Katrine er nomineret til en pris for projekt om humor i undervisningen

Hvad får du, når du krydser en mukkert, en vittighed og en 4.-årsstuderende på læreruddannelsen? Et hammersjovt bachelorprojekt. 

Sådan lyder anslaget fra Katrine Bøndergaard Jensen i hendes bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt. 

Katrine Bøndergaard sætter fokus på brug af humor i faget håndværk- og design. For selvom adskillige studier peger på, at elever værdsætter humor i undervisningen, så undgår mange lærere den, fordi de frygter, at humor kan føre til latterliggørelse, uro og krænkelser, skriver hun. 

Det er en skam, for humoren findes blandt eleverne i klasselokalet. Derfor skal en lærer være i stand til at håndtere humor – både for at forebygge uhensigtsmæssig humor blandt eleverne, men også for at udnytte humorens potentiale i undervisningen. Humor kan nemlig være med til at styrke elevernes evne til at tænke og arbejde kreativt.

Selvom kreativitet har relevans i alle fag, fylder den særligt meget i formålene for skolens praktisk-musiske fag, herunder håndværk og design, hvor undervisningen blandt andet skal fremme elevernes kreative, innovative og entreprenante tilgang. ”Hvilken rolle har humor i håndværk- og designundervisningen, og hvordan kan man som lærer inddrage humor i arbejdet med at udvikle elevernes kreativitet,” spørger Katrine Bøndergaard derfor i problemformuleringen.

Humor som mål i sig selv 

I projektet refererer hun blandt andet til Lars Geer Hammershøj, der er lektor ved DPU, og Martin Einfeldt, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet. Hammershøj argumenterer for, at humor ikke bare skal være et middel i undervisningen, men et mål i sig selv, da humor kan styrke kreativ tænkning.

Empirien har hun fra interview med to lærere og otte elever samt observationer i håndværk og design i en 8.klasse.

I analysen peger Katrine Bøndergaard på, at humor har gode vilkår i netop håndværk og design, fordi skolens vante rammer brydes, så der opstår et uformelt socialt sammenspil, og opgaverne har en karakter, der opfordrer til kreativ tænkning, som ofte involverer leg og fantasi. 

Hun beskriver også, hvordan den ene lærer bruger humor til at håndtere en potentiel konflikt: En elev vil tidligt i timen ned og købe snacks i boden. Læreren siger til eleven, at det må vente til pausen, hvortil eleven svarer: ”Jamen der er ikke nogen pause”. Læreren gentager elevens ord; ”Jamen der ikke nogen pause” – men med en meget klynkende stemme. Eleven ruller øjne og smiler, mens de andre elever, der hører det, griner lidt. Eleven bliver i lokalet.

Fire konkrete forslag

I projektet opstiller hun fire konkrete forslag til, hvordan man som lærer kan fremme humor i håndværk og design.
1: Brug ordspil, jokes og memes, når man skal introducere en opgave eller instruere eleverne i et håndværk.
2: Integrer humor i opgavens tema ved at skabe sjove scenarier eller opgaveskrivelser.
3: Opmuntrer eleverne til at bruge humor som en del af deres præsentation – fx et meme.
4: Giv plads til humor i elevernes løsninger.

”Nogle gange finder elever på sjove og humoristiske løsninger på opgaver i undervisningen, selvom det egentlig ikke var intentionen fra lærerens side. Man kan dog med fordel øve sig i at være åben over for elevernes sjove løsninger, også selvom de måske kan virke useriøse,” skriver Katrine Bøndergaard. 

Som konkrete eksempler nævner hun, at man kan få eleverne til at designe og konstruere en maskine, der på en komisk, overkompliceret måde løser et hverdagsproblem - inspireret af Storm P’s tegninger med finurlige opfindelser. Eller ved at tildele hver gruppe eller elev et humoristisk krydderi gennem lodtrækning, som de skal integrere i deres fremlæggelse/præsentation af produktet. Et humoristisk krydderi kan for eksempel være et meme, der beskriver deres proces, eller en sang om produktet, som de skal fremføre.

I selve indholdet

Med baggrund i teori og empiriske undersøgelser konkluderer hun, at humor får lov til at fylde i håndværk- og designundervisningen, både i de sociale interaktioner mellem lærer og elever og i elevernes løsning af opgaverne. ”Der optræder mange forskellige humortyper, der spænder fra det harmløse pjat til de mere risikable og provokerende former for humor, som fx drilleri, ironi og sarkasme”.

Det særlige arbejdsmiljø i håndværk og design fordrer flere tankeprovokationer, der er mulighed for flere uformelle og ligeværdige samtaler, som bidrager til en mere fri stemning. Noget der alt sammen skaber gode forudsætninger for humor, skriver hun. 

Derudover konkluderer Katrine Bøndergaard, at brugen af humor i håndværk og design skal være "kendetegnet ved at være naturlig, relaterbar og respektfuld”, og at ”det giver mening at integrere humor som en del af undervisningens indhold, så fokus ikke fjernes fra læringen”. 

Det er risikoen værd

Hvis man formår at bruge humoren hensigtsmæssigt, kan det have en positiv effekt på elevernes læring og kreativitet, og humor ”kan gøre undervisningen mere relaterbar og sjov, hvilket har en positiv indvirkning på elevernes opmærksomhed og evne til at lagre ny viden. Desuden kan humor styrke elevernes motivation og generelle glæde ved faget”, skriver hun i konklusionen. 

Selvom det kan være forbundet med forskellige risici at bruge humor i undervisningen, konkluderer Katrine Bøndergaard Jensen, at det er risikoen værd, ”da humor spiller en afgørende rolle – ikke kun i det enkelte fag, men også i et større dannelsesperspektiv.”

Hvem af de nominerede, der modtager prisen for årets bedste bachelorprojekt, afsløres fredag den 15. november, hvor Lærerprofession.dk holder prisfest i København.