På nogle skoler har lederen pålagt lærerne at arbejde læringsmålstyret, og personalerum og forberedelseslokaler er klistret til med plancher om, hvad John Hattie mener, at man som lærer skal fokusere på, hvis man vil have størst mulig effekt på elevernes læring. Som kommende lærer er begreberne målstyring og synlig læring altså noget, man tvinges til at forholde sig til, siger Trine Røge Sund. I sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Aarhus ved Via University College undersøger og diskuterer hun derfor, om - og i givet fald - hvordan målstyret undervisning og synlig læring har betydning for elevernes faglige selvopfattelse i fysik/kemi.

Målstyring vil kunne ændre elevers opfattelse

Nogle af de bærende elementer inden for synlig læring og målstyret undervisning vil kunne ændre elevernes faglige selvopfattelse, siger hun i sin konklusion. Specielt de eksplicitte mål, som er den ene del af de to ting som John Hatties begreb synlig læring indeholder, synes ifølge teorien at have effekt. Det, at eleverne kender målene for undervisningen, vil kunne medvirke til, at de får succesoplevelser.

Empirien til bachelorprojektet undersøgelsen er indsamlet i en 7. klasse, hvor Trine Sund har talt med fysik/kemi-læreren, observeret undervisning, interviewet elever og fået dem til at svare på spørgsmål i et skema. Hun gør selv opmærksom på, at det ikke er helt optimalt, at det er sket i en 7.-klasse, da eleverne ikke har særlig stor erfaring med faget: "En del af deres negative holdninger kunne derfor skyldes, at de befinder sig i en slags introduktion til faget, som indebærer kendskab til metoder og begreber, der er anderledes, end hvad de er vant til".

At denne klasse arbejder målstyret, betyder, at læreren i forenklede Fælles Mål har fundet de kompetencemål, der passer på emnet astronomi, som klassen lige er begyndt på. "Lærere har herefter nedbrudt de videns- og færdighedsmål, som er relevante for emnet, til læringsmål. Disse læringsmål er forsøgt formuleret i et sprog, som eleven forstår, eksempelvis: 'Eleven kan med modeller beskrive bevægelser i solsystemet'. Ud fra disse læringsmål har hun formuleret tegn på læring, og disse tegn er opdelt i to til tre niveauer. Et tegn kunne eksempelvis være 'Eleven beskriver planeternes placering i solsystemet'. Eleverne skal forud for en undervisningslektion, ud fra tegnene, vurdere, om de ligger på et af niveauerne, eller eventuelt er på vej til niveau 1, (som er det laveste). De skal skrive deres niveau i målskemaet og begrunde placeringen. Det kunne lyde: 'Jeg er på vej til niveau 1, da jeg kun kender nogle af planeternes placering'", fortæller Trine Sund.

Et par elever blev frustrerede over, at de skulle placere sig på de givne niveauer, da de ikke mente, at de overhovedet var tæt på at nå niveau 1, men læreren gik ned til dem og hjalp dem én efter én til at forstå, at det var helt okay, eftersom de ikke havde haft om emnet før. De fik besked på, at notere, at de følte, de var langt fra niveau 1 og hvorfor.

Når et forløb eller en lektionen er færdig, skal eleverne igen skrive i målskemaet, så de kan se, hvor langt de er i forhold til målet. Med det udgangspunkt får de så hjælp til, hvordan de kommer videre.

En hjælpende hånd

"Tydelige mål, som også er ambitiøse, gør det nemmere at se, om man har nået målet og på den måde opnået succes. De tydelige mål vil ifølge John Hattie, Albert Bandura og Undervisningsministeriet også kunne fremme elevernes motivation og læringsudbytte. Ifølge Pisa-undersøgelserne ses der en tydelig og målbar sammenhæng mellem det faglige niveau og elevernes faglige selvopfattelse. Hvis det er dygtigheden, der fører til høj faglig selvopfattelse, vil målstyret undervisning, via øget læringsudbytte, kunne øge elevens faglige selvopfattelse", skriver Trine Sund om det teoretiske og politiske afsæt.

"7.a er en klasse, hvor langt de fleste elever har en lav selvopfattelse i fysik/kemi. Der er tildens til håbløshed, hvor eleverne, ifølge Hattie, ikke tror på, at de vil opnå fremgang og er overbeviste om, at de ikke kan ændre på det. Dog oplever 7.a læringsmålstyret undervisning som en hjælpende hånd, som giver dem et bedre overblik over faget samt lyst til at blive dygtigere og opnå flere mål.

66,7 procent af drengene i 7.a mener, at tegn på læring giver dem motivation til at blive bedre og nå flere mål, og 72,7 procent af drengene mener, at det giver dem bedre overblik over faget.

Pigerne i klassen føler derimod, at det er de tydelige mål, som gør den største forskel for dem. 70 procent mener, at de synlige læringsmål både giver dem et bedre overblik over faget og øger motivationen til at blive bedre og nå flere mål. 

Hvis han kan, så kan jeg også

Fælles for både piger og drenge er, at læringsmålstyret undervisning som helhed giver dem lyst til at lære mere og nå flere mål. Ifølge Hattie bliver de motiveret af en indre belønnende faktor, da det udelukkende er tanken om at blive bedre, der påvirker deres selvmotivation. Det vil ifølge Hattie resultere i et større udbytte af undervisningen.

Eleverne i 7.a skal i timerne evaluere sig selv ud fra niveauinddelte tegn på læring, og i forbindelse med vurderingen kan de så spejle sig i hinanden. Hvis en elev med en lav faglig selvopfattelse spejler sig i en klassekammerat, som er tættere på målet end vedkommende selv, ville kammeraten kunne virke som en rollemodel og herved påvirke elevens selvopfattelse. 'Hvis han kan, så kan jeg også'-oplevelsen.

Eftersom 7.a ikke har arbejdet læringsmålstyret i ret lang tid, er det vanskeligt at konkludere, om det har en effekt på deres selvopfattelse. Men der er ingen tvivl om, at eleverne synes godt om læringsmålstyret undervisning, siger Trine Sund, og målstyret undervisning og synlig læring kunne ifølge teorien kunne påvirke elevernes faglige selvopfattelse ad flere veje, skriver hun.

Sådan vil jeg bruge min nye viden

Ifølge Trine Sunds indsamlede empiri ser det ud til, at elevernes opfattelse af fysik/kemi som et svært og ligegyldigt fag kan påvirkes ved målstyret undervisning. "Hvis deres holdning ændrer sig, og de finder faget nemmere, vil de også være mere tilbøjelige til at opfatte specifikke opgaver i fysik/kemi, som nemmere. Derfor ville de vurdere deres egen kompetence i forhold til opgaven bedre end før. Der må altså på sigt kunne observeres en stigning i elevernes faglige selvopfattelse, på baggrund af, at faget i sig selv vurderes som nemmere grundet målstyret undervisning", lyder Trine Sunds vurdering, som hun følger op med et bud på, hvordan hun i praksis kan ændre elevernes faglige selvopfattelse i fysik/kemi.

Hun vil indlede et læringsmålstyrede forløb med en klassediskussion om, hvad eleverne tror, de i deres hverdag og i fremtiden vil kunne bruge den viden og de kompetencer, de, ifølge Forenklede Fælles Mål, gerne skulle opnå inden for et konkret emne, som de skal i gang med.  "Det vil jeg gøre, da det gennem mit projekt er blevet bekræftet, hvor vigtigt det er, at eleverne interesser sig for emnet. Og interessen og motivationen er styret af, om eleverne kan se en mening med det, de skal lære", siger hun.

"Herefter vil jeg inddrage eleverne i formuleringen af læringsmålene, så de på den måde får ejerskab og forstår målene bedre. Jeg vil bruge taksonomier som redskab til at formulere niveauinddelte tegn på læring ud fra Forenklede Fælles Mål". På den måde er Trine Sund sikker på, at få alle niveauer med, og at progressionen i tilegnelsen af viden bliver tydeligst, mener hun.

Undervisningsaktiviteterne skal være så virkelighedsnære og relevante som muligt, da det er en vigtig forudsætning for elevernes engagement. "Det er jo også mit personlige ønske som fysik/kemi-lærer, at eleverne føler, at faget er spændende, og at de får øjnene op for, hvorfor det er så vigtigt for lige netop deres liv. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt hele tiden at have elevernes hverdagsliv og interesser for øje", siger Trine Sund.  

Det er vigtigt at turde fejle

Hun vil arbejde på at skabe et miljø, hvor fejl er velkomne, og hvor eleverne forstår, at fejl er en forudsætning for at lære. "Jeg vil også prøve at skabe et miljø, hvor det at stræbe efter at blive bedre er det rigtige, så det ikke er 'sejt' at synes, at fysik/kemi er et lortefag".

"Jeg vil være meget opmærksom på at give den rigtige type feedback, så det ikke bare bliver ros og feedback på personligt- eller opgaveniveau, men i stedet feedback i forhold til de tre vigtigste spørgsmål. Hvor er jeg på vej hen? Hvordan klarer jeg mig? Og hvor skal jeg hen herfra?

Og så vil Trine Røge Sund, ligesom 7.a's fysik/kemi-lærer, forsøge sig med social overtalelse ved hjælp af feedback. "Altså bruge feedback til at overbevise elever med lav faglig selvopfattelse om, at de godt kan", skriver hun.

Se hele professionsbachelorprojektet: