"Der skal være en solid ramme om en treårig aftale - og det kommer vi til at lægge arm om", lover Mona Striib.

OK21: Vi har ikke besluttet, hvilke krav der er konfliktudløsende

Forhandlingsfællesskabet har netop afleveret sine OK21-krav til modparten i KL og Regionerne. Fagbevægelsen anerkender ikke, at coronasituationen kun levner plads til et magert resultat, men har ikke taget stilling til, præcis hvad der kan udløse strejke.

Offentliggjort

Uddrag af Forhandlingsfællesskabetsgenerelle krav ved OK21

1. Lønforbedringer og økonomi

1.1. Der udmøntes generelle, procentuelle lønstigninger, der somminimum indebærer en sikring af reallønnen for alle ansatte.

1.2. Reguleringsordningen videreføres.

1.3. Der afsættes midler til et lavtlønsprojekt og til etligelønsprojekt til særlige kvindedominerede grupper.

1.4. Der afsættes midler til organisationsforhandlingerne.

1.5. Indførelse af løntrin 56 og L17. 1.6.Gennemsnitsløngarantien videreføres.

2. Et sundt og holdbart arbejdsliv

3. Fritvalg

4. Flere hænder

5. Den danske model i kommunerne

5.1. TR's vilkår og rettigheder forbedres med henblik på atsikre, at den danske model også fungerer lokalt.

6. Bæredygtighed og grøn

7. Tryghed i arbejdet

8. Balance mellem arbejdsliv og familieliv

9. Det fleksible og digitale arbejdsliv

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Forhandlingsfællesskabet holder altid repræsentantskabsmøde op til jul i Arbejdermuseets julepyntede festsal og med julekage til kaffen. Men denne formiddag foregik det virtuelt over Teams. Og der var mange ord om coronaspres på i forvejen pressede medarbejdere i formand Mona Striibs beretning. Men hun fremhævede også en positiv nyhed:

"Lærerne er kommet i mål sammen med KL og har indgået en arbejdstidsaftale med KL. Der har jo været en ordentlig revne i den danske model siden 2013, så det er vi meget glade for og lettede over", sagde hun og kaldte det et vigtigt punktum for Anders Bondos bedrifter som formand og for lærerne og en god start for Gordon Ørskov Madsen som ny DLF-formand. 

FOA-formand Mona Striib blev genvalgt som formand for Forhandlingsfællesskabet uden modkandidater, og Gordon Ørskov Madsen blev valgt til en af fællesskabets fire næstformandspladser på dagens repræsentantskabsmøde.

Først og fremmest var det dog overenskomst 21, der var på bordet. Mona Striib fortalte, hvordan flere fagforeninger ønskede at udskyde overenskomstforhandlingerne med et år, men fordi der ikke var enighed om det på arbejdstagerside, meddelte arbejdsgiverne, at så ønskede de en ny treårig overenskomst i foråret 2021, og så måtte Forhandlingsfællesskabet skynde sig i arbejdstøjet, trods mange udfordringer i forhold til at holde møder og orientere medlemmerne.

Solid ramme

"Samfundsøkonomisk har coronaen kastet lange skygger, og det har også betydning for det, vi kigger ind i", sagde Mona Striib. "Men vi hæfter os ved, at regeringen dækker de merudgifter, der kommer som følge af corona".

"Der skal være en solid ramme om en treårig aftale - og det kommer vi til at lægge arm om", sagde hun og fortalte, at KL og Regionerne i dag får at vide, at Forhandlingsfællesskabet ikke anerkender, at der kun er plads til magert resultat rent økonomisk. 

Forhandlingsfællesskabet har dog ikke på forhånd taget stilling til, hvad der kan udløse konflikt. 

"Vi har denne gang ikke taget stilling til, hvilke krav der er konfliktudløsende", sagde Mona Striib.

OK21-forhandlingerne starter i dag: Det bliver en vedligeholdelsesoverenskomst 

Hun lagde ikke skjul på, at der er meget store forskelle på, hvad de forskellige grupper af ansatte har af lønmæssige forventninger til OK21. Derfor har man aftalt en såkaldt 'politisk forståelsesramme', og ud over at stille krav om procentvise lønstigninger, der sikrer reallønnen, går man efter yderligere beløb i kroner og øre til lavtlønsgrupper og kvindefag efter samme model som ved OK18. 

KL: Corona får betydning for økonomien i overenskomsten

Et flertal i Forhandlingsfællesskabet er glade for fritvalgsmodellen, som Lærerforeningen er mindre begejstret for:

"Vi er blevet enige om en model med 6. ferieuge som et af elementerne, men vi er også enige om, at kollektivt aftalte rettigheder som seniordage, barns sygedage og omsorgsdage ikke kan indgå - dem værner vi om", forklarede Mona Striib.

Se den fulde liste over Forhadnlingsfællesskabet overenskomstkrav under artiklen.

Læs mere

Forhandlingsfællesskabets krav til KL pr.1. april 2021 (pdf)