Lotte Sieg har en fortid som fysioterapeut og kinesiolog, og hun undrer sig over, at indlærings-kinesiologi ikke bruges mere i folkeskolen som metode til inkludering, fortæller hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Skive ved Via UC. Kort før sin 4. års-praktik blev hun kontaktet af en lærer på praktiskolen, som efterlyste metoder, der kunne hjælpe Mathias i 4. klasse, som var frustreret over, at han stadig ikke kunne læse. Beskrivelsen indikerede, at eleven havde vanskeligheder med samarbejdet mellem de to hjernehalvdele, så læreren fik et øvelsesprogram til ham, og »de fremskridt Mathias opnåede på få måneder, i samarbejde med en engageret og empatisk lærer, i både læsefærdigheder, formuleringsevne og trivsel, bekræfter indlærings-kinesiologiens store potentiale i skoleregi,« skriver Lotte Sieg, som fortæller, at der er forskningsmæssig evidens for, at kinesiologi har effekt på læse-indlæring. I 2013 blev hun provokeret af en amerikansk undersøgelse, der viste, at over 75 procent af eleverne på specialskoler var orienterede mod deres kreative hjernehalvdel, derfor gennemførte hun et lille pilotprojekt for at få en fornemmelse af, om der er den samme tendens i Danmark. Det viste sig, at tendensen til at segregere det ikke-logisk dominante var endnu mere udbredt end i den amerikanske undersøgelse: 20 ud af de 21 testede elever på et fem ugers læsecenterkursus var kreativt dominante. »I de tre medvirkende almenklasser var fordelingen mellem logisk og kreativt dominante elever nogenlunde fifty-fifty, hvilket svarer til normalfordelingen i en population. Derudover fandt jeg, at samtlige testede læsecenterelever, som Mathias, havde udfordringer i samarbejdet mellem højre og venstre hjernehalvdel, mod kun 23 procent i almenklasserne,« fortæller Lotte Sieg. Hendes konklusion var klar: »Når man har metoder, der kan lette livet for en stor gruppe marginaliserede elever, bør de ikke ignoreres.« Det ledte hende frem til følgende problemformulering for sit bachelorprojekt: »Hvordan kan indlærings-kinesiologi implementeres som et specialpædagogisk tilbud i folkeskolen i harmoni med en inkluderende kulturforståelse?« Lotte Sieg interviewede seks lærere, der anvender eller har anvendt indlærings-kinesiologi i skolen. »I datamaterialet er der en klar indikation på, at indlærings-kinesiologi kan anvendes i folkeskolen i harmoni med en inkluderende kulturforståelse,« skriver hun i sin konklusion. »Metoden åbner for elevernes medansvar for egen læringssituation, ved at de på eget initiativ kan bruge forskellige små øvelser i timerne, hvis de føler behov for afstresning, mere ro eller større koncentrationsevne.« Og kinesiologmetoden har mindst lige så stor berettigelse i almenundervisningen som i specialundervisningen, fremgår det. Når de interviewede lærere vælger nogle specifikke øvelser som pausegymnastik i hele klassen, for ikke at stigmatisere de elever, der har mest behov for øvelserne, så er det et eksempel på, at indlærings-kinesiologi anvendes i harmoni med en inkluderende kulturforståelse. Det samme gælder, når læreren taler med hele klassen om elevernes forskellige dominansprofiler, da det giver dem større forståelse for hinandens forskelligheder og reaktionsmønstre. Kendskabet til de enkelte elevers dominansprofiler er et stærkt redskab til dybere indsigt i den enkelte elevs læringsadfærd, som lærerne omtaler som et effektivt redskab, fortæller Lotte Sieg.  Men det er vigtigt, at profilen ikke bruges til at sætte endnu en etiket på den enkelte elev. Profilerne er ikke et facit, men et redskab til bedre at forstå elevernes mangeartede læringsstile og deres adfærd i klassen, understreger hun.    Når elever tilbydes indlærings-kinesiologi, sker det i harmoni med en inkluderende kulturforståelse, siger Lotte Sieg. »Interventionen iværksættes netop i anerkendelse af, at elevens læringssituation opleves som så kompliceret, at der er behov for en ekstra håndsrækning for bedre at kunne trives under nogle givne omstændigheder.« Der er desværre flere eksempler på, at lærere har følt sig lidt latterliggjort eller direkte har fået deres metodefrihed begrænset og for eksempel ikke har fået lov til at anvende profiltesten, fortæller Lotte Sieg.  »Min analyse viser derfor, at det vil fremme implementeringen af indlærings-kinesiologi på den enkelte skole, hvis der er en fælles værdinorm, som anerkender indlærings-kinesiologi som en naturlig del af resursecentrets palet.« Analysen viser, at når en skole har lærere, der er veluddannede inden for indlærings-kinesiologi, kan elever hjælpes med mere effektive og dybtvirkende værktøjer, end hvis der er tale om lærere, der blot har modtaget få dages kursus. Selvom de interviewede lærere er ildsjæle, har det været vanskeligt for dem at "tænde" kollegerne, så der skal ikke satses på sidemandsoplæring, men kaldes på eksterne undervisere, mener Lotte Sieg. De interviewede lærere føler sig meget alene med metoden, og de mangler kolleger at sparre med. Et par af informanterne efterlyser flere forsknings- og udviklingsprojekter og forestiller sig, at omtale af sådanne projekter vil få indlærings-kinesiologi til at sprede sig som ringe i vandet. Dette ønske tilslutter Lotte Sieg sig. »I disse inklusionstider giver det god mening at få udbredt mere viden om, hvilken håndsrækning indlærings-kinesiologien kan være for mange skoleelever, der befinder sig i komplicerede læringssituationer.« Der er brug for efteruddannelse af en stor gruppe lærere og for bred oplysning om de værdier, metoden kan tilføre folkeskolen, og det er vigtigt, at der sættes gang i flere forsknings- og udviklingsprojekter,« skriver Lotte Sieg. Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Indlærings-kinesiologi som metode i folkeskolen set ud fra en inkluderende kulturforståelse