Er der en regel, der siger, at elever skal have 200 skoledage?

Nej, kommunerne må i henhold til folkeskoleloven fordele elevernes skoletimer på det antal dage, som de finder nødvendigt.

Hvem bestemmer, hvordan lærerne skal arbejde en dag mere?

Lovforslaget omregner afskaffelsen af store bededag til 7,4 ekstra arbejdstimer for en fuldtidsansat på et år. Da lærerne har en årsnorm, kan de ekstra timer enten planlægges som én arbejdsdag mere, eller timerne kan fordeles ud på flere arbejdsdage i løbet af skoleåret.

Det er op til den enkelte kommune og skoleleder at tage stilling til hvordan og hvilke konkrete opgaver, som læreren skal løse i de ekstra timer. Lovforslaget må dog som udgangspunkt ikke medføre øgede offentlige udgifter på skoleområdet, og dermed heller ikke øgede udgifter til det såkaldte undervisningstillæg, som udløses til lærere, der underviser mere end 750 timer årligt.

Beskæftigelsesministeriet har endnu ikke svaret på, om lokale arbejdstidsaftaler, som angiver et bestemt antal arbejdsdage eller skoledage, vil blive påvirket af lovforslaget.

Vil lærerne få mere i løn som følge af en afskaffelse af bededagsfridagen?

Lovforslaget vil give alle et løntillæg som kompensation for at skulle arbejde 7,4 timer mere om året.

Det er dog langt fra sikkert, at medarbejderne på det offentlige område vil få mere i løn. Det skyldes, at lønudviklingen i offentlige sektor er bundet op på udviklingen i den private sektor med en såkaldt reguleringsordning. Reguleringsordningen indebærer, at hvis lønudviklingen i den private sektor er højere end i den offentlige sektor, så udløser reguleringsordningen automatisk – med lidt forsinkelse – en lønforbedring til alle offentligt ansatte.

Men lovforslaget giver mulighed for, at løntillægget udbetales på forskellige måder, som muligvis kan betyde, at offentligt ansatte vil få en lavere udmøntning fra reguleringsordningen, end de ellers ville have fået. Sker det vil lærerne reelt ikke opleve en samlet lønforbedring for at skulle arbejde 7,4 timer mere om året.

Får skolerne ekstra penge til at finansiere den ekstra lærerarbejdstid/skoledag?

Nej. Kommunerne og skolerne får med lovforslaget 7,4 arbejdstimer mere per lærer til rådighed til at løse de samme opgaver, men der følger ikke ekstra penge med. Så når lovforslaget forudsætter uændrede serviceudgifter, må det forventes, at kommunerne og skolerne reducerer antallet af lærerstillinger svarende til den øgede arbejdstid på de 7,4 arbejdstimer per lærer, de får til rådighed. Det vil føre til enten afskedigelser, eller at stillinger ikke genbesættes.

Hvorfor siger Lærerforeningen, at undervisningens kvalitet bliver forringet af lovændringen?

Når der i lovforslaget er forudsat uændrede serviceudgifter, forventes kommunerne og skolerne at reducere antallet af lærerstillinger svarende til de 7,4 arbejdstimer per lærer, de nu får til rådighed. Det vil føre til enten afskedigelser, eller at stillinger ikke genbesættes. Lovforslaget vil derfor højst sandsynlig medføre færre lærere i folkeskolen. Det vil alt andet lige gå ud over kvaliteten af undervisningen, lærernes forberedelsestid, tiden til samarbejde med kolleger, ledelse og forældre og lærernes arbejdsmiljø, når der bliver færre lærere til at løse de samme opgaver.

msc@folkeskolen.dk, kra@folkeskolen.dk