En forsker har sagt, at Danmark læser konventioner, som virksomheder læser skatteloven. Er det virkelig rigtigt? Har regeringen taget det fra Salamanca-erklæringen, den syntes bedst om, spørger Henriette Jacqueline Rasmussen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Haderslev ved University College Syddanmark.

"Der bliver flere og flere børn i klasserne, der kræver ekstra opmærksomhed fra lærerne, og flere og flere lærere får stress. Der er noget, der tyder på, at den måde, inklusionen bliver udført på, ikke er holdbar i det lange perspektiv", siger hun.

I projektets problemformulering spørger hun: "Har inklusionen, som vi kender den i dag, en fremtid i den danske folkeskole, eller kræves der en omstrukturering af begrebet 'den inklusive skole' fra Salamanca-erklæringen, og hvad er succeskriteriet?"

Henriette Rasmussen ser på, hvordan inklusionen foregår i Viborg og Kolding, hvor man har vidt forskellige tilgange til inklusion. Mens Viborg lukker det ene specialtilbud efter det andet, har Kolding valgt at beholde sine specialskoler, fortæller hun.

Den inkluderende skole

Salamanca-erklæringen er fra 1994 og handler om børns grundlæggende ret til undervisning og uddannelse. Den slår fast, at: 

-  alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau,

-  ethvert barn har unikke egenskaber, evner og læringsbehov,

- uddannelsessystemer og forløb skal indrettes, så de tager hensyn til de forskelle, der er på børn,

-  børn med særlige uddannelsesmæssige behov skal have adgang til almindelige skoler,

-  skolerne skal være i stand til at imødekomme børnenes behov ved at bruge en pædagogik, der er centreret om det enkelte barn.

"Disse punkter viser det store arbejde, der ligger i at gøre det muligt for skoler og personale at løfte de opgaver, der ligger i at inkludere børn med særlige behov. Der bliver lagt stor vægt på, at det er nødvendigt med støtte og ekstra hjælp til disse elever. Men ikke nok med at der er fokus på eleverne, det kommer også frem, at lærere og andet personale har ret til efteruddannelse, så de på bedste vis kan varetage opgaven med de børn, der har særlige uddannelsesmæssige behov", siger Henriette Rasmussen. 

På baggrund af Salamanca-erklæringen og FN-konventionen fra juli 2009 gennemførte den danske regering i 2012 en lovændring, der sagde, at eksklusionen skulle nedbringes gennem den inkluderende skole, fagligheden skulle løftes, og elevernes trivsel skulle fastholdes.  Med denne lovændring skulle der følge specialpædagogisk støtte med til de børn, der før var ekskluderet i specialtilbud, fortæller hun.

Selv de dygtigste lærere dumper

Men rigtig mange elever oplever, at det er meget svært at komme fra en specialklasse eller en specialskole og skulle inkluderes i den almene folkeskole. 'Selv de dygtigste lærere dumper i inklusion, hedder en artikel, der er skrevet med afsæt i et projekt af forskerne Lotte Hedegaard Sørensen og Sine Penthin Grumløse. Forskerne har i to år observeret, hvordan det går med inklusionen på en skole. Lotte Hedegaard siger: 'I forskningsprojektet ser vi nogle didaktisk dygtige, velforberedte, fantastisk engagerede lærere, som ikke bare går op i deres fag, men også i at variere undervisningen, inddrage eleverne og arbejde målstyret. De er strukturerede og bedriver forbilledlig klasseledelse. Lærerne er kolossalt loyale over for de dagsordner, der sættes politisk. De her lærere gør alt det, vi som samfund, politikere og skole forventer af dem'.

"Det er altså ikke, fordi lærerne ikke gør deres job godt nok eller ikke går op i deres det. Udfordringen ligger i, at der bliver forlangt for meget af den enkelte lærer. Man skal kunne undervise forbilledligt i sit fag, optimere elevernes læring og også være opmærksom på alle de andre dimensioner af eleverne", skriver Henriette Rasmussen.

Kolding beholder specialskolerne

Kolding Kommune har valgt ikke at leve op til regeringens ønske om at inkludere 96 procent af eleverne. Her beholder man specialskolerne. "Vi har valgt at fastholde en struktur med afsæt i, hvad der er godt for børnene og ikke, hvad der er godt for ministeriets måltal", siger skolechefen.

"Det har vist sig at være en succes for kommunen", siger Henriette Rasmussen. Elever, der kommer på specialskole, føler sig ikke ekskluderet, men de har tværtimod fået et håb om at kunne få en uddannelse, fordi der på deres specialskole er tid til dem.  94,5 procent af børnene i kommunen er inkluderet, men politikerne er ikke så optaget af at nå det ministerielle mål, og man ligger i toppen blandt kommuner, der har det bedste resultat med at få børn med særlige behov videre i uddannelsessystemet.  Thomas Bertelsen, der er pædagogisk konsulent i kommunen, siger: 'Vi er lykkes rigtig godt med at holde det faglige sigte rigtig tydeligt op, altså klare forventninger om, at selv om man er i et ekskluderende tilbud, så fastholder vi, at det ikke er nok med Playstation og fødderne på kakkelbordet. Det er stadigvæk skole, og der er stadig faglige krav'.

Det er vigtigt at finde styrken hos eleven og hjælpe dem frem mod en hel eller en delvis afgangsprøve. Eleverne skal ikke komme ud med følelsen af, at de kunne have klaret mere, hvis blot der var blevet stillet faglige krav til dem. Man har altså et fagligt fokus i Kolding, men der er også fokus på elevernes trivsel, siger han.

"En definition af at vise individuelle hensyn er, at man som lærer etablerer læringssituationer, hvor hver enkelt elev ved hjælp af individuel støtte bliver i stand til at udfolde sine stærke sider og kompensere for sine svage sider. Det er et af de succeskriterier, Kolding Kommune måler på", fortæller Henriette Rasmussen. Resurserne til inklusionstimer er lagt ud til skolelederne, som så må vurdere, hvor det betaler sig bedst at bruge pengene.  Man mener, at en af grundene til succesen er, at der i Kolding ikke inkluderes kvantitativt, men at man i stedet har fastholdt specialenhederne, hvor man har den faglige ekspertise, som det kræver at arbejde med børn med særlige behov. Det er en dyr løsning at fastholde specialskolerne. Alligevel vælger man at prioritere børnenes behov i Kolding.

Viborg nedlægger specialtilbud

I 2014 besluttede Viborg Kommune at nedlægge specialklasser, modtagelsesklasser og en specialskole.  Man forudså, at elevtallet ville blive ved med at falde i specialtilbuddene, fordi man nu havde fokus på lærernes kompetenceudvikling, og 12 specialtilbud skulle reduceres til tre videnscentre. Skolen, der arbejder med udadreagerende børn, der har socio- og emotionelle problemer, skulle lukke i august 2014. Det skete dog ikke, da man fandt ud af, at mange af eleverne ikke ville kunne klare sig i en almindelig folkeskole. I april 2016 offentliggjorde kommunen en rapport, hvor man ser på muligheden for at nedlægge yderligere tre specialtilbud, da man mener, at der er god evidens for, at dette skulle være bedre for disse elever, fortæller Henriette Rasmussen. Hun har spurgt Rasmus Alenkær, hvilken evidens der kan være tale om, og han svarer, at han ikke tror, at hun "finder den præcise, evidensmæssige reference, da der både er evidens for og imod. Ordet 'evidens' bruges løst". I Viborg Kommune har man ikke, som i Kolding, ønsket at lade en medarbejder interviewe, men i en høringsrapport fra 2016 kan man læse kommunen overvejelser om de næste tre skoleårs inklusion. Der opstilles tre scenarier:

Det første går ud på at nedlægge alle specialklasser over de næste tre år, og alle elever - på nær en ganske lille gruppe - skal visiteres tilbage til deres skoler i lokalområdet. Det drejer sig om cirka 230 elever, der skal inkluderes i den almindelig folkeskole. Det kræver en forberedelse af lærere og skolerne.

Scenarie nummer to handler om at nedlægge specialrækkerne til elever i 0. til 6. klasse. Man vurderer, at jo flere børn, der starter i 0. klasse i den almene skole, jo færre børn skal på sigt tilbydes et specialtilbud. Når eleverne begynder i et alment tilbud, skulle antallet af visiteringer gerne blive lavere, end det er nu, mener man.

Det tredje scenarie er, at man fortsætter som nu. "Med en fortsættelse af den nuværende model, bliver det dog ikke muligt at intensivere den indsats, der skal understøtte skolerne i arbejdet med den inkluderende praksis, da der ikke vil blive frigjort midler fra taxakørsel", står der i rapporten.

"Den kvantitative tankegang til inklusionen er tydelig i kommunens tre scenarier", siger Henriette Rasmussen. "Det kan ses i tanken om at inkludere alle elever i deres lokale skoler i stedet for at tilbyde dem undervisning i en specialklasse eller skole, og det er i modstrid med handicapkonventionen fra 2009", mener hun.

Hvad er succeskriterierne?

"Noget tyder klart på, at der skal ske ændringer i måden, der er tænkt inklusion på gennem de seneste fire år", siger Henriette Rasmussen.  Undervisningsministeriets rapport "Afrapportering af inklusionseftersynet" fra i år siger, at man ikke bør gå efter at inkludere 96 procent, men i stedet se, hvordan børnene befinder sig, der hvor de nu er. Nogle kommuner kan inkludere 98 procent, hvor andre måske kun kan inkludere 95 procent. Det er derfor vigtigt, at man ikke inkluderer ud fra hvilket tal, der skal stå på bundlinjen.

"Ideelt set skulle man heller ikke se på, hvad det koster at have et barn på specialskole, men det er dog en realitet, man må have med i billedet", siger Henriette Rasmussen, som vurderer, at inklusionen i fremtiden kan lykkes. Men man skal være opmærksom på nogle forholdsregler.  "Tanken om en tolærerordning ville være optimal. Det er, hvad Kolding Kommune muliggør på de skoler, der har behovet for det, og kommunen får ført en del flere frem til en afgangsprøve end man eksempelvis gør i Viborg. Derudover er det vigtigt, at man tænker kvalitativ inklusion i fremtiden. Man skal se på barnet, og hvor det har de bedste muligheder for at udvikle sin faglige viden. Det er ikke sikkert, at det er på specialskole, men er det til gengæld hvad barnet har brug for, skal det være en mulighed".

Et af problemerne ved ikke at tænke kvalitativ inklusion er, at man som lærer kan komme til at undervise ud fra laveste fællesnævner, og det er mod regeringens forventning om at øge fagligheden i skolen, siger Henriette Rasmussen. 

Hvad er succeskriterierne? Hvordan kan man vurdere, om inklusionen er en succes, spørger hun og peger på svarene i Kora-rapporten, 'Sårbare børn - hvem er de, hvor bor de og hvordan klare de sig i skolen?' fra 2015. "I den så vi hvor mange elever med særlige behov, der fik taget en afgangsprøve og derved muligheden for at komme videre ud i samfundet. Inklusionens succes må være, at alle elever i skolen får deres afgangsprøve. Det er lykkedes både på Karup Skole og i Kolding Kommune. Som det kommer frem i interviewet med Thomas Bertelsen fra Kolding, kan det godt være, at eleven ikke kan klare en fuld eksamen, men der er så mulighed for, at eleven kan gå op til dele af dansk, matematik eller engelsk. Det vil i sig selv være en succes for eleven, som så får mulighed for at komme på en ungdomsuddannelse", siger Henriette Jacqueline Rasmussen. 

Se hele professionsbachelorprojektet øverst til højre under EKSTRA: Fremtidens inklusion