Er en grafisk roman ikke bare en tegneserie for svage læsere, eller indeholder den tegnede roman noget og mere? Og kan den bidrage til elevernes dannelse i skolen, spørger Kasper Olsen i sit professionsbachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Vordingborg ved University College Sjælland. Nej, ja og ja, svarer han selv. Nej, den grafiske roman er absolut ikke kun for svage læsere. Ja, den indeholder både noget mere og noget andet. Og: Ja. Arbejdet med den har masser af potentiale til kompetenceudvikling og dannelse.

"Hvis vi træder et skrift tilbage og kaster et blik på dansk som dannelsesfag præget af kompetencer, der stiller krav til lærere som curriculum-designere, så er udgangspunktet for en kompetencetænkning, at vi som mennesker i det senmoderne må forholde os til et samfund, der befinder sig i hastig og uforudsigelig udvikling, og at lærere i forhold hertil må gøre sig nogle nye didaktiske overvejelser om skolens valg af indhold", skriver Kasper Olsen.

Læseren skaber selv bevægelse og liv

Det kan, mener han, være interessant at koble elevernes visuelle sprog kompetencer sammen med en litteraturundervisning, der kan bygge bro mellem børn og unges billedverden og skolens litteraturverden.

Det er interessant, om den grafiske roman kan få elever til at læse med fordobling. Det, at man åbner både for et handlings- og et billedplan - det, det handler om. Og for et fortolkningsplan - det, det drejer sig om, som gør det muligt at se "teksten som et udtryk for almene og eksistentielle udsagn og sætte sig selv i forhold dertil", siger han.

Det er jo nemlig et særtræk ved tegneserien, at læseren når som helst kan sætte fortællingen på standby og på den måde kabe distance til indholdet og fordybe sig i fortællingen eller i de enkelte billeder. "Man kan derfor anskue den grafiske roman som et kognitivt rum, hvor læseren selv skaber bevægelse og liv, og hvor de statiske billeder og informationer vækkes til live gennem modtagerens aktive involvering".

Fælles Mål 2009 siger, at litteraturundervisningen skal præges af kulturkanon og historiske værker, der er med til at udvikle elevens personlige og kulturelle identitet. "Spørgsmålet må være, om der rent faktisk er sammenhæng og direkte forbindelse mellem de trin- og slutmål og den dannelsestanke, der er i formålsparagraffen for faget", siger Kasper Olsen og spørger, om de nye forenklede Fælles Mål måske er et bud på "en mere kompetencemæssig dannelsesorientering".

Med Maus i centrum

Kasper Olsen har valgt den grafiske roman 'Maus' af Art Spiegelman som et centralt litteraturværk og som udgangspunkt for en undersøgelse i bachelorprojektet. Det skyldes, siger han, at Maus er en af tidens mest anerkendte grafiske romaner, og at der er lavet et undervisningsmateriale til bogen: Maus var den førte grafiske roman, der vandt Pulitzerprisen, og Marianne Eskebæk Larsen har udarbejdet et undervisningsforløb på forlaget Gyldendals undervisningsportal.

"Hvilke potentialer indeholder Art Spiegelmans grafiske roman Maus for elevernes kompetenceudvikling og identitetsdannelse i det moderne samfund", spørger han i sin problemformulering.

Projektet er lavet til dansklærere, der gerne vil bruge Maus i undervisningen, men som måske er ved at opgive det, fordi romanen er for lang. Men det er en pointe med projektet, at man ikke nødvendigvis skal bruge Maus til værkslæsning, da der ofte kun er plads til et eller to hovedværker i løbet af et skoleår. Man kan med fordel selektere og udvælge, hvilke fokusområder og kompetencer man vil arbejde med, og undervisningen kan bygges op om et forløb på Gyldendals undervisningsportal, siger Kasper Olsen, som i projektet beskæftiger sig med billed- og tekstanalyse og værkets tilgængelighed.

Refleksion over egen tilværelse

Ifølge den britiske sociolog Anthony Giddens er samfundsudviklingen betinget af tre dynamikker: 1: adskillelse af tid og rum, 2: udlejring af sociale relationer, og 3: øget refleksivitet. Elever har indoptaget den øgede refleksivitet, hvor de ikke blot forholder sig til vidensamfundet, men også til, hvordan de forholder sig til samfundet. "De stiller spørgsmål til alt i deres verden og søger ekspertviden med risici for, at de svar, de finder, er forkerte og modstridende".

"Den fiktive fortælling i Maus, der opstiller et samfund med jødeforfølgelse og Holocaust, er radikalt anderledes end det demokratiske samfund, eleverne kender i dag. De reviderer deres egen biografiske fortælling i den fiktive verden, fordi de lever sig ind i og spejler sig i fortællingen", skriver Kasper Olsen i sin konklusion efter at have interviewet både elever og lærer. "Maus indeholder eksempler på kompleksiteter i samfundet, som skaber tvivl, der kan få eleverne til at reflektere over deres egne tilværelse".

Hans bud i projektet - på, hvordan elever kan lære af at anvende og forholde sig til egne fremtidige situationer - er kompetencetænkningen.

Det kan være vanskeligt at vælge, hvilke kompetencer, der skal arbejdes med at udvikle i skolen. Kompetencer handler nemlig om individets evner eller færdigheder i forskellige situationer, "hvor en given kompetence manifesterer sig i tilknytning til løsningen af et problem". Rasmus Fink Lorentzen og Jeppe Bundgaard præsenterer her kompetencehjulet med forskellige værktøjer, som kan tilknyttes danskundervisningen, siger Kasper Olsen.

Hans analyse vise, at elevernes møde med fortællingen i Maus, sætter en dannelsesproces i gang. Maus må derfor indgå i curriculumovervejelserne hos dansklæreren, den "indeholder nemlig alle kim til kompetenceudviklingen og dannelseskompleksiteten", argumenterer han.

"Uanset om man vælger denne form for undervisningsmateriale, er den grafiske roman en legitim udtryksform, der i sammenhæng med fiktionen tilsigter de nye forenklede Fælles Mål. Man kunne ønske, at flere end Marianne Eskebæk Larsen udarbejder flere undervisningsforløb til andre grafiske romaner", skriver Kasper Olsen.

Se hele professionsbachelorprojektet til højre under EKSTRA: Maus i danskundervisningen