Det er svært for censorerne at vurdere, om de lærerstuderende har fået hjælp af kunstig intelligens (AI) i deres eksamensopgaver, og de har ingen tid til for alvor at tjekke efter. Det fremgår af Læreruddannelsens Censorformandskabs årsrapport om eksamenerne i 2023/24.

Censorformandskabet har i årets rapport sat fokus på brugen af AI ved eksamen, og censorernes umiddelbare vurdering er, at AI kun anvendes sporadisk af de studerende, men…

"Vi er opmærksomme på, at brugen af AI kan være langt mere udbredt, end vi umiddelbart kan se i eksamenerne, men vi kan ikke sige noget med sikkerhed, fordi det er så svært at vurdere", siger Benedikte Vilslev Petersen, forperson for Censorformandskabet.

Men uanset, hvor meget ChatGPT og lignende værktøjer bliver brugt i dag, forventer hun, at AI i den nærmeste fremtid vil blive et naturligt redskab for de studerende.

"Vores håb er, at AI også kan blive et inspirerende værktøj for de studerende, som kan generere gode idéer til fx de studerendes undervisning i skolen. Men vi risikerer også, at de studerende anvender AI ukritisk og dermed ikke tager personligt ansvar for fx de undervisningsplaner, de udarbejder”, uddyber forpersonen.

Ingen tid til tjek

Et af de steder, hvor censorerne har haft svært ved at vurdere, om der har været brugt AI, er i bachelorprojekterne. Her skriver 9 procent af de tilknyttede censorer, at de har oplevet uproblematisk anvendelse af AI i bachelorprojekterne. Flere beretter dog om manglende tid til at undersøge det nærmere, hvis de har mistanke om problematisk AI-brug.

”Vi kunne ikke dykke ned i det. Det ville tage 30-60 minutter ekstra, som jeg ikke bliver aflønnet for”, skriver en censor, mens en anden fortæller om en mistænkelig situation: ”I en opgave, som angiveligt var et interview med tre forskellige lærere med forskellig erfaring, var interviewet med overvejende sandsynlighed fabrikeret ved hjælp af ChatGPT til at svare som de tre lærere (med en efterfølgende ændring af nogle formuleringer til synonymer)”.

Der er i øjeblikket ikke noget krav om, at de studerende oplyser, hvem deres kilder er, og derfor er der heller ingen mulighed for at kontrollere, om de er virkelige personer eller AI-genererede.

"Der er brug for klarere regler for brugen af AI. Aktuelt er der ikke fælles retningslinjer for alle professionshøjskoler, så det er op til hver enkelt uddannelsesinstitution at håndtere AI-udfordringerne i eksamenssammenhæng. Nogle ser det p.t. som eksamenssnyd, men de igangværende eksamensbeskrivelser vil søge at undgå, at AI bliver betragtet som snyd", siger Benedikte Vilslev Petersen.

Den mundtlige eksamen er nødvendig

I de skriftlige tyskprøver har enkelte censorer oplevet problemer med AI-brug. En censor fortæller, at vedkommende helt måtte se bort fra en studerendes skriftlige prøve. Besvarelsen var væsentligt bedre end den studerendes mundtlige niveau i tysk, og man ikke kunne bevise, om der var brugt en oversættelsesmaskine i den skriftlige del.

En anden censor diskvalificerer direkte den skriftlige eksamen i tysk i den læreruddannelse, som nu er under afvikling: 

”Da prøveformen er forældet og derfor ikke tager højde for brug af hverken oversættelsesmaskiner eller AI, er det åbenlyst, at studerende vil anvende disse redskaber. Der står intet sted, at de studerende ikke må anvende dem, men i denne prøveform giver det ingen mening, hvis den studerende bruger fx AI til opgaveskrivning”.

En tredje censor påpeger, at den mundtlige del af prøven uanset hvad afslører den studerendes reelle niveau i tysk og derfor giver mulighed for en helhedsvurdering.

Også i engelsk har AI skabt problemer i forbindelse med den skriftlige del af eksamen. I årevis har censorerne efterlyst, at den skriftlige og den mundtlige del af eksamen bliver bedømt hver for sig, og det ønske er opfyldt i den nye læreruddannelse, som de første studerende begyndte på i 2023. 

"Den skriftlige eksamen er en hjemmeopgave, og der er ingen generelle retningslinjer for brug af AI. Så selvom vi selv har efterspurgt en særskilt skriftlig prøve, så er det faktisk virkelig svært at bedømme skriftsprogligheden i den verden, vi nu lever i", siger censorforperon i engelsk Karen Lassen Bruntt.

Censorformandskabet skriver i rapporten, at de generelt ”er tilfredse med, at de fleste af læreruddannelsens eksamener indeholder både et skriftligt og et mundtligt aspekt. Denne kombination giver mulighed for at sikre, at den studerende har arbejdet selvstændigt med stoffet”.

Særligt udbredt i matematik

Ud af 74 censorrapporter svarede hele 27 procent ja til, om de er stødt på AI i forbindelse med eksamenerne. Kun én censor svarede, at anvendelsen af AI havde givet dem udfordringer i forhold til bedømmelsen. Flere bemærker dog, at de af gode grunde ikke kan vide, om de studerende har brugt AI eller ej.

Netop dette møder kritik i forbindelse med den skriftlige ugeeksamen på den nye 2023-læreruddannelse. 

Censorerne påpeger, at alt er lagt til rette for at bruge AI i eksamen, men det er umuligt at sige, hvor meget det faktisk bliver brugt. En censor skriver: ”Opgaven kan i princippet meget let skrives hjemme i løbet af skriveugen ved brug af AI uden, at det bliver oplyst”.