"Yoga og mindfulness i skolen" og "Hunden som læringsmulighed og pædagogisk værktøj" er eksempler på titler på nogle af sidste års bacheloropgaver. Og det er da også absolut relevant, at fremtidens lærere arbejder med almene pædagogiske problemstillinger som gruppearbejde, undervisningsdifferentiering og inklusion, når de bare gør det med udgangspunkt i undervisningen i et af folkeskolens fag, mener formanden for censorkorpset, Hans Krab Koed.

"Men næsten alle nyuddannede lærere skal jo ud og undervise i geografi, biologi, kristendomskundskab osv. - derfor er det et problem, at der er sket så voldsomt et skred", siger han.

Debat: Er fagligheden på vej ud af i læreruddannelsen?

Med læreruddannelsesbekendtgørelsen fra 2013 er det ikke længere et krav, at de studerende skriver bacheloropgaver i et af deres undervisningsfag. For Hans Krab Koed selv, der er lektor i religion på læreruddannelsen i Haderslev, har det betydet, at han ikke længere vejleder bachelorstuderende - og de fleste af de studerende har ønsket sig en bachelor-vejleder inden for pædagogik generelt.

Censorer: Studerende har for lidt fokus på fag i bachelorprojekter 

Først i år skriver første årgang på den nye læreruddannelse bacheloropgaver. Men allerede sidste år, hvor der var en del, som tog lærereksamen på en overgangsordning, opgjorde censorerne, at 404 ud af 780 bacheloropgaver ikke handlede om undervisningsfagene.

Efter udgivelse af censorrapporten har både censorer og læreruddannelsesledere været til møde med Uddannelses- og Forskningsministeriet om sagen. Uddannelsesminister Søren Pind (rettet, red.) har meddelt Folketinget, at bachelorprojekterne er én af de ting, der skal indgå i den kommende evaluering af 2013-læreruddannelsen. Og nu har Uddannelses- og Forskningsministeriet så skrevet til de syv rektorer for professionshøjskolerne, som udbyder læreruddannelsen, om at en meget stor del af de studerende vælger en problemstilling, der ikke er knyttet til et undervisningsfag: 

"Det fremgår imidlertid endvidere af censorberetningerne, at problemstillingerne i nogle bachelorprojekter savner tydeligt afsæt i folkeskolens praksis, hvilket må siges at være i uoverensstemmelse med bekendtgørelsen", lyder det fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse, som opfordrer rektorerne til "at være særligt opmærksomme på bekendtgørelsens krav om, at bachelorprojektet skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer".

For yderligere at understøtte de studerende i at skrive bacheloropgaver inden for fagene indskærper styrelsen vigtigheden af at stille fagligt relevante vejledere til rådighed for de studerende.

Skal ikke gå ud over dette års dimmitender

Hans Krab Koed understreger, at de lærerstuderende, der lige nu sidder og sveder over de sidste afsnit i bacheloropgaven, naturligvis ikke skal straffes karaktermæssigt for, hvis de ikke er blevet vejledt til at skrive om undervisningsfag.

Men for at censorkorpset kan følge udviklingen, er et af temaerne i de spørgsmål, censorerne har fået med fra censorformandskabet, netop bacheloropgaven. Censorerne bliver dels bedt om at vurdere kvaliteten henholdsvis fagfagligt, pædagogisk og didaktisk, dels om at opgøre, hvor mange af bacheloropgaverne, der har hovedvægten på henholdsvis fag/fagdidaktik, fag/pædagogik og almene læreropgaver.

I fuld forståelse med professionshøjskolerne

I Læreruddannelsens Ledernetværk understreger formand Lis Madsen, professionhøjskolen UCC, at indskærpningerne sker i fuld forståelse med professionshøjskolerne:

"Der har været et behov for at klargøre, hvad man mener med 'udgangspunkt i praksis' - at det er praksis på skolen og ikke for eksempel i kommunerne - og at man fortsat forventer, at hovedparten af bacheloropgaverne skrives i tilknytning til et fag", siger hun.

Læreruddannelseslederne har derfor talt om, hvordan man kan støtte de studerende i skrive opgaver inden for fagene, dels ved at de skal angive, inden for hvilket fag de vil beskæftige sig med  den problemstilling, de har valgt at arbejde med, dels ved at stille faglige vejledere til rådighed.