fDoku-filmen ’Se mig, som jeg er’ tager udgangspunkt i, at mange børn og unge får en diagnose: Hvad gør det ved ens selvbillede at få en bogstavskombination tilknyttet ens personlighed, og hvordan lærer man at leve med det nye selvbillede?

For Rima handler det mest om, at hun gerne vil kunne det samme som alle andre. Rima har infantil autisme, og filmen viser, hvordan hun kæmper med at acceptere sin diagnose og de udfordringer, der følger med.

”Jeg kan ikke huske det tidspunkt, jeg indså, at jeg er anderledes end andre, for jeg har været omringet fra 0. til 10. af folk, som har brug for at være i en lettere klasse”, siger Rima, som er fra Nørrebro og har gået i specialafdelingen på Kildevældsskolen på Østerbro.

For ung til en praktikplads

Filmen bliver vist på DRTV fra på søndag og følger Rima fra hun er knap 16 år og godt to år frem. Hun ved, at hun er anderledes, men hun har aldrig opfattet sin autisme som begrænsende. ”Bare vær dig selv'” har altid været hendes råd til sine klassekammerater. Men som hun nærmer sig voksenlivet, bliver hendes mantra for sat på prøve.

Hun forsøger at navigere i uddannelsessystemet, men det er svært, når man går i specialklasse, og mulighederne er begrænsede. Efter 9. klasse fortsætter hun på FGU og søger praktikplads som medhjælper i en daginstitution, men efter nogle dage vender institutionen tommelfingeren ned, og hun vender tilbage til Kildevældsskolen, hvor hun fortsætter i 10. klasse.

”Hvorfor blev jeg dumpet af praktikpladsen”, vil hun vide. Skolens vejleder forklarer, at daginstitutionen har meldt tilbage, at hun ikke er voksen nok, at hun ikke havde overblik over, hvad der foregik, og at institutionen ikke havde en voksen, der kunne være så meget sammen med hende, som det krævede.

Rima synes, at man kigger på hendes begrænsninger frem for hendes styrker.

”Jeg er alt for ung til at udleve det, jeg gerne vil, og det fik mig til at græde”, fortæller hun bedsteveninden Sarah.

Ikke skamfuldt at have autisme

Filmen er instrueret af Louise Leth, som mødte Rima, da hun var 14 år.

”Der var noget særligt over hende og hendes mor Fatme som inspirerede mig. Ideen til en film med Rima som hovedperson voksede i takt med, at jeg lærte hende og familien rigtigt godt at kende, både med og uden kamera”, fortæller Louise Leth.

Hun lagde mærke til, at hver gang Rima stødte ind i bump på vejen, rejste hun sig igen.

”Jeg var ikke i tvivl om, at der var meget, jeg og andre ville kunne lære af Rima og hendes mor, og med det udgangspunkt begyndte vores samarbejde om at lave filmen”.

Det er vigtigt for Louise Leth at vise, at autisme kommer til udtryk på mange forskellige måder.

”Rima har sideløbende med filmens tilblivelse været i en proces med at finde ud af, hvad det betyder for hende at have autisme, og at det hverken er skamfuldt eller noget, der definerer hende”, siger instruktøren.

Afgørende at se mennesket før diagnosen

For Louise Leth handler filmen om at se mennesket først og betydningen af at blive mødt der, hvor man er i livet. At se styrker frem for begrænsninger.

”Rima kan og vil mange ting med sit liv. Hun blomstrer op, når hun får muligheden for at blive udfordret og lave de ting, som inspirerer hende, sammen med andre unge. I processen med at lave filmen har jeg lagt mærke til, at det har gjort en kæmpe forskel, at Rima har mødt mennesker, der har troet på hende. Både lærere og pædagoger, men også hendes familie. Særligt Fatmes tilgang har gjort, at Rima i dag har en inspirerende høj selvtillid, på trods af de mange udfordringer hun møder”, siger Louise Leth.

Også venskabet med Sarah har haft stor betydning for Rima. De to er hverken nogen, som råber højt eller normalt bliver hørt.

”Det er mit håb, at Rimas fortælling kan være med til at vise værdien af at give alle mennesker muligheden for at udvikle sig fuldt ud, og inspirere publikum til at se lyset i hver enkelt stjerne. Kort sagt at se mennesket før diagnosen”, siger Louise Leth.

Fortæl, hvad du gerne vil

Rimas lærer på Kildevældsskolen fremhæver i sin tale ved afslutningen af 10. klasse, at det var en helt anden pige, der kom tilbage til klassen efter den mislykkede praktik i en daginstitution.

”Du var blevet mere selvstændig. Jeg tror også, at det har hjulpet, at dine søskende er flyttet hjemmefra, så det nu er dig og din mor, der regerer derhjemme. Du kan så mange ting. Den udvikling, du har været igennem, er første skridt på vejen. Bliv ved, bliv ved”, siger læreren i talen.

Rima kvitterer med at synge solo for sine lærere ude på gangen.

Efter 10. klasse fortsætter Rima på en linje med musik og scenekunst på FGU, og det giver hende mod på mere.

”Jeg vil gerne arbejde med tv-produktion og i min fritid med foto og podcasting. Det er vigtigt, at du fortæller, at jeg gerne vil det her, så folk kan forstå det”, lyder hendes råd, da veninden Sarah, som går på STU, trænger til at blive muntret op.

Min autisme behøver ikke være hemmelig

Sidst i filmen får Rima og hendes klassekammerater på FGU stillet som opgave, at de skal holde en tale. Rima vælger at sætte fokus på sin autisme, som hun ellers ikke har skiltet med på ungdomsuddannelsen.

”Det behøver ikke været hemmeligt”, sammenfatter hun

Forinden spørger hendes søster, hvordan det kan være, at Rima er gået fra at have svært ved at forklare om sin autisme til godt at kunne.

”Jeg ved det ikke, det er bare kommet naturligt”, svarer Rima.

Hun sætter også ord på, hvad hun gerne vil have, at folk tænker, når de har set filmen.

”Det er et ret kompliceret spørgsmål… Bare folk tænker, at man sagtens kan være sig selv. Det er bare det, jeg vil have ud af det”.

I august begyndte nu 18-årige Rima på en erhvervsuddannelse hos Next, som tilbyder forskellige erhvervs-, ungdoms- og efteruddannelser i København. Her går Rima på erhvervslinjen til film- og tv-produktionstekniker.