Det er en mørk, kold og fugtig februarmorgen. Dagens vejrmenu står på temperaturer omkring frysepunktet, mudder og gråvejr. Amalie Thau la Cour har taget sine elever med ud på en mark ti minutters gang fra skolen.

Her læser hun en historisk tekst for dem. Den handler om Johann Friedrich Struensees dramatiske henrettelse på Øster Fælled i april 1772. Den dag var det ifølge overleveringen tilsvarende koldt og fugtigt.

"Hvad vækker det i jer, når I står her og hører historien?", spørger hun.

Eksemplet er fra Amalie Thau la Cours praktik og er en del af hendes bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen i Silkeborg, som hun dimitterede fra i sommer.

Bachelorprojekt om flerkulturelle elever vinder pris for bedste bachelorprojekt

Opgaven har titlen 'Fortiden er her! Eller er den?' og har netop vundet HistorieWeb og Gyldendals pris som den bedste historie-bacheloropgave fra læreruddannelsen i 2019.

Æstetik skal skabe forbindelse til stoffet

Amalie Thau la Cour sætter i opgaven fokus på, hvordan æstetiske og kreative processer kan udvikle elevernes historiebevidsthed. Og det er ifølge Sten Larsen, webredaktør på HistorieWeb og underviser på læreruddannelsen, et "vigtigt, giftigt, modigt og sjældent" emne at sætte fokus på. 

"Amalie har ligesom mange andre erfaret, at især de ældste elever hænger lidt med næbbet, når der står historie på skemaet. De opførerer sig pænt, fordi de har respekt for læreren, men de har ikke respekt for eller forbindelse til stoffet. Det er et alvorligt problem", siger han.

Luksusproblem: Tre historie-bacheloropgaver præmieret

Netop det at bringe sanser og æstetiske produkter i spil i historieundervisningen kan være med til at vække en ny generations interesse for faget, mener Sten Larsen.

"Fortiden bliver tillagt en værdi i sig selv, men den siger ikke nutidens børn noget som helst. Vi skal forbinde dem med historien på andre måder. Og det er den vej, Amalie begynder at betræde", siger han.

Æstetik som indgang til analyse

Amalie Thau la Cour har blandt andet brugt videoer som æstetiske genstande i sin undervisning og altså også taget eleverne med ud i naturen.

"Målet er at vække noget i børnene. At få bragt deres sanser i spil i stedet for bare at læse en tekst og diskutere den", siger hun.

På uddannelsen stiftede Amalie Thau la Cour kendskab til både æstetik og historie - men ikke så ofte på samme tid.

"I historie har jeg oplevet at få stukket en bog i hånden og så er det ellers bare slavisk at følge emnerne i den. Men jeg tænkte, at det at inddrage æstetikken i historie måske kan gøre, at eleverne oplever den på en mere levende måde", siger hun.

Nye faghæfter til historie og samfundsfag: "Det skulle være mere konkret - det er lykkedes"

Prisvinderen understreger, at æstetik ikke kan stå alene i historieundervisningen. Den kan ikke erstatte sammenhængsforståelse, årsag-virkning, kontinuitet og brud og andre faglige nøglebegreber.

Men hun fastholder, at det er nødvendigt og relevant først at skabe æstetiske og sanselige erfaringer for dernæst at gå analytisk til indholdet.

"Så historie ikke bare bliver et fag, eleverne stifter bekendtskab med i skolen, men som de også kan relatere til, hvad der sker i deres liv uden for klasseværelset. Jeg har især oplevet, det giver mening for de elever, der har det fagligt svært", siger hun.

Tidskrævende undervisning 

Da Amalie Thau la Cour i sin praktik præsenterede sin ide om at bringe mere æstetik i spil i historieundervisningen, blev det mødt med opbakning - og en smule skepsis - af hendes praktiklærere.

"De sagde, at det lød rigtig fedt, og at jeg skulle gøre det, men at de ikke selv har tid til det. Og nu hvor jeg selv er færdiguddannet og har fået vikarjob, kan jeg godt mærke, at det er en undervisningsform, der kræver mere forberedelse, end man ofte har til rådighed", siger hun.

Historiebrug er både kanonpunkter og pølsevikinger

"Men jeg synes, det er vigtigt at vi har fokus på det. Vi er endt i en rutine, hvor kreativitet og nysgerrighed overtrumfes af mål, vi skal krydse af, og emner, vi skal nå igennem. Vi skal have nogle andre ting i spil, hvis vi skal have eleverne til at forbinde sig til historiefaget".

Det er 11. gang, HistorieWeb og Gyldendal kårer den bedste bachelorudgave i historie fra læreruddannelsen. Med prisen følger et gavekort på 6.000 kroner til Gyldendal.