Debat
Kommuner og skoleledere kan ikke få ressourcerne til at hænge sammen, og langsomt - men sikkert - siver det ned gennem systemet, skriver lærer Thomas Qvist.
Foto: Privat
Debat: Kære skoleleder – med dette regnestykke får du to timers ekstra arbejde ud af din lærer, men vær sød ikke at bruge det
I lærernes opgaveoversigter kan tiden altid strækkes. Løsningen bliver ofte, at tiden tages fra lærernes egen forberedelse, men det går ikke længere, skriver lærer Thomas Qvist i dette debatindlæg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
Det er tiden, der presser os alle ude i skoleverdenen - det
kan der slet ikke være nogen tvivl om. Tid er penge og hænder. Alle vender og drejer
hver eneste time. Det gælder både lærere og skoleledere, og når krybben er tom,
bides hestene.
Det er min oplevelse, at vi i folkeskolen vedbliver at tegne
glansbilleder. Et af glansbillederne tegnes i opgaveoversigterne, hvor tiden
altid kan strækkes.
(Mit
indlæg er inspireret af overskriften i debatindlægget: Lærer: Sådan får du en times mere forberedelse - gratis. Her gives gode råd til, hvordan lærerne kan skabe lidt mere tid til dem selv).
Jeg forestiller mig, at skoleledere også kæmper med, hvordan
de kan få enderne til at mødes og skabe lidt mere tid.
Herunder vil jeg gerne på en lidt satirisk måde lave et
tankeeksperiment, som viser, hvordan tiden kan strækkes for at få enderne til
at mødes i en presset folkeskole. Regnemetoden er fra min egen kommune.
Kære skoleleder
Sådan får du to timers
ekstra arbejde ud af din lærer – gratis.
Lad os antage, at dine
opgaveoversigter går i nul, at der er tid på alle arbejdsopgaver, forberedelse,
egen pause og de frikvarterer/spisepauser, hvor læreren har tilsyn med
eleverne.
Eksemplet:
· På en
skole har eleverne 30 min. spisepause og 30 min. frikvarter ved frokosttid.
· Eleverne
har 20 min. pause om formiddagen.
· Om
morgenen har læreren tilsynspligt 10 min. før undervisningens start.
· Alle
lærere har gårdvagt eller spisevagt 30 min. hver dag ved frokosttid.
· Lærerne
har også en gårdvagt på 20 min. én formiddag om ugen.
· En lærer
som altid underviser fra morgenstunden, møder ind 10 min. før eleverne.
Lærerne har fået timer
på opgaveoversigten for tilsyn med elever. Men behøver vi medregne de fire
formiddagspauser, hvor læreren ikke har gårdvagt med eleverne? Hvad med den
arbejdstid, der ligger før undervisningen om morgenen? Hvis vi nu lader være
med at medregne tiden, giver det lidt luft til andre opgaver.
I eksemplet her løber
det op i 4x20 min. + 5x10 min. Det svarer til gode to timers arbejde om ugen,
som ikke regnes med i opgaveoversigten.
Og vupti, så har du to
timers gratis arbejde pr. medarbejder, hver uge - hele året.
Med venlig hilsen
Ressourcer hænger ikke sammen
Ovenstående eksempel er, i større eller mindre grad,
virkeligheden for mange lærere, der ikke kan finde tid og overskud til at løse
de mange opgaver, som hverdagen i lærerarbejdet byder på. Løsningen bliver
ofte, at tiden tages fra lærernes egen forberedelse, hvilket går ud over
undervisningskvaliteten og motivationen, eller at lærerne bruger deres fritid
på at løse arbejdsopgaver, de ikke kunne nå i arbejdstiden.
Det moralske stress,
som skabes i valget mellem at løse opgaven med kvalitet eller at passe på sig
selv, har jeg set mange kollegaer blive syge af gennem tiden. Nogle når at
forlade jobbet inden.
Jeg tror på ingen måde, at ovenstående er specielt for min
arbejdsplads eller kommune eller sågar jobbet som lærer. Jeg tror, det er en
tendens i tiden, men en tendens, som er accelererende. Kommune og skoleleder
kan ikke få ressourcerne til at hænge sammen, og langsomt men
sikkert siver det ned gennem systemet. I sidste ende er det læreren eller
eleverne (oftest de svageste), som står med aben. Effektiviseringen af
velfærdssamfundet har nået smertegrænsen, og vi står i et vadested.
Vi er nødt til - alle sammen - at lade glansbillederne
krakelere. Lige om lidt er det for sent at gøre noget ved. Intet er gratis.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk