I efteråret 2019 samlede skoleelever plastaffald i naturen som led i Masseeksperimentet. Dengang fandt eleverne 31,6 cigaretskod pr. indsamling. I august i år gjorde de det igen, og denne gang er antallet steget til 37 skod. Oveni er nu kommet de småbitte plastposer med giftigt nikotinindhold, som eleverne især fandt i parker og grøftekanter ved vej. 

"Danskerne bliver ved med at smide skod i naturen. Tallene viser tydeligt, at den bløde lovgivning om cigaretskod, ikke virker. Der skal hårdere lovgivning til à la forbuddet mod plastsugerør. Cigaretfiltre har i forvejen ingen positiv sundhedseffekt, tværtimod. Filtrene blev indført i 1960'erne for at øge salget af cigaretter blandt kvinder. Filtrene er plastaffald, tilmed giftigt plastaffald", siger lektor i miljørisiko på Roskilde Universitet Kristian Syberg, som er en af de forskere, der har gavn af årets udgave af Masseeksperimentet, hvor skoleelever over hele landet indsamler data til brug for forskningen som led i naturfagsundervisningen.

Overforbrug af tøj

Masseeksperimentet er udviklet af det nationale naturfagscenter Astra. Denne gang er samarbejdspartnerne forskere på Roskilde Universitet, Det Kongelige Akademi og Syddansk Universitet som en del af forskningsprojektet Change4Circularity. 

Som led i eksperimentet har eleverne også kigget i deres eget  garderobeskab derhjemme. Tekstiler indeholder nemlig 70 procent plast og sætter et stort klimaaftryk. Undersøgelsen viste, at hver elev i gennemsnit har 15 par bukser. 81 procent af bukserne er købt som nye, og 20 procent af bukserne bruges sjældent eller aldrig.

”15 par bukser pr. barn tyder på et voldsomt overforbrug af tøj. Tøj er billigt, fordi det indeholder polyester, altså plastik, men de unge aner ikke, hvad deres tøj er lavet af. Vi har gennem de sidste 30 år mistet stort set al viden om tekstiler. Derfor må vi starte helt forfra",  siger lektor i design og bæredygtighed på Det Kongelige Akademi Else Skjold i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser ofte, at eleverne ikke er opmærksomme på, hvilket materiale bukserne er lavet af.  

”Det er lokale normer og tøjkulturen i skolerne, der afgør børnenes tøjvaner mere end, hvad tøjet er lavet af. Hvis man skal sænke overforbruget, bør man derfor se meget mere på at genopbygge viden om tekstiler og tøj i befolkningen - den "bløde" viden om adfærd og kultur,” siger hun.

Det tredje ben i årets eksperiement var elevernes forståelse for affaldssortering. Elevernes besvarelser viser, at 54 procent synes, at det er nemt at affaldssortere plast, mens kun 12,6 procent synes, det er svært eller meget svært. Hvis forskerne sammenholder spørgsmålet om, hvordan eleverne sorterer deres plastaffald med, hvor svært de synes, at det er, er der en forskel. 

Naturfag

Elever hjælper forskere med at undersøge plastikaffald: "Det er helt crazy, hvad man finder"