"Alt efter hvilke elever man er i kontakt med, må man tilgodese den motivation, som tiltaler den enkelte elev bedst, om det så er den indre eller ydre motivation, som er gældende,"  sammenfatter Annelise Bedsted Dige efter en præsentation af 2006-formålsparagrasffen, Ove K. Pedersens konkurrencestat-analyse og Peter Kemps forståelse af eleven som verdensborger

"Hvilken betydning har et sociologisk perspektiv på elevmotivation i relation til lærerens rolle og metode valg i faget engelsk på mellemtrinnet? Hvilke didaktiske overvejelser giver denne betydning anledning til i forhold til fagets undervisningspraksis," lyder problemformuleringeni hendes bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Nørre Nissum under Professionshøjskolen Via.

Forstyrrelser og god anderledeshed

Efter præsentation af den tyske professor i pædagogik Thomas Ziehe, den franske sociolog Pierre Bourdieu og den tyske sociolog Niklas Luhmanns teorier konkluderer Annelise Dige, at "Luhmann arbejder i systemer, som er lukkede men "forstyrres" og påvirkes af omverdenen, i det omfang systemet ønsker. Dette aspekt ligger på mange måder ikke fjernt fra Ziehes teori om de selvstændige unge, som søger et svar på alt, inden de vil fordybe sig i ting, da de gennem deres identitetssøgning vil blive forstyrret af skolen, hvis skolen vel og mærke formår at forstyrre elverne gennem brugen af "god anderledeshed". I denne kontekst kan god anderledeshed sammenlignes med omverdenen, og elevernes identitetssøgning sammenlignes med de lukkede systemer. Dog må man være opmærksom på, at de unge i Ziehes verden ikke er kritiske i forhold til at finde et holdepunkt for deres identitet eller system, som de er i Luhmanns. Bourdieu er en modpol til de to, da han bygger sin teori på dannelse gennem felter, hvilket er den sociale arv, som bliver værdien for ens identitetsdannelse. Vi formes af de felter, vi indgår i, hvilket dog ikke er helt modsat af Ziehe og Luhmann, men forskellen ligger dog i, at man formes af sin arv og vil være ubevidst påvirket heraf. Elevens habitus forstyrres, og dermed får eleven nye synspunkter, som kan være anderledes i forhold til den sociale arv. Feltet eleverne befinder sig i kunne dermed godt sammenlignes groft med omverdenen, og ligeledes kunne elevens habitus groft sammenlignes med elevens lukkede system. Dog må man være bekendt med, at elevens habitus bliver påvirket af alt, da ens habitus ikke selekterer i tingene, fordi man ubevidst bliver påvirket. De lukkede systemer bestemmer selv, hvad de vil påvirkes af, så det er den afgørende forskel mellem de to sociologers teorier."

Forståelse for elevernes forskellighed

Indsigt i disse teorier kan give lærere forståelse for elevernes opførsel og tilgang til motivation for faget engelsk, argumenterer Annelise Dige, da man har mulighed for at anvende en metode, så man møder eleverne, hvor der er størst belæg for læring og motivation, fordi man møder dem som forskellige individer. Vigtigst af alt må man være bevidst om, "at man som lærer er en slags rollemodel og derfor må tage højde for, hvilken lærer man vil være, da man er med til at forme elevernes habitus, system og identitetssøgning. Man må indse, at man skal forstyrre eleverne således, at de stadig er i udvikling konstant."

"Please find your books"

Annelise Dige interviewede seks elever på mellemtrinnet.  Eleverne blev bland andet spurgt om, hvad der skete, hvis de fandt engelsk knapt så sjovt.  Alle seks mente, at engelsk er et godt fag, og når det blev kedeligt, kunne det skyldes for mange repetitioner af noget de kunne i forvejen, eller at læreren gik for hurtigt frem. "Eleverne i denne klasse var meget fagligt spredte, hvilket betød, at to til tre elever var så fagligt stærke, at alt hvad der blev sagt på klassen af engelsk forstod de." Læreren kan dog ikke benytte sig af det engelsk, som de dygtigste elever efterspørger, da fem-seks andre angiveligt ikke kan forstå en sætning som:"Please find your books at page 24 and25". "Dette er en vigtig problematik, som vi må tage stilling til, da vi risikere at tabe alle disse elever, hvis ikke vi formår at tilpasse en undervisning, der kan accepteres af alle. Elev D udtaler:Engelsk er aldrig for svært i skolen, jeg ville gerne at læreren ville snakke mere engelsk.Denne elev ville miste motivationen, hvis ikke han var så oprigtig glad for engelsk, som han er. I sin fritid bruger han sit engelsk gennem engelske spil, som hjælper ham til at lære nye ord. Opmærksomheden må ikke tabes omkring denne elev. Hans motivation skal blive ved med at være intakt og hans faglige niveau stadig udvikles, selvom han er langt foran resten af klassen.

Godt at lave anderledes ting

Alle eleverne nævner, at det er sjovt, når man laver anderledes ting i engelsk, altså laver noget udover at læse i bøger og løse opgaver på klassen. Andre ting kunne være metoder som cooperative learning, som de prøvede i praktikperioden og reagerede positivt på. Eleverne nævner ikke denne struktur selv, men udtaler dog, at det er:Sjovt med anderledes ting, som når vi bevæger os rundt i klassen frem for at sidde på en stol.

Annelise Dige spurgte eleverne, om det var ubehageligt at lave fejl i engelsk, men de var enige om, at de havde en god klasse, hvor man ikke grinede ad hinanden. Elev A: Vi griner ikke ad hinanden i klassen, men tror måske det ville være lidt pinligt, hvis man lavede fejl ved nemme ord. Elev B: Det er ok at lave fejl, man må bare prøve igen, og hvis de andre griner lidt gør det ikke så meget. Elev C mener også, at læreren er god til at hjælpe, hvis man laver fejl, så det at lave fejl ikke gør noget, da man også kan lære af sine fejl. Elev D:Hvis jeg laver en fejl kan jeg lære noget af det, selvom jeg ikke så tit laver fejl.Den dygtige elev F siger: Jeg kan godt blive bange for at lave fejl, fordi de andre forventer af mig, at jeg er god til engelsk, og at jeg ikke vil lave fejl.

Giv eleverne nye mestringsforventninger

I sin konklusion skriver Annelise Dige, at læreren med hjælp af forskellige metoder kan finde en undervisningspraksis, som passer bedst til netop den klasse, læreren har. "Man må acceptere, at det som virkede i femte A på Sjælland, ikke nødvendigvis fungerer i femte B i Jylland."  Det endelige svar på problemformuleringen må derfor lyde, skriver Annelise Bedsted Dige, "at elevernes motivation for faget engelsk er forskellig, da de kommer fra forskellige hjem, og derfor har det sociologiske perspektiv betydning for motivation og ligeså læreren, da det er lærerens opgave, at se eleverne som den de er, ved at forstå deres baggrund og person bedst muligt. Der er forskellige grunde til, at eleverne reagerer, som de gør, og dette skyldes deres sociale arv, da deres habitus bliver formet forskelligt af de felter de indgår i, hvis man tager et Bourdieu perspektiv. Eleverne kan også være påvirket af den sociale arvs måde at mestre ting, f.eks. har jeg oplevet elever, som siger: "Jeg kan ikke finde ud af dette her, og det er i orden, siger min far, for han kunne heller ikke finde ud af det." Man må som lærer finde ind til problemet og give eleverne nye mestringsforventninger, så eleverne lærer, at de sagtnes kan lære noget deres forældre ikke lærte i skolen. Man må som lærer i nogle tilfælde bryde de negative mønstre, som findes hos eleverne på grund af den sociale arv. "

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA: "Elevmotivation i faget engelsk"