Andre spørgsmål er, om der er forskel på elevers valg af instrumentgrupper, hvad kan dette skyldes, og hvorledes påvirker det lærerens undervisningspraksis?  Forfatteren har kort fortalt som mål at undersøge elevers handlemuligheder for at 'gøre køn' i musikundervisningen og for at vælge frit i musiktilbuddene med en refleksion over lærerens udfordringer.

Den overordnede tilgang er, at der er for lidt fokus på og bevidsthed om kønnets betydning i skolen. Manglende viden kan være årsag til, at der ikke handles og tages kritisk stilling til kønsproblematikker både på mikro- og makroniveau. I tilfælde, hvor køn alligevel bringes på banen, sker det ofte, at køn begrundes i naturvidenskaben.

Marie Caroline Cholewas analyse, der er baseret på observationer af undervisning i 4. og 5. klasser i brug af blandt andet trommer, viser, at der er væsentlige forskelle på, hvordan køn performes og positioneres i musikundervisningen. "Elevernes reaktioner på trommeslagerne bekræfter den norm, der opretholder en kønsdikotomi inden for populærmusikken, hvor bestemte konstruktioner og positioneringer af køn opleves som mere genkendelige," skriver forfatteren.

Elevinterview har givet Marie Caroline Cholewa mulighed for at få indblik i de tavse kvindeligt kropsmærkede elevers oplevelse af situationen, hvilket gør undersøgelsen mere valid. Interviewene har givet hende indtryk af, at køn kan opfattes som et skæbnefællesskab, der kan gavne elever i forhold til at føle, at de hører til en gruppe, men limiterer dem, såfremt det bliver umuligt at skabe plads til andre skæbnefællesskaber. "Konstruktionen skæbnefællesskab består i kraft af kropstegnene, der opfattes som essensbærende for kønsdannelse, jævnfør når elever med mandlige kropstegn er fælles om at marginalisere trommeslagerkvinden udelukkende på grund af hendes kropstegn," står der i konklusionen.

Teorien om det konstant  foranderlige diskursive jeg fremgår af et eksempel, hvor en elev går fra at marginalisere kvinden til at forhandle hendes position og anerkende hende. Dette viser, at normen er skrøbelig og kun består, så længe eleven ikke gør den anderledes. At elever med mandlige kropstegn har ringere forudsætninger for at gøre 'god elevhed', end elever med kvindelige, er ikke et faktum, men en konstruktion, der bliver til virkelighed ved, at den gøres til en regel for det levede liv. Bevidsthed om dette kan åbne for, at køn kan gøres anderledes.

Konstruktionen 'den larmende dreng' er med til at give trommeinstrumentet maskuline værdier, og kan gøre feltet svært for elever med kvindelige kropstegn at indgå i. Det er modstridende, at elever med mandlige kropstegns hypotetiske valg af instrumenter ikke materialiseres i praksis i modsætning til elever med kvindelige kropstegn, der gives adgang til trommefeltet via konstruktionen 'god elevhed' og er mere tilbøjelige til at vælge fri af forventninger - måske fordi en overskridelse af de binære kønsgrænser kan positionere elever forskelligt afhængigt af kropstegn.

Udfaldet kan blive et modstykke til normen om, at det altid er en mandligt kropsmærket elev, der spiller på trommer og har størst interesse for dette instrument.

"Drenge og pigeinstrumenter er konstruktioner, der bliver reelle i elevernes italesættelse af dem som betydningsbærende. Når normens afskygninger spottes, men ikke forstås som et resultat af noget, der er konstrueret, kan miskendelse og symbolsk vold opstå, som positionerer køn ulige i ens situationer.

Mange elever med kvindelige kropstegn finder den reelle position 'syngedame' attraktiv, hvilket kan bevirke, at elever med mandlige kropstegn foretrækker stavspil, hvor symbolsk kønnede positioner kan tilvejebringes i en nonverbal handling, på trods af ikke oprindeligt at være tiltænkt. På en måde vælges stavspil ikke til, men er resultatet af mangel på tilvalg af andre instrumentgrupper, grundet i dårlige vilkår for at 'gøre god elevhed', hvis eleverne samtidig skal kunne performe og positioneres som 'rigtige drenge'," mener Marie Caroline Cholewa, at der er belæg for at konkludere. Hele projektet kan ses til højre under EKSTRA: Kønskompositioner i musikundervisningen