Dermed indrømmer finansminister Bjarne Corydon, at det har været  skinforhandlinger i Forligsinstitutionen, siger arbejdsmarkedsforsker, professor Henning Jørgensen.

De offentlige arbejdsgivere har valgt at stå sammen i et ultimativt opgør med lærernes arbejdstid. Det sagde Bjarne Corydon på det åbne samråd i finansudvalget, der blev afholdt den 3. april. På side 10 i Corydons talepapir fra samrådet står:

"Som det gerne skulle stå klart efter denne korte historiske perspektivering, er der ikke noget nyt eller overraskende i de offentlige arbejdsgiveres krav om, at lærerne skal have arbejdstidsregler som alle andre, så det ikke længere skal aftales med fagforeningen, hvad lærerne skal lave i arbejdstiden", hedder det, og ministeren fortsætter:

"Man kunne fristes til at sige, at det eneste nye denne gang er, at de offentlige arbejdsgivere har stået fast. Fuldstændig ligesom arbejdstagersiden ved overenskomstforhandlingerne i år har stået ultimativt fast på kravet om videreførelsen af reguleringsordningen".

Det er nyt, kan man forstå på ministeren, at arbejdsgiverne har stået fast. Fuldstændig ligesom arbejdstagernes ultimative krav.

Finansminister Bjarne Corydon fortæller altså, at opgøret med lærernes arbejdstid er et ultimativt krav.

På samrådet sagde Bjarne Corydon igen og igen, at der ikke var nogen aftale mellem regeringen og KL om at et lovindgreb. Men ifølge professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, har der heller ikke været grund til eksplicit at indgå aftale om et lovindgreb, når Finansministeriet og KL - de to offentlige arbejdsgivere for lærerne - har aftalt et ultimativt opgør med lærernes arbejdstidsaftale. For det ultimative opgør kan ikke gennemføres, hvis ikke muligheden for et lovindgreb er til stede.

"Han indrømmer dermed, at det har været skinforhandlinger i forligsinstitutionen, hvor hans egen statslige forhandler er blevet sat på en umulig opgave. Han har gjort grin med forligsinstitutionen", siger Henning Jørgensen.

I øvrigt gjorde finansministeren på samrådet gældende, at der i 25 år har været et ønske om at gøre op med lærernes arbejdstidsregler. Den køber Henning Jørgensen ikke.

"Det er forkert, at arbejdsgiverne i 25 år har ønsket at komme af med arbejdstidsreglerne. Der har nok været snak om det, men der har jo ikke været rejst centrale krav, som de har forfulgt. Og i 2008 ved indgåelsen af den nyeste rigtigt store aftale var der på arbejdsgiversiden stor tilfredshed med aftalen", siger Henning Jørgensen.

Han bider mærke i, at ministeren selv fortæller om det ultimative krav.

"Det er første gang, at vi ser en så aggressiv arbejdsgiverpart, hvor der ydermere er sket det, at staten har sat sig som storebror. Og KL simpelthen er viklet ind i det net, der hedder, at Moderniseringsstyrelsen og Corydon vil af med de her ting, for de vil have det i en ledelsesmodel i stedet for en aftalemodel", fortæller professor Henning Jørgensen.

Han mener, at det ikke er selve koordineringen mellem de to arbejsgiverparter, der er problematisk.

"Det, der er galt er, at man på forhånd har lagt det helt til rette sådan, at man har styret efter en konflikt og forventet at klare det ad den vej. For første gang i Danmarkshistorien ser vi en lockout blive brugt offensivt", siger Henning Jørgensen.

Corydon: Skolereform afhængig af arbejdstidsaftale

Selvpålagt tavshed På samrådet var Bjarne Corydon flittig til at gentage, at der ikke var lavet nogen aftale. Ligesom han gentagne gange måtte forklare de to spørgere Frank Aaen og Per Clausen - begge fra Enhedslisten - at han ikke ville fortælle om drøftelserne mellem finansministeriet og KL.

På side 13 i talepapiret hedder det:

"Men hvad jeg helt konkret har drøftet eller ikke drøftet med KL, dét vil jeg selvfølgelig ikke begynde at fortælle detaljeret om. Det må være et helt grundlæggende princip, at parterne på begge sider af bordet har mulighed for at opretholde fortrolighed om et overenskomstforløb".

Når finansministeren på den måde nægter at give Folketinget og offentligheden indblik i drøftelserne, er det ifølge Henning Jørgensen ikke, fordi han er tvunget af lovgivningen. Bjarne Corydon pålægger sig selv tavshedspligt på samme måde som den tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen gjorde i skattesagen:

"Der er overhovedet ingen lovgivning, der siger, at han skal være tavs. Det er ham selv, der vælger det. Og han vælger dermed også at afskære offentligheden fra at få indblik i det vi normalt siger, at vi skal have indblik i for at kunne føre en ordentlig informeret debat. Det er demokratiet, der bliver hindret i og med, at han siger, at han ikke vil fortælle om det", siger Henning Jørgensen - og tilføjer, at offentligheden kan forvente sig lukkethed som i dette forløb i mange andre sagen fremover, når og hvis Folketinget vedtager en ny strammere offentlighedslov.

Corydon ærgrer sig over sammenbrud