Personalet står sammen, mobning har konsekvenser, og de ældste elever har et par gange om ugen ansvar for lege for de yngste. På Havrehedskolen i Morud på Nordfyn har de morgensamling og holder trivselsdage, og eleverne giver klassekammeraterne rygmassage.

Men det vigtigste er måske, at lærerne er begyndt at møde ti minutter tidligere i klassen om morgenen. Mener lærerne.

»Vi er i klasserne klokken 8, og undervisningen begynder 8.10. Det virker. Det er helt anderledes end tidligere«, fortæller Gitte Lindekilde Thomsen, der er børnehaveklasseleder.

Helle Foged, der er lærer på mellemtrinnet, er enig. »Vi har ro og tid om morgenen til at lytte til eleverne, og det følger dem resten af dagen på de yngste klassetrin. Alle kan se, hvor godt det virker«, siger hun.

Der er tid til at høre om den film, en elev så i går, give et kram eller lytte, hvis én kommer med problemer hjemmefra. Skoledagen begynder roligere på den måde.

Forældre med til trivselsdage

Den samlede strategi mod mobning fungerer, mener de fire, der er skolens netværksrepræsentanter fra projektet med 50 skoler mod mobning.

»Tidligere havde hver enkelt sine tiltag i klasserne, for sådan er lærere heldigvis. Men vi ville gerne noget fælles«, fortæller viceskoleleder Bo Rasmussen.

De har besluttet, at arbejdet mod mobning fortsætter, når projektet slutter her i år.

»Vi har kørt mange gode vaner ind nu. Vi fortsætter også med trivselsundersøgelserne. Vi ved godt, at der er mobning på alle skoler, og at en undersøgelse kun giver et øjebliksbillede, men det er et godt signal og giver gejst på skolen«, siger han.

Skolen vil desuden arbejde med en handleplan mod mobning.

»Det er godt at have fokus på trivslen og at have forældrekredsen med til fællesarrangementer. Hvis forældrene har det godt med hinanden, så har eleverne det oftest også godt med hinanden«, mener Bo Rasmussen.

Forældrene er med til fester, trivselsdage, Store Badedag og motionsdag.

Havrehedskolen har været ude for elever, der mobber via sms, og nogle har modtaget dødstrusler på mail.

»Sådan noget skal stoppes med det samme. Dér har vi talt med både elever og forældre. Og det har betydet, at man i flere klasser har talt om, hvordan man gebærder sig på nettet«, siger Bo Rasmussen.

Til skole-hjem-samtalerne er trivslen et emne, og forældrene har været med de gange, hvor man har måttet tale med nogle elevgrupper om digital mobning.

På kursus som skolealf

Spørgeskemaundersøgelsen har blandt andet vist meget konkrete trivselsproblemer i enkelte klasser, så det har været muligt for lærerne at gribe ind.

»Vi kan mærke, at eleverne nu ved, at vi reagerer hurtigt. Der er en konsekvens. Og de ved, at vi holder klassemøde eller tager et problem op på anden måde«, fortæller Helle Foged.

»Vi er alle forpligtede«, siger Mads Myhre Petersen, der er lærer i udskolingen, repræsentant for legepatruljen og skolealf.

Ordningen med en skolealf eller skolefe er kun et år gammel på Havrehedskolen, men man har allerede fundet ud af, at Mads har for få timer til dét job. Som alf skal man være problemløser og kunne lytte.

»Som skolealf er jeg blevet klædt på med et kursus i, hvordan jeg kan tale med børn fra alkoholramte familier, men også med børn, der har andre problemer«, fortæller Mads Myhre Petersen.

Skolealfens opgave kan være alt fra at tale med eleven til at sørge for en madpakke eller en tur i biografen til et barn, der har brug for voksenkontakt.

»Jeg har for eksempel talt med en elev om hygiejne, fordi nogle kolleger havde gjort mig opmærksom på et barn, der ikke kom i bad og ikke lugtede godt. Vi var så sammen ude at købe deodorant og rent tøj«.

Trivsel kan være mange ting. På Havrehedskolen har man sat system i læsevenner og venskabsklasser, og flere af lærerne fortæller, at de bruger taktil rygmassage jævnligt i flere af klasserne.

I 2008 gik 50 skoler sammen i et netværk mod mobning. Initiativtager var Jørn Jørgensen, der er leder på Lyshøjskolen i Kolding. Hver skole deltager med en repræsentant fra ledelsen og to-tre lærere/pædagoger. Alle har fået et kursus i strategier til forebyggelse af mobning. Hver skole indgår i et lokalt netværk med andre skoler, og hvert netværk har tilknyttet en konsulent fra antimobbekonsulentfirmaet Amok.

Skolerne udarbejder handleplaner mod mobning, og eleverne udfylder hvert år spørgeskemaer, så man kan undersøge trivslen.

Målet for projektet er, at de 50 skoler hver får en række konkrete antimobbestrategier, reducerer mobningen og dokumenterer, at det kan lade sig gøre at øge trivslen. Til efteråret er en samlet undersøgelse for de 50 skoler færdig.

På Havrehedskolen var der 12 procent, der følte sig mobbet i 2008. Næste undersøgelse viste et fald til 8,4, og nu er mobbeprocenten nede på 4,7.

Det fynske netværk består af Hindsholmskolen, Salbrovadskolen, Assensskolen, Gelsted Skole og Havrehedskolen.

Projektet er støttet af Bikubefonden og slutter i år.