Gruppearbejde er en metode, som ofte anvendes i folkeskolen. Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) foretog i skoleåret 2019/2020 en undersøgelse blandt lærere og elever, der viser, at 23 procent af undervisningen tager afsæt i gruppeopdelt arbejde og 26 procent har udgangspunkt i arbejde i makkerpar. Næsten halvdelen af undervisningen forudsætter derfor ifølge rapporten, at eleverne skal kunne samarbejde med hinanden, skriver Maria Brødsgaard Rasmussen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Jelling ved Professionshøjskolen UCL.

Hun er optaget af gruppearbejdsmetoden, blandt andet fordi hun i praktikker har oplevet, at det er den mest udbredte arbejdsform og samtidig har hørt både lærere og elever give udtryk for, at gruppearbejde sjældent fungerer og giver et lavt fagligt udbytte. Hendes egen erfaring er, at når gruppearbejde fungerer, så er det en metode, som har et både stort fagligt og socialt potentiale for eleverne. Hun er derfor interesseret i, hvordan danskfagets faglige mål og gruppearbejde kan komplimentere hinanden.

"Hvordan kan man planlægge og udføre undervisning i danskfaget, som kvalificerer og øger elevernes kompetencer, når de skal arbejde i grupper med hinanden", spørger hun i sin problemformulering.

Det gode gruppearbejde

Det gode gruppearbejde kendetegnes af kollaboration frem for kooperation, skriver hun.  Kollaboration betegner en arbejdsstruktur, hvor parterne er gensidigt afhængige af hinanden i løsningen af en fælles opgave, og hvor deltagernes individuelle kompetencer bidrager til det fælles slutprodukt gennem argumentation, kommunikation og refleksion. Kooperation er et samarbejde, hvor en arbejdsopgave inddeles i mindre delopgaver, som uddelegeres til deltagerne, der arbejder på dem hver for sig og dermed ikke på samme måde er afhængige af hinanden. 

Maria Rasmussen er inspireret af et forskningsprojekt fra University of Cambridge kaldet "Thinking together", hvor man har undersøgt, hvordan måden elever taler sammen i grupper og bliver undervist i gruppearbejde, kan have betydning for det, de får ud af det. Forskerne har undersøgt, hvordan måden læreren samtaler med eleverne, og eleverne samtaler med hinanden på, kan have både positiv og negativ indflydelse på elevernes udbytte.

Kommunikation og dialog i danskfaget

I projektet undersøger Maria Rasmussen bland andet kompetenceområdet dialog og kommunikation" for danskfaget for at nå frem til, hvilke kompetencer læreren skal udvikle hos eleverne, og "hvordan et reflekteret brug af gruppearbejdsformen kan bidrage til dette".

I Fælles Mål under området "dialog" står, at eleverne ved udgangen af 6. klasse skal være i stand til "at kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer". Målet efter 9. klasse er, at eleverne "kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer". Maria Rasmussen skriver, at det er særligt relevant, at der under læringsmålene står, at "eleven kan tage forskellige roller i en styret debat", "eleven kan deltage aktivt, åbent og analytisk i dialog" og "eleven har viden om den demokratiske dialog". "Dette kan eleven ikke opfylde alene, men er afhængig af, at der bliver skabt nogle læringsfællesskaber, som fordrer, at de får udviklet disse potentialer. Her bliver det tydeligt, at gruppearbejde en metode, som kan være med til at sikre, at vi som lærere får givet vores elever de kompetencer, som målene foreskriver, at de skal have. Ydermere er det også med til at understrege, hvorfor undervisning i 'det gode gruppearbejde' er relevant at have fokus på som dansklærer", skriver hun.

At undervise med mundtlighed

Dansklæreren skal være opmærksom på at få skabt nogle normer og værdier for adfærd og interaktion i klasserummet, siger hun og refererer her til lektor på DPU Mads Haugsted, der skelner mellem at undervise i mundtlighed og med mundtlighed. Når man har fokus på undervisning i mundtlighed, betegner det de situationer, hvor hovedformålet og genstanden med ens undervisning er læren om det talte sprog. Når vi har fokus på undervisning med mundtlighed, peger Mads Haugsted på, at det handler om måden, hvorpå læreren anvender og bruger mundtligheden aktivt i sin undervisning. "At undervise med mundtlighed er ifølge Haugsted ikke kun det, at man skaber et klasserum, hvor man taler meget, men at man får skabt et klasserum, hvor måden man taler sammen og er i dialog med hinanden giver mulighed for at reflektere og tænke tanker, som eleverne ikke ville have tænkt, hvis ikke man som lærer er opmærksom på sin egen mundtlighed", skriver hun.

Undervisning i samtaletyper og det gode gruppearbejde

I projektet præsenterer Maria Rasmussen et undervisningsforløb, hun har haft i en 7. klasse med udgangspunkt i bogen "Skyggeporten" af Lene Kaaberbøl. Forløbet viser, hvordan hun har koblet gruppearbejde som metode med danskfaglige aktiviteter, inspireret af et undervisningsmateriale, der er udformet af "Thinking together".

Eleverne blev introduceret til tre samtaletyper, der har forskellige formål: Den akkumulerende: Gruppens hovedfokus er på, at enighed kommer fremfor alt. Man giver hinanden ret i påstande og refleksioner. På denne måde reflekterer man altså ikke i fællesskab over en opgave eller diskuterer meninger og holdninger. Det er særligt gældende, når eleverne har venskabet i fokus og måske er bange for, at en faglig diskussion kan ødelægge venskab. Den disputerende, har modsat den akkumulerende ikke fokus på enighed. Her er konkurrencen i højsædet, og elevens fokus er på at "vinde". Det er ens egen idé, mening eller holdning, der sætter rammen for opgaven eller dialogen. Der gives altså ikke plads til andre, og man har i dialogen svært ved at ændre kurs. Den udforskende samtale er kendetegnet ved, at man diskuterer og løser opgaver på en brugbar og konstruktiv måde. Man forsøger at finde en fælles forståelse, og giver plads til uenighed for herefter at finde en vej til at nå fælles i mål.

Eleverne blev desuden præsenteret for begrebet aktiv lytning, som de skulle øve.

En af opgaverne var, at eleverne i grupper skulle beskrive samtaletyperne med deres egne ord og diskutere dem - og herefter give samtaletypen et navn. "På denne måde, skulle eleverne både være aktive lyttere, reflektere over egne meninger og holdninger, samt samtale på en udforskende måde for at nå til enighed".

Maria Brødsgaard Rasmussen konkluderer, at hvis man som lærer skal kvalificere og øge elevernes kompetencer, når de arbejder i grupper, kræver det, "at man aktivt underviser eleverne i, hvordan man arbejder i grupper med hinanden, herunder særligt, hvordan man samtaler med hinanden". Læreren skal i planlægningen være opmærksom på at inkludere opgaver, der sikrer, at eleverne får mulighed for aktivt at bruge de kompetencer, der vedrører "det gode gruppearbejde". Det er lærerens ansvar at gå forrest i forhold til at skabe gode normer for det dialogiske klasserum, så der ikke kun undervises i mundtlighed, men også med mundtlighed.  

Læs hele projektet her: