Det var da TV2 henvendte sig for at få en kommentar, at skoleleder på Gungehusskolen i Hvidovre Morten Pejter Roitmann opdagede, at et opråb fra en mor i indskolingen var blevet en kæmpe sag. En sag, der endte med at fylde voldsomt i medierne i sidste uge. 

Moderen var vred over, at én af skolens lærere havde fortalt hendes datter i 1. klasse, at der ikke findes nisser, og hun havde delt sin utilfredshed med sine følgere på TikTok. Opslaget blev set mere end 150.000 gange og affødte en massiv kritik af læreren på det sociale medie.

Morten Pejter Roitmann havde umiddelbart ingen kommentarer til TV2, som i stedet vendte  opmærksomheden mod læreren og de ansatte på skolen, fortæller han.

”Da vi opdager, at der er opstået en mediesag, bliver vores umiddelbare fokus at tage os af læreren og lærerens trivsel. Samtidig sender vi et opslag ud til alle forældre på skolen”, siger skolelederen. 

Han fortæller, at kollegaerne også støttede op om læreren, der på kort tid var blevet centrum for en national shitstorm.

I løbet af de næste dage blev sagen omtalt i flere landsdækkende medier. TV2 havde et interview med moren, der på TikTok havde delt en aulabesked fra læreren til klassens forældre. En besked, TV2  bragte i sin fulde længde, dog uden lærerens navn.

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti delte TV2s artikel på mediet X med kommentaren ”Sikke da en kedelig fætter, den lærer. Nærmest børnemishandling….😡”. BT viderebragte nyheden under overskriften: ”Mor raser mod lærer”, og en børnepsykolog var ifølge TV2 ”chokeret”.

Dr.dk samlede historien op. Begge medier lavede en afstemning, hvor danskerne skulle forholde sig til lærerens handling, og sagen blev diskuteret i Go’ Aften Live på TV2 og i P1 Morgen, hvor Søren Espersen blev bedt om at forholde sig til hændelsen, sammen med formanden for ateistisk samfund.

"Er det ok?" og "bør". De to formuleringer affødte temmelig forskellige resultater, da dr.dk og tv2.dk spurgte sine læsere om deres holdning til om læreres rolle i forhold til elevers juletro. 

Moderen, der havde delt opslaget, blev også overrasket over de mange reaktioner på TikTok. Hun fortalte til TV2, at læreren var hendes datters yndlingslærer, og hun sagde efterfølgende til mediet, at det aldrig havde været hensigten at hænge nogen ud.

”Det havde jeg ikke regnet med, og jeg har også slettet de grove kommentarer”, sagde hun i den forbindelse.

Shitstorm skaber bekymring

Hvad end der var hensigten, satte mediestormen sit aftryk på stemningen blandt personalet på Gungehusskolen, fortæller Morten Pejter Roitmann.

”Sådan en sag skaber bekymring og nervøsitet hos både lærere og pædagoger. For de kommunikerer til dagligt med forældrene over Aula om både hyggelige, sjove og svære emner. Det her skaber en usikkerhed og en bevidsthed om, at det, man har skrevet, kan lægges ud på et socialt medie og blive taget op i medierne”, siger skolelederen.

Han har egentlig holdt sig ude af debatten, og han vil ikke udtale sig om nisser og julemænd. Men han vil til gengæld gerne åbne en debat om lærernes sikkerhed og psykologiske tryghed, når de skriver til forældre på Aula. For som han siger:

”Aula er nu engang det medie, der er stillet til rådighed for os til at kommunikere med forældrene, og det er vigtigt, at det er et sikkert og trygt sted. Lærernes trivsel og tryghed er afgørende for deres mulighed for at skabe et godt læringsmiljø for børnene”, siger Morten Pejter Roitmann.

Skoleleder: Mediekonflikter bliver envejs-kommunikation

Han understreger, at Aula i "langt, langt, langt de fleste tilfælde" fungerer "rigtig godt til formålet”. Han har dog et ønske til sine forældre på skolen.

”Jeg håber, at forældrene vil tage konflikter internt med os, når ting bliver svære. For der kommer til at være ting, som bliver svære, og vi lærere, pædagoger og ledere kommer jo også til at dumme os en gang imellem”, siger han.

Den opfordring bliver taget godt imod af den nyvalgte formand for Skole og Forældre Regitze Spenner Ishøy.

”Den opfordring har jeg fuld forståelse for. Jeg synes også, at vi altid skal søge samarbejdet og forsøge at forstå hinanden og løse konflikterne sammen”, siger hun og tilføjer:

”Jeg forstår godt, at forældre kan blive frustrerede og kede af det over beslutninger, som skolen har taget, men jeg synes stadig, at man skal tage snakken direkte med skolen”.

En af ulemperne ved, at en diskussion bliver taget på sociale medier eller andre steder i offentligheden er, at det i langt de fleste tilfælde ender med envejskommunikation, påpeger Morten Pejter Roitmann.

”Vi kan ikke gå ind diskussionen, fordi vi har tavshedspligt, og fordi vi har respekt for de andre forældre og for de børn, der går i klassen. Vi synes jo ikke, at de skal hænges ud eller være en del af en mediedebat. På det punkt skal forældrene kunne være trygge og vide, at skolen ikke går ud og udtaler sig om arbejdet med dem og eleverne”, siger han.

TV2 forventede, at leder ville stille op for at støtte læreren

Nyhedschef på TV2 Jon Hasselbalch Mikkelsen ”køber ikke præmissen om”, at skolelederen i denne her sag ikke kan komme til genmæle.

”Så vidt jeg ved, står der ingen steder i loven, at en skoleleder ikke må forsvare sine ansattes undervisningsvalg. Jeg har fuld forståelse for, at man ikke vil gå ud og kritisere en forælder offentligt, men det er jo heller ikke det, vi beder ham om”, siger Jon Hasselbalch Mikkelsen.

Der er mange måder at svare på moderens kritik, mener nyhedschefen. Han understreger, at skolens ledelse har fået både god tid og særligt gode muligheder for at komme til genmæle. 

Det undrer ham, at ingen fra ledelsen benyttede muligheden for at bakke op om læreren.

”Jeg havde da en klar forventning om, at skolelederen ville stille sig frem og bakke op om sin lærers valg. Det tror jeg da kunne have gjort rigtig meget godt for de ansatte på skolen”, siger nyhedschefen.

Husk, der står en lærer bag

Det er sket før, at forældre diskuterer Gungehusskolen og lærerne på sociale medier, men denne gang blev den vrede TikTok-kommentar bare langt mere vidtrækkende.

”Det var omfanget, der gjorde et særligt indtryk, og den måde det blev til en stor ting, som hele landet taler om. Vi skal huske, at der står et menneske bag det her, som også er lærer. Og der står et lærerkollegie, som prøver at undervise og gøre deres bedste for børnene og deres dagligdag og deres læring, som lige pludselig oplever en stor utryghed”, siger Morten Pejter Roitmann.

Skolelederen mener, at det må være op til medierne selv at diskutere presseetik, men han har alligevel en kommentar til dem og deres udvalgte debattører:

”Jeg byder det velkommen, at man tager en debat om, hvordan man skal agere i folkeskolen, og man må gerne gå kritisk til emnet. Men jeg anfægter, at det er en enkeltperson som udstilles på denne her måde. Medierne skal se sig for gode til det”, siger han og tilføjer:

"Man havde for eksempel ikke behøvet at nævne skolens navn eller klasse og dermed udstille læreren, elever eller forældre, hvis det var en generel debat, man ønskede".

Spørger man Jon Hasselbalch Mikkelsen, var det ikke alene TV2s dækning, der rettede fokus mod Gungehusskolens lærer. Det fokus var der delvist i forvejen.

”På det tidspunkt, hvor vi kontakter forælderen, har hendes video på TikTok været ude i flere dage og har 130.000 visninger. Den er ude til rigtig mange mennesker, og så ved vi jo godt, at der er mange folk i- og omkring skolen, der i forvejen godt ved, hvad der er foregået i den klasse, og hvem der er involveret”, siger Jon Hasselbalch Mikkelsen.

Han mener faktisk, at det er mediets rolle at nuancere debatten på en måde, som den ikke bliver nuanceret på TikTok. 

Det var en af overvejelserne bag at bringe billedet af Aula-beskeden, hvor læreren udlægger situationen for forældrene, forklarer han.

Skolebestyrelsen skal diskutere nye aula-regler

Morten Pejter Roitmann håber, at sagen kan give politikerne anledning til at se på de offentlige ansattes tryghed, når de kommunikerer med borgerne, og han håber, at de vil diskutere, om der skal indføres nogle regler på området.

På Gungehusskolen kommer emnet om de ansattes aula-tryghed på dagsordenen til næste skolebestyrelsesmøde. Skolen har allerede retningslinjer for brugen af Aula til internt brug, fortæller han. 

Det handler for eksempel om at holde den gode tone og bruge Aula til det, som den er designet til, så forældre for eksempel ikke bruger det til at sælge ting til hinanden. Men når det kommer til offentlige medier og sociale medier, er der ingen.

”Det er meget generelle regler, men vi har ikke tænkt på, at Aula pludselig kunne blive et medie, der lige pludselig taget ud af sit eget lukkede rum. Og der skal vi nu ind og kigge på, om der er noget, vi skal være mere opmærksomme på”, siger skolelederen.