Jeg har aldrig set en skoleplan.

Sådan lød meldingen fra en del af Folkeskolens webpanel af lærere for nylig. Men dét har lærerne på Hendriksholm Skole i Rødovre, fortæller Kenneth Møller Gundersen, der er tillidsrepræsentant på skolen.

Ja, de har faktisk set to.

For allerede fire måneder inden lokalaftalen mellem Rødovre Lærerforening og kommunen var faldet på plads i 2021, var han selv, skolens leder Lars Kristensen og den daværende arbejdsmiljørepræsentant gået i gang med at tale om, hvad der skulle stå i sådan en skoleplan, som den centrale arbejdstidsaftale fra 2020 (A20) foreskriver, at skolerne skal have.

Skoleplanen? Nej, den har vi ikke set

“I den første udgave var vi meget ambitiøse. Vi havde beskrevet alle skolens indsatser og havde sat resurser af til de forskellige lokale og kommunale indsatser”, fortæller Lars Kristensen.

Det var et stort arbejde, konstaterer han og vurderer, at det har taget 50 timer at lave planen og præsentere den for de ansatte.

Skoleplan 2.0 handler kun om arbejdstid

Planen blev præsenteret for skolens lærere i en tid, hvor møder var noget, man holdt iført bløde bukser ved hjemmearbejdspladsen. Og selvom lærerne fik en grundig virtuel indføring i skoleplanen, var interessen ikke overvældende, husker Lars Kristensen.

Med undtagelse altså af ét emne.

“Det viste sig, at lærerne mest var interesserede i arbejdstiden, altså hvor mange timer skal vi undervise, og hvilke møder skal vi gå til”, fortæller Lars Kristensen.

Derfor er skoleplanen lidt slankere i år. Den bygger på meget af det arbejde, som trioen lavede sidste år, men nu fokuserer planen udelukkende på arbejdstid.

Alle kommer til årlig opgavesamtale

Også måden at præsentere skoleplanen på blev justeret i år to, fortæller Kenneth Møller Gundersen.

”Vi oplevede, i den første tid efter vi havde lavet skoleaftalen, at mange lærere ikke var bevidste om de ting, der stod i den. Så her i år to har vi prioriteret, at alle medarbejdere skulle igennem en samtale om deres opgaveoversigt”, fortæller han.

Inden sommerferien i år fik alle lærere tilsendt en individuel opgaveoversigt for det kommende skoleår, og ugen inden eleverne mødte ind, havde hver lærer en samtale om opgaverne med sin nærmeste leder.

For nogle handlede mødet mest om at justere småfejl i planlægningen, men for andre havde mødet stor betydning.

Det fortæller lærer på skolen Morten Schiønning Svenson, der underviser i dansk samt teknologi og innovation.

”Jeg ved, at nogle af kollegerne er rigtig glade for at få en opgaveoversigt. Det betyder især noget for dem, der havde svært ved at lægge arbejdet fra sig, eller som havde svært ved at prioritere i opgaverne”, siger han.

En times mindre undervisning om ugen

På Hendriksholm Skole er der egentlig en ret stor grad af lydhørhed fra ledelsens side, mener både Morten Schiønning Svenson og Kenneth Møller Gundersen.

Men skoleplanen gav alligevel anledning til at få kigget på nogle af lærernes ønsker til arbejdet, fortæller de og fremhæver tre punkter i aftalen.

I lokalaftalen er det fastsat, at lærerne i Rødovre maksimalt må undervise 26 timer om ugen. Men efter at have gennemgået medarbejdernes svar i diverse tilfredshedsundersøgelser, blev det skrevet ind i skoleplanen, at det tal skulle sættes ned til 25 timer for lærerne på Hendriksholm skole.

Den sidste ugentlige time er afsat til elevsamtaler.

”Jeg oplever, at det er lærerne rigtig glade for det, og at de føler, at der bliver passet på dem”, siger Lars Kristensen og møder opbakning fra Morten Schiønning Svenson,

”Det betyder noget at få en tilkendegivelse fra ledelsen af, at de godt forstår, at dét at undervise er hårdere, end det andet vi laver. Selvom en ændring på en time måske er symbolsk, sender den et signal om, at det vil vi gerne hjælpe jer med”, siger han.

Har strøget kravet om tilstedeværelse

I skoleplanen skrev trioen også ind, at lærerne ikke har tilstedeværelsespligt på skolen, når der ikke er undervisning og møder. Det giver skolens lærere friheden og ansvaret til at organisere, hvornår og hvor de vil mødes til fælles forberedelse.

”Vi har skrevet, at fælles forberedelse gør undervisningen bedre, og at det er en kultur, som vi gerne vil hylde her på stedet, så det forventer vi, at lærerne gør sig umage med at finde tid til”, siger Lars Kristensen.

”Så hvis tre dansklærere på en årgang skal mødes, så finder de selv ud af at planlægge det, og hvis de ikke kan det, så hjælper vi gerne”, forklarer han.

Dog er årgangsteammøder skemalagt og ligger på skolen, tilføjer han. Her deltager typisk fire lærere og tre-fire pædagoger, så det kan være svært for de ansatte selv at koordinere.

Læreren er selv herre over 35 timer

I dette års skoleplan kan lærerne også læse, at de har 35 timer om året i en såkaldt fleksibel pulje. Det er timer, som ikke er beskrevet, og som lærerne ikke skal redegøre for, hvordan de bruger.

”Det har vi tilføjet for at undgå, at der kommer en diskussion om, hvorvidt man har brug for flest timer i udskoling eller i indskoling og på mellemtrinet. Typisk bruger man mere tid på rettearbejde i udskolingen, og i indskolingen og på mellemtrinet bruger man mere tid på skole-hjem-samarbejde og ekstra møder med elever med særlige behov. Og her har lærerne så nogle timer, som de helt selv er herre over”, fortæller Lars Kristensen.

Det har også fået en positiv modtagelse hos lærerne, mener Morten Schiønning Svenson.

”Når man som medarbejder får besked om, at her er noget, som du selv bestemmer, så tager man da godt imod det. For det betyder også, at man føler sig imødekommet på noget af det, der ofte står i vores arbejdspladsvurderinger om, at vi ikke kan nå vores opgaver”, siger han.

"Hvad er det nu, en skoleplan er?"

På Hendricksholm Skole har skoleplanen ikke betydet en kæmpe ændring, fordi dialogen imellem ledelse og medarbejdere i forvejen var god, vurderer Morten Schiønning Svenson.

Men på skoler, hvor ledelsen har været mere firkantede omkring reglerne i loven, er han sikker på, at det kan gøre en stor forskel.

Det er Kenneth Møller Gundersen enig i.

”Jeg mener, at A20 har gjort en stor forskel. Det er en åbning, der gør, at lærerne kan og skal tage mere ansvar for deres arbejdsplads, end de havde mulighed for tidligere”, siger han.

At, det kan være svært at engagere kollegaerne i arbejdet, er så en anden sag, indrømmer Kenneth Møller Gundersen.

Men han mener ikke, at det er så unaturligt, at mange lærere, pædagoger og studerende svarer, at de ikke har set en skoleplan.

”Hvis du spørger lærerne her på skolen, om de bliver hørt, så tror jeg, at de vil svare ja. Men hvis du lang tid efter skoleårets start spørger dem om, om de har set skoleplanen, er det ikke sikkert, at de på stående fod overhovedet kan huske, hvad skoleplanen lige er”.