"Det er ok, at jeg ikke kan spise den mad, vi laver, det er jeg vant til", mens han ser på, at de andre elever spiser de pandekager, han selv lige har været med til at producere. Mads går i 6. klasse og er inkluderet fra en specialklasse. Han har fødevareallergier, og er én blandt mange, der på grund af kulturelle eller religiøse årsager eller aspekter som kræsenhed eller forskellige livsstile ikke kan være med til spisningen i faget madkundskab, fortæller Mareike Köhnke. "Disse baggrunde er eksempler på eksklusion under måltidet og marginalisering i skole konteksten. Det er dagligdag i folkeskoles madkundskabsundervisning og et scenarie, jeg har oplevet i flere praktikperioder", skriver hun i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Haderslev ved University College Syddanmark, hvor hun har fokus på fødevareallergier.

"Hvordan kan undervisning i madkundskab være med til at fremme inklusionen i den danske folkeskole", spørger hun i sin korte problemformulering.

Projektets empiri er indsamlet via en elektronisk spørgeskemaundersøgelse. Til lærere, der har haft hjemkundskab/madkundskab fra halvanden til tyve år har deltaget. Eleven Mads er blevet observeret i madkundskabsundervisningen.

Inklusionsresurse og trivselsfremme

Som praktisk-musisk fag er madkundskab en resurse i forhold til inklusion, og faget spiller en trivselsfremmende rolle i klasserne, mener de fleste af de lærere, der har deltaget, hedder det i projektets konklusion. Eleverne er glade og motiverede, og det giver en god indstilling til arbejdet og påvirker atmosfæren positivt i klassen.

Ifølge fagets vejledning skal undervisningen tilrettelægges med henblik på at fremme elevernes oplevelse af at være et værdifuldt medlem i fællesskabet. "Dette anskueliggøres af min undersøgelse, som viser, at det sociale aspekt er en betydelig faktor, når det gælder inklusion og læring. Da madkundskab både indebærer praktisk og selvstændigt arbejde, men også gruppearbejde og spisning, har det en fordel i forhold til de andre fag. Grunden er, at måltidet i madkundskabstimerne har en socialiserende virkning og giver en oplagt mulighed for at skabe et positivt socialt fællesskab, siger Mareike Köhnke.

Der mangler opmærksomhed

Men hendes undersøgelse viser også, at inklusion af elever med fødevareallergier og -intolerancer ikke får nok opmærksomhed i folkeskole. For at deltage i et socialt samvær er det for disse elever afgørende at opleve succes, at få tilfredsstillet deres fysiologiske behov og at være i trygge rammer. "Grunden til, at disse elever ikke får nok opmærksomhed, er, at deres problem ofte ikke er åbenlyst for mennesker, der ikke kender til udfordringen, da eleverne er gode til at sige fra og derved fratager sig selv muligheden for at deltage i fællesskabet. Det stiller store krav til lærerens madkundskabsundervisning". Ud over, at lærerne skal tackle den åbne undervisningsform med overblik over aktiviteterne i gruppen, kræves der yderligere, at læreren skal have kendskab til alle elevers behov og have det med i planlægningen.

Ved at skabe et velfungerende socialt fællesskab i madkundskab understøttes det generelle sociale samspil i klassen, og det har en positiv indflydelse på eleverne. Elevernes sociale kompetencer udvikles bedst ved, at arbejde med en fleksibel gruppesammensætning, ved at prioritere måltidet og et kommunikativt samarbejde højt i undervisningen, understreger Mareike Köhnke. "Netop derfor giver madkundskab mulighed for at fremme inklusionen, da alle aspekter kan tilgodeses i undervisningen. For at skabe et inkluderende fællesskab er det yderligere vigtigt at møde eleverne på deres individuelle udviklingsniveau samt at tage hensyn til deres personlige udfordringer og skabe succesoplevelser gennem de æstetiske læreprocesser".

Mareike Köhnke har deltaget undervisning i madkundskab og andre skolefag i både Danmark, Norge og Sydslesvig og har alle steder oplevet det specielle ved madkundskab, hvor eleverne er engagerede og begejstrede, fortæller hun. "Fordelen ved et praktisk fag er, at kommunikationen blandt eleverne er enormt højt. Både faglig relevante og irrelevante emner kommer på tale, og det er med til at styrke det sociale samvær. Derudover er eleverne ved hjælp af kommunikation i det eksperimenterende arbejde i gang med forskellige æstetiske læreprocesser, som fremmer læringsudbyttet og det sociale samspil.

Men undervisningen bliver også tit forstyrret af elevernes ikke-faglige snak, derfor kan der være noget godt at hente ved at arbejde med Cooperative Learning, hvor de sociale kompetencer kan trænes, og hvor den struktur, der skabes, øger motivationen, som er en forudsætning for, at læring kan finde sted, siger Mareike Köhnke.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Måltidet gør outsidere til insidere!