Arbejdstid

Sidste år vurderede formand for overenskmomstudvalget Morten Refskov og resten af Lærerforeningens hovedstyrelse, at tiden ikke var moden til at stille overenskomstkrav til lærernes arbejdstidsaftale. "Derfor prøvede vi i stedet at få en aftale om at kigge på arbejdstiden sammen med KL i et såkaldt periodeprojekt. Men her kunne vi ikke blive enige om, hvad og hvor meget det skulle indeholde. Og det viser jo desværre, hvor følsomt det her er", siger Morten Refskov.

”Jeg har personligt svært ved at se for mig, at vi ikke stiller krav om lærernes arbejdstid ved OK26”

Der står ikke noget om lærernes arbejdstidsaftale på dagsordenen for dette års lærerforeningskongres. Men organisationen er i fuld gang med at evaluere aftalen frem mod næste års udtagning af overenskomstkrav

Offentliggjort Sidst opdateret

Sammenhæng mellem tid og opgaver. Et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse. En oplevelse af, at den individuelle forberedelse er prioriteret, og at lærerne som kollektiv har indflydelse på ledelsens prioritering af lærernes arbejdstid. Det er nogle af de mål med lærernes arbejdstidsaftale, A20, som en enstemmig lærerforeningskongres vedtog at kæmpe for i efteråret 2020. 

Men DLF kan konstatere, at der fortsat er for mange lærere og tillidsvalgte, som oplever problemer med for alvor at få arbejdstidsaftalen til at levere på hensigterne. Lærerne er ikke mindst pressede af en for stor undervisningsandel i forhold til forberedelsestiden. Alligevel står der ikke noget om arbejdstid på den dagsorden for kongressen til oktober, som netop er offentliggjort.

Heldagsmøde 2. oktober

Det skyldes, forklarer formand for overenskomstudvalget Morten Refskov, at man ikke vurderer, at kongressen er det rette format for en grundig samtale om evaluering og vidensopsamling om A20 frem mod opstillingen af krav til overenskomstforhandlingerne i 2026. I stedet har Lærerforeningen indkaldt formænd, næstformænd og et antal delegerede fra lærerkredsene over hele Danmark samt gæster fra både KL og andre lærerorganisationer, som er på samme arbejdstidsaftaler som DLF-medlemmer, til et heldagsmøde den 2. oktober. Her skal deltagerne gennemgå al den viden, DLF har indsamlet blandt medlemmer og tillidsvalgte plus viden fra den aftalte fælles evaluering af A20 med arbejdsgiverne i KL.

"Her skal vi diskutere hele spektret – fra at vi vurderer, at den arbejdstidsaftale, vi har, er den bedst opnåelige, til at vi ønsker en helt ny arbejdstidsaftale”, siger Morten Refskov.

”Og til foråret går vi så i gang med processen frem mod kravopstillingen til OK26, med medlemsinddragelse og OK-optaktskonferencen i april, og så sker den endelige kravudtagning på kongressen i 2025”.

Mål for forbedringer af lærernes arbejdssituation

  •  At lærerne oplever, at der skabes sammenhæng mellem tid og opgaver
  • At lærerne oplever et rimeligt forhold mellem undervisning og forberedelse
  • At lærerne oplever, at den individuelle forberedelsestid er blevet prioriteret
  • At lærerne oplever en tydelig prioritering af opgaverne og gennemsigtighed om planlægning af skoleåret, herunder fordelingen af opgaver
  • At lærerne som kollektiv har indflydelse på ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid
  • At viden om, hvordan der skabes bedst mulig undervisning, lægges til grund for prioriteringen af lærernes arbejdstid i kommuner og på skoler.
  •  Kilde: Vedtagelse på Lærerforeningens kongres, 2020

Evaluering af A20 og A21

Danmarks Lærerforenings endelige evaluering af den kommunale, den regionale og den statslige arbejdstidaftale skal være afsluttet med udgangen af 2024 og skal vurdere effekten op imod de mål, som blev fastlagt ved kongressen i 2020.

I evalueringen indgår bl.a. den store medlemsundersøgelse, der blev gennemført ved årsskiftet, spørgeskemaer til de tillidsvalgte og et heldsagsmøde 2. oktober i Aalborg for kredsformænd og næstformænd samt den igangværende fælles undersøgelse med KL.

Også ledere og tillidsvalgte på regional og statslig overenskomst har modtaget spørgeskemaer som led i evalueringen.

”Jeg må indrømme, at jeg personligt har svært ved at se for mig, at vi ikke stiller krav om lærernes arbejdstid ved OK26, men i hvilken form, det bliver, er det for tidligt at sige noget om”, siger Morten Refskov.

Han og resten af hovedstyrelsen vurderede sidste år, at der ikke ville komme noget godt ud af at tale arbejdstid med KL ved dette forårs overenskomstforhandlinger, fordi ordene i den eksisterende aftale allerede er vejet på en guldvægt, og risikoen ved at åbne diskussionen ville være for stor.

”Vi vurderede, at tiden ikke var moden, fordi evalueringerne fortsat var begrænsede, og at vores kræfter var brugt bedre på anden vis. Derfor prøvede vi i stedet at få en aftale om at kigge på arbejdstiden sammen med KL i et såkaldt periodeprojekt. Men her kunne vi ikke blive enige om, hvad og hvor meget det skulle indeholde. Og det viser jo desværre, hvor følsomt det her er”, erkender udvalgsformanden.

Ønske om tid på flere opgaver

Han forestiller sig, at nogle af de forslag, der vil komme, kunne være et krav om tid på alle lærerens opgaver, ikke kun dem med en varighed over 60 timer, og i det hele taget nogle skærpede krav til lærernes opgaveoversigter og til samarbejdssporet.

Men han understreger samtidig, at der aldrig har været en arbejdstidsaftale, som betød, at lærerens travlhed ikke kunne påvirkes af kommunens økonomiske situationen.

”Vi har nogle steder, hvor vilkårene for lærerne er virkelig dårlige, men det er typisk også de steder, hvor resurserne i kommunen er meget begrænsede. Der er og har altid været en tæt sammenhæng mellem vores arbejdsvilkår og den kommunale økonomi”.

Politisk kæmper Danmarks Lærerforening for, at der skal afsættes flere penge til den kommunale folkeskole, men Morten Refskov vurderer altså også, at der vil være et pres fra Lærerforeningens medlemmer for, at man også stiller nogle krav om forbedringer af arbejdstidsaftalen. Og han har ikke opgivet på forhånd:

”Der er løbet meget vand i åen siden 2020, hvor vi indgik arbejdstidsaftalen. Der kan fx være nogle dele af aftalen, hvor KL kan se en fordel i at forhandle for måske at få noget mindre bureaukrati, men det er én blandt mange overvejelser, vi skal gøre os i den kommende tid”.