forlade klassen, hvis det kan bidrage til, at konflikten nedtrappes”,
står der i pjecen.
Men har man som lærer taget fat i en elev, skal man være meget tydelig om, hvad der
er sket, siger Thomas Andreasen.
”Man skal være enormt grundig og tydelig i at få beskrevet,
hvad der er sket. Hvis man tænker, at der kan ske et efterspil, skal man hurtigst
muligt få orienteret ledelsen på skolen om det”.
Det er også det første af DLF’s tre gode råd, som findes i
pjecen.
· At man hurtigst muligt orienterer ledelsen om
magtanvendelsen. Det vil være en god idé at tage tillidsrepræsentanten eller
arbejdsmiljørepræsentanten med, når ledelsen orienteres.
· At man
aftaler med ledelsen, hvem der kontakter elevens forældre og orienterer dem om
magtanvendelsen.
· At læreren laver et notat eller udfylder et
magtanvendelsesskema. Det bør gøres i ro og mag, så alle begrundelser kommer
med, eventuelt hjemme. Notatet eller skemaet afleveres efterfølgende til ledelsen.
”Når man har skrevet notatet, kan det være en god idé, at
man lader sin tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant læse det
igennem. Man er tit selv meget påvirket af den situation, man er i. Derfor er
det en god idé at få andre til at læse det igennem, før man afleverer det til
ledelsen”, siger Thomas Andreasen.
Forebyg konfliktsituationer på skolen
Han understreger desuden, at det er vigtigt, at der på skolen er
tænkt over at forebygge konfliktsituationer, og at der er vejledninger og
rutiner for, hvordan man håndterer forældreklager.
”Det er vigtigt, at man på skolen er forberedt på, at de her
situationer kan foregå. Man skal vide, hvad der er skrevet ned, hvad kan man
kan gøre".
"Vi prøver i pjecen at give eksempler på, hvad der kan være godt at
have overvejet og skrevet ned, fordi konflikter opstår på alle skoler”, siger Thomas Andreasen.