Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det er der mange bud, men ingen entydige svar. Vi kan være nogenlunde enige om, at vi befinder os i en opbrudstid og bevæger os fra industrisamfundet til noget, hvor vi bruger hovedet, siger Jutta Schneider i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Skive ved Via University College. Ordet vidensamfund sætter en associationsrække med ord som innovation, kreativitet og globalisering i gang. Men kan vi leve af viden alene, spørger hun.

Interkulturelle kompetencer i tysk

Hvilken rolle kan og skal faget tysk i folkeskolen have, spørger Jutta Schneider med følgende problemformulering: "Hvilken betydning har udviklingen af elevernes interkulturelle kompetence i fremmedsproget tysk i forhold til deres fremtidige mulighed for at begå sig i den globale verden?"

Mærk og forstå verden

"Vi skal ikke lære tysk for tyskernes skyld, men for vores egen!" Sådan lyder slutningen i hendes bachelorprojekt.

Arbejdet med udvikling af elevers interkulturelle kompetencer i sprogfagene smitter af på hele uddannelsesforløbet og styrker en række personlige kvalifikationer, lyder Jutta Schneiders overordnede konklusion. "Kompetencerne bidrager til elevens omverdensforståelse og kulturelle indlevelsesevne, da eleven møder det fremmede både internationalt og nationalt, men også via livsformernes forskellighed, samtidig med, at elevens egen identitet og kultur er i spil." Også dannelsesperspektivet bliver tilgodeset gennem arbejdet med interkulturelle kompetencer, og i projektarbejde understøttes kvalificeringen gennem samarbejde og kommunikation og den omstillingsevne og fleksibilitet, der trænes. Projektarbejde kræver, at den enkelte elev tager ansvar, der er noget på spil i arbejdet med interkulturelle kompetencer, understreger Jutta Schneider.

Andet end syntaks, grammatik og ordforråd

Tendensen er klar, siger hun. Sproglæreren må huske, at sprog handler om andet end syntaks, grammatik og ordforråd. Det indeholder viden om andre lande og andre livsformer.  Sprog er kulturbærende. Skal eleven udvikle handlekraft og tilværelseskompetencer, må eleven kvalificere sine kompetencer til at håndtere den anderledeshed, som verden byder på.

Landets kulturgrammatik

At lære et nyt sprog som tysk handler i høj grad også om at tilegne sig "målsproglandets kulturgrammatik." Erhvervslivet forventer at vidensamfundets borgere kan begå sig internationalt, og selv om ikke alle folkeskolens elever ender ikke i erhvervslivet og deraf ikke nødvendigvis har behov for at lære tysk på internationalt niveau, betyder globaliseringen, at alle oplever en international dimension, som kræver en vis grad af tolerance over for det tve- eller dobbelttydige. Alle har brug for ambiguitets-tolerance, ellers bliver verden ikke til at holde ud, mener Jutta Schneider.

Få timer og en stejl progressionskurve

"Man kan undre sig over, at tyskfaget har så lav status i folkeskolen. Signalværdien er til at få øje på," skriver hun og angiver noget af forklaringen: Et valgfag fra 7. klassetrin, hvor hormonerne svinger, og de første skoletræthedstegn hos nogle elever viser sig. Et fag med kun tre ugentlige lektioner, men med en progressionskurve så stejl, at kun et fåtal har en chance.

Hvis man lytter til forskernes anbefalinger, burde sprogfagene have allerhøjeste prioritet, mener Jutta Schneider. Vi gør eleverne en bjørnetjeneste ved at signalere lavstatus for sprogfag som tysk. Tværtimod bør fagene styrkes og stimuleres. Eleverne skal i langt højere grad præsenteres for verdens mangfoldighed og tilbydes udvikling af de interkulturelle kompetencer. For formålet med folkeskolen er blandt andet "at give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling." "Vi skal ikke lære tysk for tyskernes skyld, men for vores egen!"

Hele professionsbachelorprojektet kan ses til højre under EKSTRA: Udvikling af elevers interkulturelle kompetence i fremmedsproget tysk