Hele syv gange blev Aula nævnt i statsminister Mette
Frederiksens tale, da Folketinget i oktober tog hul på et nye
folketingsår. Blandt andet sagde hun, at ”det er fristende bare at afskaffe Aula”.
Det noterede man sig i firmaet bag skole-hjem-platformen,
Kombit, der satte gang i den hidtil største brugertilfredshedsundersøgelse, som
blev præsenteret ved et pressemøde tirsdag eftermiddag.
Læs hele undersøgelsen her
”Vi vil gerne være med til at udbygge samtalen mellem
lærere, forældre, pædagoger og alle andre om, hvordan Aula skal bruges. Undersøgelsen
skal ses som en videreførelse af det”, lød det fra administrerende
direktør i Kombit Kristian Vengsgaard.
Brugerundersøgelsen er den syvende i rækken. Og mens Kombit tidligere har spurgt et par tusind brugere, har 400.000 denne gang fået spørgeskemaet.
Heraf har 27.000 svaret.
Og så fokuserer den nye undersøgelse i særlig grad på
mængden af beskeder og den tone, kommunikationen foregår i.
Her er der store forskelle på lærernes, skoleledernes og
forældrenes oplevelse. Mens 39 procent af lærerne mener, der er for mange eller
alt for mange beskeder i Aula, gør det sig gældende for 46 procent af
forældrene. Topscorerne i skoleregi er skolelederne med 49 procent.
Syv procent af forældrene mener, de får for få eller alt for
få beskeder. De svarmuligheder er der ingen lærere, der har benyttet sig af. Samlet
set vurderer en fjerdedel af alle Aula-brugere, at de får for meget information
i Aula.
Lærerne taler pænt på Aula
En ting er mængden af beskeder. Noget andet er tonen, den
foregår i. Også her er der stor forskel på forældrenes og personalets oplevelse.
78 procent af forældrene oplever aldrig, at lærere og pædagoger
bruger en unødig hård og konfliktoptrappende tone. 9 procent svarer nogle gange
eller ofte.
”De professionelle er gode til ikke at lade sig rive med, men få talt godt om tingene”, lød det fra Kristian Vengsgaard.
Når det kommer til beskeder fra andre forældre, oplever seks
ud af ti aldrig, at tonen er for hård, mens 13 procent mener, det ofte eller
nogle gange er tilfældet. 8 procent af forældrene medgiver, at de selv har
brugt en unødig hård eller konfliktoptrappende tone.
Spørger man lærerne er det til gengæld 29 procent, der nogle
gange eller ofte oplever en hård tone i beskederne fra forældrene til skolen,
og 43 procent der oplever den i beskeder forældre i mellem. For skolelederne lyder
tallene henholdsvis på 51 og 58 procent.
Endelig er der det, der bliver kommunikeret om.
Her viser
det sig ikke så overraskende, at de forældre, der har let ved at danne sig et
overblik over ugeplaner, opgaver og lektier er mest tilfredse med Aula.
Og så oplever forældrene oftere, at beskeder fra
skoleledelsen er irrelevante end dem, der kommer fra det pædagogiske personale.
”Man vil gerne have beskeder fra skolen, men helst dem der
handler direkte om eleverne. Ikke så meget beskeder om, at der skal lægges nyt
tag”, lød det fra Kristian Vengsgaard.
For lærerne hænger tilfredsheden i høj grad sammen med, om
man bruger platformen til at kommunikere om elevernes faglige udvikling eller
alene om planlægning og trivsel.
97 procent af lærerne bruger Aula til at svare på beskeder
fra forældrene. Kun 38 procent skriver ud om elevernes faglige udvikling.
Forældrene kender ikke til retningslinjer
I undersøgelsen er der spurgt ind til, om skolerne har
retningslinjer for brugen af Aula. Også her adskiller lærerne og forældrenes
svar sig markant.
82 procent af forældrene svarer, at de ikke er bekendte med
retningslinjer for brug af platformen på deres børn skole. Kun otte procent
kender til nedskrevne retningslinjer.
Omvendt er det 55 procent af medarbejderne, der har været med
til at drøfte retningslinjer, og 18 procent er bekendt med nedskrevne af
slagsen.
”Det er nogle ret vilde tal, synes jeg. Der kommer hele
tiden nye forældre til, så drøftelser af retningslinjer skal være en kontinuerlig
proces. Det er ikke noget, man skal gøre én gang, men hvert år”, lød det fra
Kristian Vengsgaard.
Også når det kommer til forskellige forslag til at reducere
mængden af information i Aula adskiller forældrene og lærerne sig markant fra hinanden. Seks ud af ti lærerne ser gerne, at der lukkes for muligheden for at skrive
beskeder efter klokken 20 eller tidligere. Kun hver femte forældre synes, det
er en god ide.
Et andet løsningsforslag lyder at lukke for, at man får en
notifikation ved en ny besked i bestemte tidsrum. Det mener 44 procent af
lærerne er en god ide, mens andelen af forældre er langt lavere.
”Forældrene er ret klare. De tænker Aula på linje med andre
typer at kommunikationsplatforme. De vil have informationen, når de har tid og
lyst til at kigge på den. Lærerne synes i højere grad, det er en god ide at
holde lukket”, lød det fra Kristian Vengsgaard.
Lokale løsninger bliver dyre
På spørgsmålet om det ikke bør være en lokal beslutning, om
Aula for eksempel skal lukkes på bestemte tidspunkter, lød svaret fra
Kombit-direktøren, at der ikke er noget teknisk til hinder for sådan en løsning:
”Men det bliver sværere at supportere og kommunikere om
Aula, når der er mange lokale forskelle. Nogle gange hjælper brugere hinanden
på tværs af kommunegrænser, og det vil også blive sværere. Og så er jeg nødt
til at sige, at det i sidste ende også koster penge, hver gang man skal lave en
lokal løsning på en stor platform”.
I undersøgelsen er der blevet spurgt til, om eventuelle nye
løsninger ville kunne forberede brugeroplevelsen i Aula. Nemlig hvis beskederne
blev kategoriseret, hvis afsender blev markeret med farver eller hvis notfikationer
bliver grupperet. De forslag finder opbakning hos cirka hver fjerde medarbejder
og en omkring en tredjedel af forældre.
Der er dog ikke blevet spurgt til tilfredsheden med de eksisterende funktioner i Aula eller de funktioner, der fremgik af de oprindelige
kravsspecifikationer, men endnu ikke er en del af Aula.
Søgefunktionen i beskeder volder typisk udfordringer for
lærerne, mens sms-notifikationer, kalendersynkronisering med eksterne
mailsystemer og mulighed for at lave infotavler er funktioner, der fremgik af den
oprindelige tilslutningskontrakt, men enten stadig mangler eller er blevet
tilføjet løbende.
”Vi har siden Aula blev sat i drift brugt rigtig meget
energi på at forbedre søgningen. Men det er altså svært at gøre rigtig godt,
åbenbart. Vi har ikke givet op, og vi bruger mange kræfter på det”, lød det fra
Kristian Vengsgaard.
”Vi er ikke gået baglæns og spurgt til, om man stadigvæk
savner ting, der blev aftalt for fire år siden. Vi har et tæt samarbejde med
kommunerne om Aula gennem både en faggruppe og en styregruppe, hvor vi træffer
fælles beslutninger om, hvilken retning Aula skal tage. Derfor bliver den
drøftelse løbende taget. Men vi har ikke spurgt brugerne i denne undersøgelse”.
"Alle kan ikke blive helt tilfredse"
Når det kommer til en samlet vurdering af Aula på en skala fra 1 til 5 er lærerne og forældrene dog nogenlunde enige.
Alt i alt vurderer forældrene i gennemsnit tilfredsheden med Aula til 3,0. Medarbejderne lander på 3,1.
Fra Kombit-direktørens perspektiv vidner undersøgelsen om,
at det store flertal er nogenlunde tilfredse, mens mindre grupper er enten
meget begejstrede eller meget utilfredse.
”Der er ikke mange, der løber rundt med armene over hovedet
og tænker ’nej, hvor er det fedt at være på Aula'. Omvendt er gruppen af meget
utilfredse heller ikke stor. Og det er nok svært ikke at have en stor
spredning, når man har så mange brugere”, sagde han.
Men han understregede også, at han ikke synes, at kritikken
af Aula er unfair – heller ikke når den kommer fra statsministeren.
”Når vi leverer en løsning, der fylder så meget for så mange
mennesker, så skal vi stå på tæer. Men undersøgelsen kan måske være med
til at nuancere debatten lidt. Og få den til at handle om, hvor problemerne
egentlig er, i stedet for at man bare vil have Aula lukket”, lød det fra Kombit-direktøren, der tilføjede:
”Aula skal altid blive bedre. Jeg ville ønske, tilfredsheden
var større. Når vi har lavet så stor en undersøgelse, er det for at finde ud af,
hvor vi konkret kan gøre det bedre. Men omvendt tror jeg ikke på, at den
gennemsnitlige tilfredshed nogensinde rammer toppen af skalaen. Uanset om Aula så kunne
lave kaffe og svejse under vand”.
