"Fremstillingen artikulerer et reflekteret syn på egen profession i et indefra-perspektiv, der samtidig taler ud mod verden. (…) Et velskrevet, nuanceret indlæg i den pædagogiske debat om dannelse og kompetencemål som folkeskolens grundlag".

Blandt andet sådan lød det i begrundelsen af, hvorfor det netop var Marie Rytter Møller fra læreruddannelsen ved University College Nordjylland i Aalborg, som fik førstepladsen for sit projekt 'Kristendomskundskab som kompetencefag? En undersøgelse af fagets vilkår i lyset af Forenklede Fælles Mål'.

På anden- og tredjepladsen var bachelorprojekter om henholdsvis idræt og håndværk og design, og det sender et vigtigt signal, påpegede Marie Rytter Møller i sin takketale.

"Jeg er meget glad og stolt over at få prisen, ikke mindst når man ser på de to andre nominerede. Da jeg læste uddrag fra deres opgaver, tænkte jeg tilbage på min egen skoletid. Dengang var der ikke noget, der hed håndværk og design, men sløjd. Og det og idræt var noget af det værste, jeg vidste", lød det til salens morskab. Men der var naturligvis en pointe med det lidt negative tilbageblik:  

"Jeg husker, hvordan jeg kunne have ondt i maven over fagene. Men hvis jeg havde haft undervisere som Natasia og Sarah, så er jeg sikker på, jeg havde haft nogle helt andre minder i dag. Det bekræfter mig i, at det er så fint og vigtigt, at det er opgaver, som beskæftiger sig med tre små fag, som præmieres i dag, for de kan have en stor betydning, når man ser tilbage på sin skoletid".

Formidlingspriser for gode snuble-ord og præcist sprog

Projektet er skrevet ud fra en undren over den markante forskel, hun oplevede mellem hendes egen forståelse af kristendomsfaget og den kompetencetænkning, hun læste, der lå bag de nye mål.

"For mig er kristendomskundskab et livsoplysende dannelsesfag, som er svært at koble sammen med konkurrencestat og kompetencetænkning. Alligevel er det det, man har gjort, i de nye forenklede Fælles Mål, og mit udgangspunkt var derfor, at det måtte have nogle konsekvenser for faget", forklarer hun til Folkeskolen.

Luk øjnene og tænk på en lærer

Det var Venstres skole- og uddannelsesordfører Anni Matthiesen, som overrakte priserne til de tre bedste bachelorprojekter. I sin tale før overrækkelsen talte hun om vigtigheden af engagerede og dygtige lærere og opfordrede salens gæster til at lukke øjnene et par sekunder og tænke tilbage på den bedste lærer, de hver især selv har haft i grundskolen.

"Jeg tror, alle lynhurtigt kan få et billede og en følelse af, hvem det er og hvorfor. For mig er det uden tvivl Bruno. Alle husker de gode og engagerede lærere. Og det viser mig, at der ikke er nogen tvivl om, hvor vigtige de lærere er for børnene og skolen. Dygtige lærere er en af de vigtigste grundpiller for en god skole", sagde Anni Matthiesen.

Den opfordring greb Marie Rytter Møller i slutningen af sin tale, hvor hun først takkede sine to små børn - "som er den primære grund til, at jeg ønsker en god folkeskole" - og sin mand for at give plads til den fordybelse, opgaven havde krævet, selvom der var en to-årig derhjemme. Derefter takkede hun sin underviser og vejleder Bo Stokholm:

"Hvis jeg skal huske tilbage fra min studietid på den underviser, som jeg husker som den bedste, så er det uden tvivl ham. Så tak for, at du har åbnet mine øjne for det her fag", sagde hun henvendt til underviseren, som var med til prisoverrækkelsen.

Priser til praksisnære projekter

Opgaverne er de studerendes talerør

Forud for prisoverrækkelsen var der et oplæg ved priskomitémedlemmet Jesper Boding, som er lektor ved professionshøjskolen Metropol og medlem af en national faggruppe for bachelorprojekter. Han talte om, hvad der gør en god opgave god - blandt andet hvordan det empiriske indhold er med til at løfte professionsbacheloropgaverne.

"Udover at være en akademisk opgave er bachelorprojekterne også et vigtigt talerør for de studerende ud til omverdenen. Det er en mikrofon for dem, der snart skal ud og være professionsudøvere, så de kan give udtryk for, hvad der rører sig", lød det fra lektoren.