Hvad er gået forud og igennem hovederne på de fire 9.-klasses-elever der - ifølge politiets sigtelse - endte med at kaste en brandbombe på deres skolekammerat?

Det spørgsmål blev ikke besvaret i dag, hvor Skanderborg Kommune fremlagde en redegørelse af, hvad der er sket op til overfaldet.

I redegørelsen kan man læse, at selvom elevtrivslen generelt er høj på Mølleskolen, så har der været et højere konfliktniveau på den 9. årgang, hvor både de fire sigtede og offeret går.

I redegørelsen kan man læse, at der op til overfaldet havde været problemer mellem en af de sigtede og den overfaldne.

"6 dage før episoden blev en elev på årgangen sendt hjem efter håndgemæng med en anden elev. Begge elever var involveret i episoden 6. februar 2017".

Alligevel oplevede skolen, at overfaldet skete overraskende fordi eleverne tilsyneladende havde landet konflikten:

"Samme dag, som episoden fandt sted, havde de to samme elever (som havde været i håndgemæng ugen før) et tilsyneladende gnidningsfrit gruppearbejde sammen", står der i redegørelsen.

Om gruppearbejdet sagade konstitueret skoleleder Alma Schack Andersen i dag:

"Der var ikke nogen indikation på det her. Havde lærerne fra morgenstunden tænkt, at de her drenge var på kant, havde man sørget for, at de ikke kom i gruppe sammen. I forhold til at kunne forudse den konkrete hændelse, så var der ikke noget, der pegede på det".

Holder på fortrolighed

Og det var så tæt på optrinnet, som Skanderborg Kommune ville gå på pressemødet:

"Det er i den grad noget, som har sat sig i os alle, borgere, skole og politikere. Det var en ikke forudset og ubegribelig handling. Det er forståeligt, at der derfor rejser sig en række spørgsmål. Men vi kommer ikke til at svare på alle spørgsmål af hensyn til fortrolige oplysninger", sagde Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde(S) på pressemødet.

Han fortalte at redegørelsen ikke har til formål at frikende kommunen ved at fremlægge, at der har været igangsat en lang række tiltag omkring 9. klassen, men:

"Konklusionen er, at de her tiltag ikke har kunnet forhindre, at det her har kunnet foregå", sagde Jørgen Gaarde ogr understregede, at kommunen fortsat har stor tillid til skolen.

En journalist ville vide, hvorfor det er så svært for kommunen at sige, at der er begået fejl i sagen.

"Der er beskrevet mange indsatser. Det er ikke til at sige, om andre indsatser ville have sikret, at det ikke ville have foregået. Det her er ikke et spørgsmål om hvidvask - vi er nødt til at dykke ned i det", sagde Jørgen Gaarde om udredningsarbejdet, der også skal fortsætte fremadrettet.

Økonomiske problemer

En anden journalist citerede fra det seneste skolebestyrelsesreferat fra Mølleskolen, der er fra december 2016. Der står:

"Vi har forsat store økonomiske udfordringer. Økonomiudvalget indkaldes i januar måned. Antallet af ekskluderede elever, elever i modtageklasser og elever i specialklasserækken varierer. Det samme kan elevtallet i overbygningsklasserne gøre. Det betyder, at budgetforudsætningerne kan ændres betragtelige i løbet af et skoleår. Det vil være ønskeligt om man havde en buffer til uforudsete hændelser, men den stramme økonomi og den gæld, Mølleskolen har, muliggør ikke det".

Konstitueret skoleleder Alma Schack Andersen forklarede, at det ikke er hendes vurdering, at økonomien har været udslagsgivende, men:

"Økonomien fylder noget, og selvfølgelig spiller resurser ind, alle de indsatser vi laver er resursekrævende. Og havde vi flere resurser, så kunne vi lave endnu flere ting. Alt det vi laver - især på det her felt. Det er meget resursekrævende", sagde skolelederen.

Journalisten spurgte: "Ville det påvirke jeres økonomi at flytte en elev til en anden skole?"

Borgmester Jørgen Gaarde svarede:

"Nej, det ville det ikke, for så ville eleven have været på en anden distriktsskole".