Det samlede kommunale og regionale mæglingsforslag om overenskomsten er vedtaget med 87,2 procent ja-stemmer af de afgivne stemmer.
Danmarks Lærerforenings afstemning indgår denne gang i det samlede sammenkædede afstemningsresultat. Men med 82,04 procent ja-stemmer har medlemmerne af Danmarks
Lærerforening også sagt klart ja til overenskomsten for 2024-26.
Forliget er et
nybrud, hvor kompetenceudvikling for første gang bliver en del af folkeskolelærernes
overenskomst, efter at der i mange år har været modstand i lærerkredse imod at
bruge overenskomstmidler på at vedligeholde og udbygge lærernes kompetencer.
Formand for Lærerforeningen Gordon Ørskov Madsen er meget
glad for resultatet:
”Men jeg synes også, vi har gjort et stort og grundigt
forarbejde i forhold til at forklare kravene og i forhold til at involvere
medlemmerne af to omgange, før vi opstillede krav og med et meget grundigt
forhandlingsforløb”, fremhæver formanden.
Opbakning til kompetenceudvikling
”Medlemmerne var opsatte på at få et godt økonomisk resultat
for alle, og det har vi fået. Og vi har fået et nybrud på kompetenceudvikling, som
vi jo har diskuteret gennem mange år. Derfor er jeg ekstraordinært glad for den
høje ja-procent. For selvom man jo ikke kender den enkeltes bevæggrunde for at
stemme enten ja eller nej, så kan man vel udlede, at der er en ret stor opbakning
til kompetenceudviklingsprojektet”, siger Gordon Ørskov Madsen og fremhæver, at
skeptikerne i høj grad har udtrykt deres mening om projektet, og det altså ikke
har fået et stort antal medlemmer af Lærerforeningen til at stemme nej.
Stemmeprocenten endte på 67,4. Ikke på niveau med rekorderne
ved den ekstremt konfliktfyldte og langvarige overenskomst i 2018 eller afstemningen
om arbejdstidsaftalen i 2020, men væsentligt over forrige overenskomst i 2021.
”Det er svært at sige, at man er tilfreds med stemmeprocenten
- jeg ville jo altid gerne have en stemmeprocent på 100. Men jeg har hørt fra
flere, at det har spillet ind, at afstemningen denne gang er sammenkædet, så
det hele føles længere væk, og man oplever, at ens stemme ikke betyder så meget.
Det tager jeg meget alvorligt, og det bekræfter mig i, at det skal vi ikke ud i
igen. En overenskomstafstemning skal være så tæt på og vedkommende som muligt”.
Aldrig mere sammenkædning
Det var en del af trepartsaftalen fra december, at overenskomstafstemningen
denne gang blev sammenkædet, men det skete ikke med Lærerforeningens gode vilje,
understreger formanden.
Trepartsaftalen medførte også, at bl.a. pædagoger, sygeplejersker
og sosu’er stiger mere i løn end lærerne i denne overenskomstperiode. Men
Gordon Ørskov Madsen vurderer ikke, at det har haft betydning for lærernes
stemmeafgivning.
”Dem, der får noget ekstra, er jo lavtlønnede grupper, som ligger
lavere end vores grupper”, påpeger han.
Undervejs i forårets forløb har Gordon Ørskov og Lærerforeningen
ikke lagt skjul på, at der bestemt også er ting i aftalen, der ikke er gode
nok:
”Vi kom ikke igennem med det, vi havde ønsket også i forhold
til arbejdstid, seniorforhold eller lærerstartsordning. Og der kan jeg love, at
de områder ikke hverken lagt i skuffen eller i glemmebogen – der skal vi i gang
med en ekstraordinær indsats”, siger han og tror også på, at åbenheden
undervejs var haft betydning for afstemningsresultatet.
Med dagens afstemningsresultat træder overenskomsten i
kraft. Men om kommunerne kan nå at sætte lønstigningerne på ca. 2300 kr. om måneden
til en gennemsnitslærer per 1. april til udbetaling allerede med maj-lønnen ved
Gordon Ørskov Madsen ikke.
Hvad med reallønnen? Kan lærerne regne med, at de i løbet
af næste år har en købekraft på niveau
med, hvad de havde før inflationsshoppet?
”Nej. Vi har fået indhentet en stor del af reallønstabet i 2021-22
med den her overenskomst, men vi får ikke indhentet det hele bare på to år.
Erfaringerne viser, at det er meget klogere at læne os op ad lønudviklingen på
det private arbejdsmarked frem for at følge pristalsudvikling og inflation.
Hvis man kigger 10 år tilbage, har vi samlet set haft en lav inflation og pæne
reallønsstigninger, så det handler om at se det på det lange stræk”.
”Og så har vi jo aftalt en ekstraordinær regulering i 2025.
Og hvis man ser på prognoserne for den private lønudvikling, som de ser ud nu,
så vil der blive udmøntet yderligere lønstigninger til den tid”.
Hvornår kan
lærerne forvente, at en del begynder at komme på kurser for den nye kompetenceudviklingsfond?
”De første 150 millioner kommer i kompetencefonden 1. april
2025, og fonden åbner for ansøgninger i foråret 2025”, siger Gordon Ørskov
Madsen og er overbevist om, at mange lærere vil komme på kurser i efteråret
2025 for penge fra den nye fond. Der bliver afsat 150 mio. kr. hvert år
svarende til, at hver fjerde lærer kan komme på seks dages kursus med fuld
vikardækning hvert år.
Hvad sker der, hvis I får meldinger ude fra skoler og lærerkredse
om, at skolelederne siger nej til lærere, der ønsker kurser med den begrundelse,
at de ikke har råd?
”Hvis det sker, vil jeg opfatte det sådan, at man ikke lever
op til den overenskomst, vi har indgået. Og så vil første skridt være, at vi
henvender os til KL og spørger, hvad de har tænkt sig at gøre ved det. For jeg
forventer selvfølgelig, at det, vi har siddet ved forhandlingsbordet og aftalt,
det vil de leve op til”.
Nu skal der kigges på arbejdstid
Frem til Kompetencefonden åbner for ansøgninger, vil der
blive informeret på alle niveauer om de detaljerede regler for, hvilke typer
kurser, der gives tilskud til, dækningen af vikarudgifter med videre. Blandt
andet gives der ikke støtte til, at en skole eller kommune for eksempel vil
uddanne alle lærere visible learning eller et andet koncept. Det er den
enkeltes kompetenceudvikling i relation til den enkeltes arbejde, der kan gives
støtte til, og både læreren selv, skolelederen og tillidsrepræsentanten skal
skrive under på ansøgningen.
Selvom arbejdstidsaftalen fra 2020 ikke blev genforhandlet i
år, er den alligevel nævnt i den netop vedtagne overenskomst. Parterne har
lovet hinanden, at når anden runde erfaringsopsamling, som blev aftalt i A20,
er gennemført senere i år, så skal de drøfte udfordringerne. Det vil sige, at
hvis der stadig er problemer med den kommunale redegørelse, med skoleplanen og
med lærernes opgaveoversigter, så skal der gøres noget.
”Jeg synes ikke, vi har taget hårdt nok fat”, erkender
Gordon Ørskov Madsen, ”og det skal vi gang med, så snart vi har erfaringsopsamlingen”,
understreger han.
