Næsten 30.000 børn går på specialskole eller i specialklasse, og tallet er stigende.

Fire år efter, at elever i specialtilbud går ud af 9. klasse, har mere end halvdelen hverken taget eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og kun hver femte har arbejde, fortæller Peter Dan Barfod i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved Københavns Professionshøjskole.

"Tallene vidner om et uddannelsessystem, der står over for en stor opgave i forhold til at give elever, der er henvist til specialområdet, de rette kompetencer og den rette ballast, der skal til for at kunne begå sig i et samfund som det danske, hvor kompleksiteten er støt stigende", skriver han.

Livsduelighed og demokratisk dannelse

Som lærer ønsker Peter Dan Barfod at bidrage positivt til at støtte elever med særlige udfordringer. Han er også optaget af mulighederne for at bidrage til elevernes demokratisk dannelse og livsduelighed i samfundsfag. Det har fået ham til at arbejde med netop dette problemfelt.

I projektets problemformulering spørger han derfor:

"Hvordan kan samfundsfaget realiseres for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, og hvilken indflydelse kan undervisning med fokus på livsduelighed og demokratisk dannelse få for denne gruppe elever?"

Ud fra dette overordnede spørgsmål har Peter Dan Kofod opstillet tre problemstillinger:

1: "Hvilke didaktiske faktorer er essentielle at bringe i spil, for at samfundsfaget kan åbne sig for elever med generelle indlæringsvanskeligheder?"

2: "Hvad er livsduelighed, og hvordan kan samfundsfaget bidrage positivt til denne proces på trods af elevgruppens udfordringer?"

3: "Hvad er demokratisk dannelse, hvilke potentialer ligger der i begrebet, og kan undervisning med fokus på demokratisk dannelse bidrage positivt til elever med generelle indlæringsvanskeligheders læring og udvikling?

Med afsæt i praktikskolens hjemmeside definerer han i projektet "elever med generelle indlæringsvanskeligheder" som elever, der typisk "har koncentrationsbesvær, forsinket social udvikling, sen sprogudvikling og kommunikationsvanskeligheder. De har svært ved at tilegne sig nyt stof, og lærer langsomt. De kan have svært ved at huske det indlærte".

Livsduelighed definerer han som "noget mere end trivsel, robusthed og livsmestring. Det handler om personlige egenskaber, sociale kompetencer og kognitive kompetencer. I begrebet er indbygget en forståelse for menneskelig agens, idet det for den enkelte person såvel som for fællesskabet handler om dels at være duelig til livet, men også om, at livet duer for personen og fællesskabet".

Og demokratisk dannelse forstår han som, "at have viden om og begreber til kritisk at forstå og forklare de overordnede samfundsmæssige strukturer og disses politiske, sociale, økonomiske, kulturelle og historiske forudsætninger i et demokrati- og magtperspektiv - at have et argumenteret værdigrundlag ud fra hvilket der handles - at have bevidsthed om egne og andres muligheder for at realisere en ønsket tilværelse og at besidde et demokratisk og etisk blik".

7.-8. klasse på specialskole

Projektets empiri har Peter Dan Barfod indsamlet, mens han var seks uger i praktik i en 7.-8. klasse på en specialskole nordvest for København.

Undervejs interviewede han to elever og klassens klasse- og samfundsfagslærer. Interviewene blev gennemført efter observation af undervisningen.

"Jeg er som kommende lærer kraftigt inspireret af den australske genrepædagogik, der 'kan siges at hvile på tre ben: Vygotskys teori om læring, Hallidays teori om sprog samt Martin og Rotherys pædagogiske model', skriver han og refererer Lev Vygotskys antagelse om, at læring bedst sker gennem samarbejde, og at læreren bør stræbe efter, at undervisningen retter sig mod elevens nærmeste udviklingszone. Stilladsering og modellering er altså centrale begreber.

Fra genrepædagogikken fremhæver han en teori om sprog, der udspringer af Michael Hallidays "systemisk funktionelle lingvistisk". Om lingvisten Jim R. Martin og lærer Joan Rotherys pædagogiske model, der er kendt som "The Teaching Learning Cycle" fremhæver han dekonstruktion, fælles konstruktion, selvstændig konstruktion og opbygning af viden som noget essentielt.

Markante afvigelser den gængse elev

Under en del af observationerne blev der også optaget forløb på video, og analysen viste klart, at elevernes forudsætninger "afveg markant fra den gængse folkeskoleelev", skriver han.

"Elevens læringsforudsætninger var således dér, jeg tog mit udgangspunkt, da jeg indledende skulle planlægge undervisningen", fortæller Peter Dan Barfod.

Elevers indlæringsvanskeligheder betyder nemlig, at deres kognitive forudsætninger for at lære er "karakteriseret ved noget uforanderligt og statisk".

Men, understreger han, elevernes læringsforudsætninger er også individuelle. En elev kan godt have forudsætninger for én type undervisning, men samtidig mangle forudsætninger for en anden.

"Observationsprocessen bidrog med viden om, hvilken type undervisning eleverne havde forudsætninger for at være en del af. Denne type undervisning var karakteriseret ved en lærerstyret og dialogisk undervisning, hvor visuel understøttelse og et udgangspunkt i elevernes egen livsverden var essentielt", skriver Peter Dan Barfod og fortæller, at interviewet med læreren understøtter denne pointe.

På spørgsmålet, "Hvad oplever du virker for dine elever?", svarede han, at det faglige stof skal tage udgangspunkt i dem. Stoffet skal gøres nærværende for eleverne.

"Observationsprocessen bidrog i kombination med samtaler med praktiklæreren med viden om, at eleverne var udfordrede ved gruppearbejde. I stedet var begreber som stilladsering, modellering og en vekselvirkning mellem samtale og små konkrete, individuelle opgaver det, som eleverne responderede positivt på. Differentieringen skete på baggrund af dette i høj grad i forbindelse med samtalen, hvor det var op til mig at stille de rigtige spørgsmål, der kunne udfordre eleverne indenfor deres nærmeste udviklingszone", skriver han.

Peter Dan Barfod bestræbte sig derfor på at vælge et indhold, der var "tilpasset de læreprocesser, der var mulige", sig han og forklarer, at han med det mener, "at det valgte indhold skulle kunne understøttes visuelt, at der skulle drages en parallel til elevernes egen livsverden, samt at undervisningen skulle suppleres af små, konkrete opgaver".

Komplekse og mangetydige begreber

I projektkonklusionen skriver han, at analysen viser, "at samfundsfaget kan realiseres for elever med generelle indlæringsvanskeligheder gennem en række didaktiske dimensioner. Implementeringen af udvalgte elementer af genrepædagogikken i kombination med en dialogisk undervisning med udgangspunkt i elevens egen livsverden og visuelt understøttede små, konkrete opgaver, viste sig at være hensigtsmæssig i denne proces".

Bøgerne "Ustyrlighedens paradoks - demokratisk (ud)dannelse" af Herdis Toft og Dion Rüsselbæk Hansen og "Livsduelighed - Fra Grundtvig til konkurrencestat" af Pia Rose Böwadt bliver diskuteret.

Den første bogs tese er, at samfundet og uddannelsesinstitutioner er gennemsyret af en neoliberal ideologi, der tjener et fåtal, og forfatterne argumenterer for, at den demokratiske dannelsesproces sættes fri fra den læringsmålstyrede didaktik.

I den anden bog beskriver Böwadt, hvordan daværende undervisningsminister Christine Antorinis manifest om Ny Nordisk Skole angiveligt har underlagt forståelsen af livsduelighedsbegrebet en konkurrencestatslignende pædagogik og logik.

Efter analyse af undervisningen og kritisk diskussion af de to bøger konkluderer Peter Dan Barfod, "at undervisning med fokus på livsduelighed og demokratisk dannelse kan have positiv indflydelse på den undersøgte elevgruppes læring og udvikling".

De har gavn af det

Livsduelighed og demokratisk dannelse er komplekse og mangetydige begreber, der forgrener sig til hele skolens virke, siger han og understreger, at realiseringen af begreberne i skolen er "en proces på et kontinuum".

I analysen peger han på, "at elevernes kognitive udfordringer udmønter sig i en vanskeliggørelse af at opnå demokratisk dannelse og livsduelighed i absolut forstand". Der er "et loft, der betinger hvor langt op ad kontinuummet den undersøgte elevgruppe kan komme".

Men, understreger Peter Dan Barfod, det betyder bestemt ikke, at eleverne ikke havde gavn af undervisningen med fokus på livsduelighed og demokratisk dannelse. Snarere tværtimod.

"Undervisningen bør tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger, og det er lærerens opgave at skubbe eleverne så langt op ad kontinuummet som muligt".

Læs hele projektet her: