"Retten finder ud fra en samlet bedømmelse, at en sådan adfærd er en overtrædelse af pligten til dekorum, og Schmidt har således på mødet den 7. maj 2014 begået en tjenesteforseelse", skriver byretdommer Alex Nymark i sin dom.

Odense Kommune vandt sagen: Erik Schmidt overtrådte reglerne

Det var altså ikke det, Erik Schmidt sagde, men måden han sagde det på, der var en tjenesteforseelse.

Erik Schmidt er overrasket og "lidt rystet" over, hvor tynd præmissen for dommen er. Han har hæftet sig ved flere konkrete elementer af afgørelsen, som han synes er baseret på et tyndt grundlag.

Blandt andet bliver det lagt til grund for dommen, at hans forseelse var at råbe eller tale med hævet stemme. Konkret står der i dommen: "At Schmidt enten havde råbt op eller i hvert fald talt med hævet stemme". Erik Schmidt peger også på et andet sted, hvor hans synes fundamentet for dommen er tyndt. I dommen står der, at Erik Schmidts adfærd på det omdiskuterede møde i 2014 "virkede chokerende på flere kollegaer, hvoraf flere ikke mente, at man kunne tale sådan til en leder".

"Det er kun én, der har sagt, at hun var chokeret. Og det er hendes og ledelsens udsagn, som dommeren lægger til grund i sin afgørelse", siger Erik Schmidt. Og fortsætter:

"Omvendt er der 27 kolleger, der skriver en udtalelse fra faglig klub tilbage i maj 2014. De skriver, at det er 'chokerende, at en kollega er indkaldt til tjenstlig samtale og bliver sanktioneret for at være kritisk og følelsesmæssigt påvirket på et personalemøde'. Der er ikke meget fra det ellers valide materiale eller de vidneudsagn, som vi kom med, som dommeren har benyttet sig af. Det er stort set ledelsens vurderinger og et enkelt vidneudsagn fra en kollega, som han bygger dommen på", siger Erik Schmidt.

Erik Schmidt-sagen: Frustrationer, fejl og følelser førte til advarsel

"Forandringsresistente"

Udover de konkrete begivenheder, som der også var uenighed om i retten, peger Erik Schmidt på en del af dommen, som han synes er problematisk. Her citeret fra dommen:

"Det kan endvidere lægges til grund, at Schmidt på de næste to møder sammen med tre-fire andre rejste en række spørgsmål til forhold, som andre, herunder lovgiver og Odense Kommune, allerede havde afgjort, og som derfor ikke kunne være til fortsat diskussion på lukkede lærermøder, der ingen kompetencer havde på disse områder. Men der vil altid i organisationer være forandringsresistente medarbejdere, og det må en offentlig leder være forberedt på. Forløbet af disse to møder gav da heller ikke anledning til påtale eller lignende".

Den udlægning af forløbet anfægter Erik Schmidt:

"Vi brugte meget lidt tid på at diskutere folkeskoleloven på møderne. Det er en konkret diskussion om udmøntningen - altså denne leders udmøntning af folkeskoleloven og arbejdstidsloven. Og den kan være forskellig fra leder til leder. Dommeren skriver, at der 'altid vil være forandringsresistente medarbejdere', og det synes jeg er en subjektiv vurdering. Hvordan kan han vide, at der er en gruppe forandringsresistente lærere? Det er grebet ud af luften", siger Erik Schmidt.

Poul Anthoniussen, der er administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune oplyser til folkeskolen.dk, at kommunen tager dommen til efterretning og ellers ikke har nogen kommentarer til dommen.