Kan museumsbesøg virke positivt på elevernes holdning til faget historie, spørger Carina Boelsgaard Godskesen i sit bachelorprojekt fra Læreruddannelsen i Silkeborg under Professionshøjskolen Via. Undervisningstiden i skolen er dyrebar, derfor må lærerne være opmærksomme på at sikre elevernes faglige udbytte af et museumsbesøg fuldt ud, derfor undersøger Carina Godskesen "det uformelle læringsrums potentialer i forhold til at gøre undervisningen relevant for eleverne."

Hvad må historielæreren reflektere over?

Men selv om elever på museet præsenteres for forholdet mellem fortid og nutid, betyder det ikke nødvendigvis, at de er i stand til at inddrage denne viden og oplevelse i forhold til deres egen nutid og fremtid, så "fortiden bliver nærværende og relevant i forhold til elevernes nutidsforståelse og forventninger til fremtiden."  Det har ledt Carina Godskesen frem til følgende problemformulering: "Hvilke refleksioner må historielæreren gøre sig, så fortidens historie bliver vedkommende for det senmoderne barn, og hvordan kan museumsundervisning danne ramme omkring dette?"

Fokusgruppeinterview

For at finde svar besøgte hun frilandsmuseet Glud Museum i Hedensted Kommune og så, hvordan 22 elever fra en 6.klasse tog imod museets undervisningstilbud, klassen blev besøgt på skolen, fem elever blev fokusgruppeinterviewet og klasselæreren blev interviewet.

"Jeg valgte fokusgruppeinterview som metode, for at skabe større tryghed hos eleverne og bedre grundlag for en frit forløbende samtale. Samtidig er metoden, i kraft af elevernes interaktion med hinanden, yderst velegnet til at indsamle information, som ellers vanskeligt kommer i spil," skriver Godskesen.

Selv bliver i stand til at formidle historie

Museet har udviklet forskellige undervisningsforløb, og har som noget nyt oprettet "Den digitale skoletjeneste", særligt henvendt til dansk- og historieundervisningen på 6. klassetrin.

Det er ambitionen, at et besøg på museet skal føre til:

A) At eleverne tilegner sig viden om landbruget og levevilkårene på landet i Østjylland gennem 300 år.

B) At eleverne på baggrund af den erhvervede viden, selv bliver i stand til at formidle historie til andre og forholde sig til, hvordan fremstillingen af historien påvirker den måde andre forstår historien på.

C) At eleverne bliver fortrolige med at bruge den nyeste teknologi til formidling af fortiden

D) At eleverne, gennem deres arbejde med at formidle historien til hinanden, vil opnå en større forståelse for, hvordan dagligdagen historisk set har været levet, og de prøver at skulle leve sig ind i disse menneskers hverdagsliv.

E) Eleverne får sat deres eget liv i perspektiv til, hvordan deres forfædre levede.

Så var det ligesom om, at det var fedt

Klassen havde i dansk arbejdet med Cecil Bødkers "Ægget der voksede", og på museet skulle de filmatisere et kapitel fra bogen.

Læreren fortæller: "de har læst den her i deres øjne, super kedelige bog, med super kedelige ord og gamle dage og… øv! Den var træls. Vi brugte en fire til fem uger på at læse den. Kapitel for kapitel, og snakke om den, ord for ord, og… Ej, hvor det var bare forfærdeligt til sidst. De kunne slet ikke… Men så, da de fandt ud af, at de skulle ud på Glud, og at de havde iPad, og at vi skulle lave skuespil - de kan rigtig godt lide skuespil i 6. - så var det ligesom om, at det var fedt, for iPad det er noget nyt og fedt, og så kunne man godt lige sådan... De fik lov til selv at lave deres egne replikker, jeg har ikke været inde og hjælpe dem. Jeg har sagt, de skulle kigge i bogen, bruge deres referat og stikord. De har selv lavet det hele".

Under besøget bliver eleverne vist rundt og får derefter mulighed for at skabe egne fortællinger gruppevis. De filme med museets iPad, og filmen lægges på en privat YouTube-konto, så filmen kan ses af klassen, men ikke af udenforstående.

Vedkommende undervisning - hvordan og for hvem?

Det er spændende og vedkommende.  "Undervisning må være vedkommende for elever i den forståelse, at de interesserer sig for den. Dette hænger i nogen grad også sammen med undervisningens relevans - eleverne viser interesse for undervisningen, når den indgår i en meningsfuld kontekst for eleverne, skriver Carina Godskesen.

Men, fortsætter hun, ikke kun forpligtet ud fra elevernes standpunkt. "Undervisningen må også være vedkommende i forhold til skolens og historiefagets opgave. Hvor er det skolen, og for denne opgave særligt historiefaget, skal hen?"

Skolens overordnede mål

For at kunne undersøge hvilke refleksioner, læreren må gøre sig for at skabe vedkommende undervisning, stiller Carina Godskesen først skarpt på skolens overordnede opgave, som hun med reference til Bjørn Sigmund Nilsen, deler i tre:

• Mål som gælder individuel kundskabsudvikling og vækst,
• Samfundsbevarende målsætninger,
• Samfundsudviklende målsætninger.

 Man kan sige, at eleven skal tilegne sig kundskaber af værdi for samfundet, indsigt i det samfund de er en del af og kompetencer til at tage aktivt del deri.  Og vedkommende undervisning må kunne bidrage til at opfylde disse kategorier.  "Hvordan man navigerer mellem disse, og hvilken kategori der tillægges størst værdi, ligger til grund for de modsætninger der opstår i debat omkring skolens opgave." Og "hvordan læreren navigerer mellem skolens tre målsætninger, har at gøre med, hvilket dannelsessyn man besidder," skriver Godskesen.

At skabe handlingsduelige individer

Med henvisning til Cecilie Falkenberg og Erik Håkonsson definerer hun handlekompetence som "kompetence til at handle er både at besidde kvalifikationer, dvs. indsigt, og at kunne omsætte sin viden til handling."  Det handler om, siger Finn Mogensens, at vide noget (kundskaber), at kunne noget (færdigheder), at ville noget (engagement, holdning, handling), at turde noget (mod) og at bære noget (ansvar, risici).

Den samme tilgang har klasselæreren, som i interviewet siger, at hun "elsker", at flytte undervisningen uden for skolens rammer:Jeg kan rigtig godt lide det. Jeg synes, det giver en hel anden virkelighedsnær følelse. Hvis det stod til mig, så skulle vi lære dansk i supermarkedet eller matematik. (…) I min verden så er skolen slet ikke opbygget, som den skulle. Altså så skulle de stå op meget mere og lave meget mere."

Dette erfaringspædagogiske grundlag er, skriver Godskesen, med til at udvikle og udvide elevens erfaringshorisont og identitetsdannelse," men hun ser det også "som et udtryk for den samfundsudviklende målsætning, idet man søger at skabe handlingsduelige individer."

Hver gang, så opdagede man noget nyt

Hvad var det mest spændende ved at være derude, spurgte Carina Godskesen i fokusgruppen med elever.

Sine: "Jeg synes, det var de gamle huse og alle de ting, der lå derhenne. Jeg synes, det var sjovt, men også sådan meget spændende, og gå rundt og kigge på. Fordi hver gang var jeg jo inde i det samme hus hele tiden, men hver gang så opdagede man noget nyt inde i huset, fordi der var så mange detaljer, selvom de var så fattige. Det synes jeg var lidt spændende."

Især selvaktiviteten er vigtig for eleverne, og i interviewet er dette en afgørende faktor for besøgets relevans, i forhold til et besøg i 1. klasse.

- Hvad var det, der gjorde det sjovere?

Ane: "At vi måtte gå på egen hånd. At vi selv skulle finde et sted…" (hvor de ville filme)

Sine: "Vi var helt på egen hånd. Der var ikke nogen til at hjælpe os. Vi havde en iPad og tøjet og rekvisitter. "

Elevernes egen udforskning af museet, er med til at opbygge et netværk af erfaringer eller skemaer, som læreren kan bygge videre på, skriver Carina Godskesen, som i en grund gennemgang af museet mål for elevbesøg beskriver og analyserer, hvad 6.klasse fik ud af det.

Fordi Jensens gård den var brændt ned

Om det første punkt,A) At eleverne tilegner sig viden om landbruget og levevilkårene på landet i Østjylland gennem 300 år,siger fokusgruppen blandt andet

Karl: "I stedet for at det (jordstykker) ligger hist pist, så er det samlet rundt om huset, eller tæt på huset, sådan at man bare kan pløje et stort stykke i stedet for forskellige store stykker spredt over hinanden… eller små stykker, som så bliver til et stort stykke."

Ane: "Og grunden til at man havde spredt det rundt, det var sådan, fordi at hver gård skulle have noget af både den gode og den dårlige jord. Så det var lige fordelt. På den måde dér fik de bare god (jord) og fordi kartoflerne groede så godt. Ligegyldigt jorden."

Mads: "Og hvis man havde et stort område for sig selv, så kan man selv bestemme, hvornår man vil høste det."

Karl: "Ja hvornår … i stedet for at aftale det. "

Carla: "Det var ligesom, det vi havde gjort i vores replikker, der var det, fordi Jensens gård den var brændt ned, og så skulle han så bo ude på bygmarken, og det var-han ville ikke bo derude, fordi det var langt væk fra alle andre. Men han kunne så selv høste når han ville. "…

Eleverne har viden om bondens levevilkår og landbrugsreformerne, som de har anvendt i film. "Besøget på museet og læsning af bogen har altså medvirket til at skabe en ramme for elevernes viden, eller et netværk af "krydsbefrugtninger" mellem elevernes oplevelse på museet, associationer fra bogen og viden fra historieundervisningen.," skiver Godskesen.

Det var også sådan lidt svært

B) At eleverne på baggrund af den erhvervede viden, selv bliver i stand til at formidle historie til andre og forholde sig til, hvordan fremstillingen af historien påvirker den måde andre forstår historien på.

At forholde sig til, hvordan fremstillingen af historien påvirker den måde andre forstår historien på, er et ambitiøst mål, og det er en stor udfordring for 6. klasses elever, men i fokusgruppe interviewet ses en begyndende forståelse for dette, og udfordringer, der er forbundet med det fortæller Carina Godskesen.

Sine: "Vores forældre havde ikke læst bogen … det havde vi jo. Så skulle vi lave film, så hvis vi nu lavede det realistisk i stedet for bare for sjov, så ville de mere kunne forstå, hvad bogen handlede om."

Ane: "Men det var også sådan lidt svært, for vi kendte jo bogen, fordi vi havde læst den. Så vi tænkte ikke så meget på, hvad de vidste. Fx i Sines (film) der sagde de, at om lidt der kommer Katrine. Og forældrene tænkte: "Hvem var Katrine?"

Jeg tror aldrig selv, vi havde fundet på alt det

På samme måde gennemgås de øvrige tre punkter.

Mads: "Og vi så også at de puttede halm i sengen, og de sad op og sov, så der var plads til flere. Det var ret godt tænkt."

Sine: "Og de puttede halm i træskoene, så de kunne holde varmen."

Karl: "Jeg tror slet ikke, at nogen af os vi ville kunne leve sådan et rigtig år. Fordi."

Mads: "For i 1800-tallet."

Karl: "Det må være hårdt… Jeg tror… mange af os ville brokke os."

Sine: Jeg tror aldrig selv, vi havde fundet på alt det."…

"Eleverne ser tydeligvis ikke deres forfædre som "hulemænd", men som handlekraftige og initiativrige problemløsere. Ud fra teorien om "den dobbelte åbning", er dette billede oplagt at inddrage i undervisningen og skabe en sammenhæng, der også kan indgå i elevernes selvbillede."

Museumsbesøg må ikke stå alene

Elevernes oplevelse på museet medvirker til at skabe et meget helstøbt netværk af viden, som læreren kan udbygge i klasseværelset, hvor museumsbesøget kan indgå som en referenceramme, siger Carina Boelsgaard Godskesen i sin konklusion. "Et indblik i fortidens verden kan være en god måde, at få eleverne til at forholde sig til deres egen tid og normer, da man i mødet med de andre, også får øje på sig selv. Skuespillet skaber refleksion over fortidens levevis og levevilkår og sætter nutidens levevilkår i forhold hertil."  Godskesen ser "et stort potentiale i at benytte elevernes fokus på rekvisitterne, som baggrund for en samtidsanalyse og blik for særlige kendetegn ved den tid, vi lever i." Men museumsbesøg må ikke stå alene, understreger hun. Historielæreren kan have forskellige tilgange til museumsbesøg, men fælles herfor står arbejdet med kvalificering af elevernes historiebevidsthed.

Hele professionsbachelorprojektet kan findes til højre under EKSTRA:" Næsten som at vær der selv."