Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Skole efter skole skifter bøger ud med tablets, og alene fra 2012 til 2017 har kommuner og stat ifølge KL investeret eller planlagt investeringer i omegnen af to milliarder kroner på it i folkeskolen, skriver Anja Rousing Lauridsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Esbjerg ved University College Syddanmark.
Ikke om, men hvordan
I 2014 blev it og medier indskrevet i de nye forenklede Fælles Mål for de enkelte skolefag både som et perspektiv og i form af konkrete faglige mål i alle fag. På emu.dk nævnes flere grunde til at inddrage it i matematikundervisningen, deriblandt 'at det er vigtigt, at folkeskolen i videst muligt omfang ligner det omgivende samfund, hvor eleverne til daglig er omgivet af smartphones, computere, tablets og lignende, som indgår naturligt og med selvfølgelighed i deres hverdag'.
Ifølge Danmarks Statistik havde 73 procent af familierne i Danmark i 2014 smartphones, 95 procent har pc og 43 procent tablets. Det er en stigning på alle tre parametre, hvis man sammenligner med data fra 2011, hvor 33 procent af familierne havde smartphones, 91 procent havde pc og 9 procent havde tablets.
"Det er altså ikke længere et spørgsmål om, it og digitale læremidler heriblandt iPaden skal indføres på skoler, men mere et spørgsmål om, hvordan man som lærer anvender de digitale læremidler til at styrke elevernes læring og læringsstrategier", siger Anja Rousing.
Gode projekter
Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.
Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.
Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på skærmen.
Lærerprofession.dk
Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.
At iPads blev og forsat bliver købt i så store mængder til skoler må begrundes med både faglige, pædagogiske og didaktiske overvejelser, og som matematiklærer i udskolingen rejser jeg spørgsmålet: "Hvorledes kan man styrke elevernes læring og læringsstrategier ved brug af digitale læremidler i matematikundervisningen", i min problemformulering, siger hun.
"Jeg har valgt at afgrænse problemformuleringen inden for 9.-10.klasse og valgt iPaden som det digitale læremiddel", siger Anja Rousing, som særligt vil belyse problemstillingen fra elevperspektiv - både i forhold til, hvordan iPaden rent faktisk anvendes, og hvilken effekt eleverne oplever, at den har for matematikundervisningen.
Empirien er indsamlet i hendes fjerdeårspraktik på Nordborg Slots Efterskole, hvor man siden skoleåret 2012 har anvendt iPads i undervisningen til alle elever. På skolens hjemmeside kan man blandt andet læse, at 'it er et højtprioriteret element, hvorfor alle vores undervisningslokaler er udstyret med både Smartboards og Apple-TV, ligesom alle undervisningsmaterialer, prøver og afleveringer er digitale'.
"At skolens lærere gennem en årrække har anvendt iPads i matematikundervisningen, giver den mulighed for hvert år at forbedre deres undervisning, idet der hvert år starter nyt elevhold", tilføjer Anja Rousing.
Ikke eksemplarisk undervisning
Opgave kan ikke ses som en manual til, hvordan tablets anvendes eksemplarisk i matematikundervisningen, understreger Anja Rousing. Men hun håber, at projektet kan være med til at starte nogle refleksive processer om inddragelse af iPaden som digitalt læremiddel til styrkelse af læring og læringsstrategier blandt elever i matematikundervisningen.
"Jeg har valgt at undersøge, hvorledes iPaden anvendes i matematikundervisningen ved at observere forskellige lektioner ved tre forskellige lærere. Endvidere har jeg udformet et spørgeskema som en kvantitativ undersøgelse af elevernes oplevelser af iPaden i undervisningen suppleret med kvalitative interviews med et par elever. Sidst men ikke mindst, har jeg valgt at interviewe skolens viceforstander i forhold til brugen af iPads i matematikundervisningen. Lærerne er af forskellige køn, alder og anciennitet i lærergerning. De har metodefrihed, og det gør, at de frit kan planlægge og gennemføre deres undervisning, forudsat at det lever op til Fælles Mål", fortæller hun.
Ingen automatiske forbedringer
På trods af, at iPaden som læremiddel er et stort diskussionsemne både i ind- og udland, findes der ingen konkrete bud på, hvad man som matematiklærer kan gøre for at den kan styrke elevernes læring og læringsstrategier i matematikundervisningen, siger Anja Rousing i bachelorprojektets konklusion. iPaden rummer et potentiale i form af dets muligheder for at anvende andet end det skriftsproglige medie, billede, lyd, video med mere. Men, understreger hun, investeringer i iPads gavner kun eleverne i matematikundervisningen, hvis lærerne formår at anvende iPaden og dets funktioner til at hjælpe eleverne med at udvikle en dybere matematisk forståelse.
"Gennem min empiriindsamling er jeg blevet klogere på, at fordi man er digital kompetent eller superbruger, er det ikke ensbetydende med, at man anvender iPaden innovativt og didaktisk nyskabende. Det faglige og sociale skal med. (Se figur 5, side 30 i projektet.)
Det fagligt matematiske skal på plads som en forudsætning, for at kunne inddrage teknologien og bringe det på et højere niveau. Læreren bør også have tekniske færdigheder, så hun forstår teknologien og kan agere i den. Den sociale trappe (på figur 5 i projektet) er mindst lige så vigtig som de to andre, idet den skaber relationen med læreren og eleven. Læreren må formår at aflæse eleven og skal vide, hvordan eleven bedst hjælpes og udfordres i forhold til zonen for nærmeste udvikling.
Anja Rousings undersøgelse viser, at respondenterne anvender iPaden i undervisningen, "men på et substituerende plan for bøger og andre tidligere anvendte lære-/hjælpemidler". Mange respondenter finder iPaden egnet til at skrive notater, større opgaver, regne, tegne grafer og konstruere figurer. Men, siger hun, der kan stilles spørgsmål ved, om besvarelserne er egnede, blot fordi man kan foretage disse handlinger på iPaden.
Der er blandede holdninger til, hvilken effekt iPaden har i matematikundervisningen, men særligt drengene er positive stemte. Generelt erklærer eleverne sig også enige i udsagnet om gode digitale kompetencer, så de kan løse matematikopgaver tilfredsstillede. Det fremgår dog også af undersøgelsen, at respondenterne ingen indflydelse har på elevernes deltagelse i matematikundervisningen, og at næsten halvdelen af respondenterne ville foretrække en bærbar pc i matematikundervisningen, mens kun hver fjerde elev foretrækker iPaden.
Undersøgelsen viser klart, at der ingen fælles strategi er vedrørende iPaden, hverken blandt matematiklærere eller i undervisningen på projektets fem matematikhold, skriver Anja Rousing Lauridsen.
Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Digital læring og læringsstrategier i matematikundervisningen
