Arbejdstid
Sidste år vurderede formand for overenskmomstudvalget Morten Refskov og resten af Lærerforeningens hovedstyrelse, at tiden ikke var moden til at stille overenskomstkrav til lærernes arbejdstidsaftale. "Derfor prøvede vi i stedet at få en aftale om at kigge på arbejdstiden sammen med KL i et såkaldt periodeprojekt. Men her kunne vi ikke blive enige om, hvad og hvor meget det skulle indeholde. Og det viser jo desværre, hvor følsomt det her er", siger Morten Refskov.
Foto: Thomas Arnbo
”Jeg har personligt svært ved at se for mig, at vi ikke stiller krav om lærernes arbejdstid ved OK26”
Der står ikke noget om lærernes arbejdstidsaftale på dagsordenen for dette års lærerforeningskongres. Men organisationen er i fuld gang med at evaluere aftalen frem mod næste års udtagning af overenskomstkrav
Sammenhæng
mellem tid og opgaver. Et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse.
En oplevelse af, at den individuelle forberedelse er prioriteret, og at lærerne
som kollektiv har indflydelse på ledelsens prioritering af lærernes arbejdstid.
Det er nogle af de mål med lærernes arbejdstidsaftale, A20, som en enstemmig
lærerforeningskongres vedtog at kæmpe for i efteråret 2020.
Men DLF kan konstatere, at der fortsat er for mange
lærere og tillidsvalgte, som oplever problemer
med for alvor at få arbejdstidsaftalen til at levere på
hensigterne. Lærerne er ikke mindst pressede af
en for stor undervisningsandel i forhold til forberedelsestiden.
Alligevel står der ikke noget om arbejdstid på den dagsorden for kongressen til oktober, som netop er offentliggjort.
Heldagsmøde 2. oktober
Det skyldes,
forklarer formand for overenskomstudvalget Morten Refskov, at man ikke vurderer, at kongressen er det rette format for en grundig samtale om evaluering og
vidensopsamling om A20 frem mod opstillingen af krav til
overenskomstforhandlingerne i 2026. I stedet har Lærerforeningen indkaldt formænd, næstformænd og et
antal delegerede fra lærerkredsene over hele Danmark samt gæster fra
både KL og andre lærerorganisationer, som er på samme arbejdstidsaftaler som DLF-medlemmer, til et
heldagsmøde den 2. oktober. Her skal deltagerne gennemgå al den viden, DLF har
indsamlet blandt medlemmer og tillidsvalgte plus viden fra den aftalte fælles
evaluering af A20 med arbejdsgiverne i KL.
"Her skal vi
diskutere hele spektret – fra at vi vurderer, at den arbejdstidsaftale, vi har,
er den bedst opnåelige, til at vi ønsker en helt ny arbejdstidsaftale”, siger
Morten Refskov.
”Og til
foråret går vi så i gang med processen frem mod kravopstillingen til OK26, med
medlemsinddragelse og OK-optaktskonferencen i april, og så sker den endelige
kravudtagning på kongressen i 2025”.
”Jeg må
indrømme, at jeg personligt har svært ved at se
for mig, at vi ikke stiller krav om lærernes arbejdstid ved OK26, men i hvilken form, det bliver, er det for tidligt at sige noget om”, siger Morten Refskov.
Han og
resten af hovedstyrelsen vurderede sidste år, at der ikke ville komme noget
godt ud af at tale arbejdstid med KL ved dette forårs
overenskomstforhandlinger, fordi ordene i den eksisterende aftale allerede er
vejet på en guldvægt, og risikoen ved at åbne diskussionen ville være for
stor.
”Vi
vurderede, at tiden ikke var moden, fordi evalueringerne
fortsat var begrænsede, og at vores kræfter var
brugt bedre på anden vis. Derfor prøvede vi i stedet at
få en aftale om at kigge på arbejdstiden sammen med KL i
et såkaldt periodeprojekt. Men her kunne vi ikke
blive enige om, hvad og hvor meget det skulle indeholde. Og det viser jo
desværre, hvor følsomt det her er”, erkender udvalgsformanden.
Ønske om tid på flere opgaver
Han
forestiller sig, at nogle af de forslag, der vil komme, kunne være et krav om
tid på alle lærerens opgaver, ikke kun dem med en varighed over 60 timer, og i
det hele taget nogle skærpede krav til lærernes opgaveoversigter og til samarbejdssporet.
Men han
understreger samtidig, at der aldrig har været en arbejdstidsaftale, som betød,
at lærerens travlhed ikke kunne påvirkes af kommunens økonomiske situationen.
”Vi har
nogle steder, hvor vilkårene for lærerne er virkelig dårlige, men det er typisk også de steder, hvor resurserne i kommunen er
meget begrænsede. Der er og har altid været en tæt
sammenhæng mellem vores arbejdsvilkår og den kommunale økonomi”.
Politisk
kæmper Danmarks Lærerforening for, at der skal afsættes flere penge til den
kommunale folkeskole, men Morten Refskov vurderer altså også, at der vil være
et pres fra Lærerforeningens medlemmer for, at man også stiller nogle krav om
forbedringer af arbejdstidsaftalen. Og han har ikke opgivet på forhånd:
”Der er løbet meget vand i åen siden 2020, hvor vi
indgik arbejdstidsaftalen. Der kan fx være nogle
dele af aftalen, hvor KL kan se en fordel i at
forhandle for måske at få noget mindre bureaukrati, men
det er én blandt mange overvejelser, vi skal gøre os i den kommende tid”.