"De fleste lærematerialer arbejder med en bred vifte af emner, hvor mange berører identitetsdannelse, fra forskellige perspektiver. Dog er jeg i min egen tid som elev, studerende, såvel som udøvende lærer blevet opmærksom på, at seksualitetsstudier med fokus på kønsidentitet ofte kun bliver berørt overfladisk i sprog- og kulturundervisningen", skriver Paula Marie Tebbens i sit professionsbachelorprojekt fra Københavns Professionshøjskole.

Paula Marie Tebbens efterspørger en større diversitet i de kønsopfattelser, elever møder i undervisningsmaterialet til faget engelsk. I projektet undersøges Gyldendals forløb "First Love" for at se, hvordan interkulturalitet, køn og seksualitet fremstilles.

Materialet reproducerer den herskende binære kønsdiskurs ved kun at præsentere cis-heteroseksuelle perspektiver, med en enkel undtagelse. Materialet viser dermed en majoritetsnormalitet og en heteronormativ dominans, lyder konklusionen.

"Selvom der sprogligt ikke altid eksplicit tales om 'mænd' og 'kvinder', understøtter billederne, de præsenterede perspektiver og manglen på kritisk kulturel bevidsthed den binære kønsdiskurs. Forløbet udfordrer ikke forudfattede normative narrative forestillinger om køn og identitet i samfundet, og belyser heller ikke samfundets rolle i skabelsen af diskurser og narrativer", skriver Paula Marie Tebbens.

En snæver identitetsopfattelse

Den traditionelle forestilling om, at der kun findes to køn, påvirker elevernes kønsidentitet, seksualitet og deres syn på de herskende normer i samfundet. Paula Marie Tebbens tager i stedet udgangspunkt i queerteoriens forståelse af, at identiteter ikke er fastlåste men dynamiske. Og at køn ikke er biologisk forankret, men nærmere socialt konstrueret.

"Jeg identificerer mig selv som queer og er i min egen skoletid ikke blevet præsenteret for diverse kønsidentiteter eller seksualiteter i hverken undervisning eller materialer. Jeg kender derfor følelsen af at føle sig anderledes eller forkert og ved, hvilke konsekvenser manglende repræsentation kan have for elevernes kønsidentitet, udviklingen af seksualitet og trivsel", siger Paula Marie Tebbens.

I analysen af "First Love" arbejder Paula Marie Tebbens ud fra spørgsmål som:

-       Hvordan forlag, forfatter, undervisere og studerende er positioneret og repræsenteret, særligt i forhold til deres subjektiviteter og kulturelle identiteter?

-       Hvilke sociale identiteter er repræsenteret og hvordan? (arbejdet med eller kun nævnt)

-       Hvordan anses kultur og identitet i materialet? (Essentialistisk/ikke-essentialistisk, statisk/dynamisk)

-       Hvilke kulturelle identiteter er repræsenteret og hvordan? (arbejdet med eller kun nævnt) (fokus på køn, seksualitet, race, etnicitet)

"Allerede på banneret for emnet 'First love' vises et par under en paraply. Personen til venstre er klædt i jeans og sneakers, hvorimod den anden person til højre er klædt i gul kjole og røde ballerinasko, med vinklet ben - hvilket ofte ses i heteroseksuelle kærlighedsfilm, når parret kysser. Introduktionen til hele forløbet starter altså ud med en binær kønsdiskurs og dermed en heteronormativ forståelse af hvad kærlighed er", siger Paula Marie Tebbens og fortsætter:

"Forløbet udfordrer ikke forudfattede normative narrative forestillinger om køn og identitet i samfundet, og belyser heller ikke samfundets rolle i skabelsen af diskurser og narrativer".

Paula Marie Tebbens mener, at lærerne mangler redskaber til at arbejde med normkritik, og opfordrer til, at det bliver en del af læreruddannelsen.

"Normkritisk pædagogik har allerede en fast plads i pædagoguddannelsen, men det er lige så vigtigt i læreruddannelsen. Sådan en implementering og bekendtgørelse ville have stor indflydelse på skolekonteksten og dermed ledelsen, underviserne og endelig elevernes læring og udvikling", skriver Paula Marie Tebbens.

Som et konkret redskab til normkritisk tekstlæsning, henviser Paula Marie Tebbens til Cynthia Nelsons fem microstrategier:

1. Recognizing that sexual literacy is part of linguistics/cultural fluency

2. Facilitating queer inquiry about the workings of language/culture

3. Unpacking heteronormative discourses for learning purposes

4. Valuing multisexual student and teacher cohorts

5. Asking queer questions of language- teaching resources and research

Læs hele projektet her