Folkeskolens leder:
Kommunal arrogance
Marcus er på mange måder en heldig dreng. Det lyder godt nok paradoksalt, for han har de seneste år været igennem en meget hård tid. Han blev kastebold i et system, hvor nogle kommuner tilsyneladende mener, at de selv ved bedre end specialisterne på de specialskoler, som desværre langsomt er ved at forsvinde.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Mor til autistisk søn uden skolegang truet med tvangsfjernelse
Da Marcus startede i skolen for et par år siden, blev han placeret i en almenklasse med lidt støtte. Det gik meget hurtigt galt. Marcus lider af infantil autisme og ADHD og kan slet ikke håndtere at være i en almenklasse. Fejlgrebet blev efterfulgt af flere andre mislykkede forsøg i tilbud, som ikke var målrettet et barn med autisme. Marcus blev mere og mere modvillig, og i lange perioder ville han ikke i skole og blev holdt hjemme.
Men det var Herlev Kommune ikke tilfreds med. Her var de bekymrede over, at Marcus ikke gik i skole. Det hele endte med, at Marcus' mor af kommunen blev bedt om at skrive under på en frivillig anbringelse af Marcus. Ellers blev hun truet med tvangsfjernelse.
Moderen havde dog undervejs fået flere faglige vurderinger af, at hun tager sig udmærket af sin dreng, men at der i de tilbud, hvor han har gået, mangler viden om autisme. Derfor tog hun sagen i egen hånd.
I stedet for at skrive under valgte hun at henvende sig til en advokat og fagfolk for at få støtte mod kommunen. Det hjalp tilsyneladende. I hvert fald er Marcus nu i et tilbud, som ser ud til at fungere.
Så i den forstand er Marcus heldig. For hans mor har haft kræfter til at gå ind i en kamp, som mange nok viger tilbage for.
Der er desværre ikke tale om et enkeltstående tilfælde. inde i bladet kan vi fortælle om to familier, som nu lægger sag an mod Fredericia Kommune efter tvangsfjernelser. Også her er der tale om børn med autisme.
Sagerne afspejler et af de store problemer med, at det nu er kommunerne, som har fået ansvaret for at løse opgaven med specialundervisning. En opgave, de tidligere delte med de daværende amter, hvor ekspertisen var. Og specialskolerne lider sultedøden rundtomkring i landet på grund af kommunernes arrogante »Vi alene vide«-holdning.
Det er sygt, at borgerne i Danmark nu skal til at bruge penge og kræfter på at føre sager mod kommuner, som de oplever ikke lever op til deres ansvar. Vi er borgere, ikke kunder i velfærdsstaten, som politikerne siger ved festlige lejligheder.
Men hvis det er det, der skal til, for at den nødvendige viden kommer i spil, må man håbe, at endnu flere finder overskuddet til at kæmpe kampen også her.
