Målet er nu, at vi kommer tilbage til forhandlingsbordet, hvor vi vil sætte alle kræfter ind på et bedre resultat. Samtidig skal både arbejdsgiverne og Christiansborg nu i arbejdstøjet, for at det danske sundhedsvæsen kan få tilfredse sygeplejersker, siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen.

OK21: Sygeplejerskerne har stemt nej

Medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd har netop forkastet deres overenskomstresultat med en meget snæver margin. 47,3 procent stemte nej og 46,5 procent ja.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kun 53,6 procent af Dansk Sygeplejeråds medlemmer deltog i urafstemningen om OK21.

"Resultatet er udtryk for den udbredte utilfredshed, som mange sygeplejersker har opbygget over lang tid - og ikke mindst igennem det seneste år. Sygeplejerskerne sender et signal om, at de ikke er tilfredse med OK21-resultatet, med årtiers lønefterslæb, med arbejdspresset og med manglende anerkendelse under coronasituationen. Signalet er både til arbejdsgiverne og til politikerne på Christiansborg", siger formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen i en pressemeddelelse.

Samlet set har Sundhedskartellet stemt ja til aftalerne - seks organisationer på området har stemt ja, mens radiograferne og sygeplejerskerne har sagt nej.  

"Første skridt er, at vi går i dialog med baglandet - ikke mindst de tillidsvalgte. Vi må også afvente resultatet af afstemningerne i de andre store, offentlige fagforbund, så både vi og arbejdsgiverne ved, om andre også siger nej. Det ved vi først midt i april", siger Grete Christensen.

OK21: Sygeplejersker splittede før urafstemning 

Danmarks Lærerforenings medlemmer skal først stemme om overenskomstresultatet efter påske. 

"Når vi har sendt et resultat til afstemning, og vores medlemmer stemmer ja, så er vi bundet til det. I så fald må sygeplejerskerne gå enegang, ligesom det skete i 2008, hvor sygeplejerskerne og pædagogerne gik selv. Så må de se, om de kan få et bedre resultat end det, som forhandlingsfællesskabet fik forhandlet hjem",  har formand for Lærerforeningens overenskomstudvalg Morten Refskov tidligere sagt til folkeskolen.dk