DLF mener: Refleksioner i en nissetid

Allerede inden årets kalenderlys blev tændt, gjorde nisserne i stor stil deres indtog i medierne. En Aula-besked fra en lærer til forældrene i en 1. klasse blev blæst vidt og bredt ud, og snart havde alle en holdning til ”sagen” – også vores folkevalgte.

Jeg skal spare jer for mit syn på nisser, men jeg synes, at hele forløbet i høj grad kalder på et behov for refleksion. I skoleverdenen såvel som hos medierne.

Tillid og gensidig respekt er selve fundamentet for et godt skole-hjem-samarbejde. Uenigheder vil der næsten altid opstå i en eller anden grad i løbet af ti års skolegang, men det afgørende er, hvordan vi løser dem: At man trækker vejret og tager en direkte dialog i et konstruktivt og trygt rum for alle.

Hvis man som lærer pludselig ser sin egen besked om klassens indre liv – skrevet i et fortroligt rum og en bestemt kontekst – gengivet på sociale platforme og i flere landsdækkende medier, ja, så skaber det et pres og en usikkerhed. For læreren selv, for kollegaerne – og i sidste ende går det også ud over eleverne.

I mine øjne burde det ikke være nødvendigt at have regler for, at man selvfølgelig ikke offentliggør den slags interne beskeder. Men jeg kan godt forstå, at man på skolerne nu gør sig disse overvejelser, for sager som denne skaber en stor utryghed.

Shitstorm

Leder på nissegate-skole: Er lærerne godt nok beskyttede, når de skriver på Aula?

Medierne skal naturligvis beskæftige sig kritisk med livet i folkeskolen, som er vores vigtigste samfundsinstitution, og som mange har en personlig relation til. Her er der nok at sætte lys på, for eksempel manglende resurser til inklusion, besparelser på undervisningsmidler, en faldende andel af uddannede lærere og planerne om at nedlægge 10. klasse.

Men når en konflikthistorie som denne personificeres omkring en enkelt lærer i en navngiven skoleklasse, så er det både retssikkerhed og proportionerne, den er helt gal med.

Har offentligheden virkelig krav på at komme med helt ind i samtalen hos en 1. klasse, blot fordi det er et emne, der vil blive sludret om i frokostpauser landet over i en dag eller to? Det synes jeg ikke.

Jeg håber virkelig, at medierne bruger anledningen til at reflektere over, hvordan man sikrer en fair og afbalanceret dækning i historier, hvor børn, familier og offentligt ansatte som lærere er i centrum.