Odense Kommune vandt sagen: Erik Schmidt overtrådte reglerne

Erik Schmidt har overtrådt pligten til 'dekorum' - passende opførsel – "og Schmidt har således på mødet den 7. maj 2014 begået en tjenesteforseelse", lyder afgørelsen i dag fra byretten i Odense. Selvom dommeren dog også skriver, at Erik Schmidt: "har været fuldt ud berettiget til at tale om lukket ledelse". Rubrikken justeret kl. 18.49.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Opdateret kl. 11.20: 

Byretsdommeren i Odense valgte i dag at give kommunen og Agedrup Skoles ledelse ret - Erik Schmidt overtrådte de adfærdsregler, der gælder offentligt ansatte, idet han overtrådte 'pligten til dekorum'. Byretsdommeren begrunder sin afgørelse:

"Det kan lægges til grund, at da Mohammad Bibi den 25. marts 2014 præsenterede sin vision for Agedrup Skole, gav Erik Schmidt og andre udtryk for, at en vision burde være et fælles projekt, hvilket havde været det gældende princip, indtil Bibi tiltrådte som ny skoleleder. Dette møde gav ikke anledning til påtale eller lignende", skriver dommeren om et møde, den nyansatte skoleleder Mohammed Bibi holdt kort efter sin tiltrædelse.

Herefter beskriver dommeren forløbet og skriver blandt andet, at en leder må være forberedt på "forandringsresistente medarbejdere":

"Det kan endvidere lægges til grund, at Schmidt på de næste to møder sammen med tre-fire andre rejste en række spørgsmål til forhold, som andre, herunder lovgiver og Odense Kommune, allerede havde afgjort, og som derfor ikke kunne være til fortsat diskussion på lukkede lærermøder, der ingen kompetencer havde på disse områder. Men der vil altid i organisationer være forandringsresistente medarbejdere, og det må en offentlig leder være forberedt på. Forløbet af disse to møder gav da heller ikke anledning til påtale eller lignende", skriver dommeren.

Lægger skriftligt dokument til grund

Herefter forklarer dommeren, at det "forståeligt nok" kan være svært at huske detaljer fra et møde i maj 2014. Forskellige vidner havde forskellig erindringer om mødet.

Uenighed i retten: Råbte Erik Schmidt i affekt på et lærermøde? 

Dommeren læner sig op ad den skriftlige baggrund, der i sin tid blev givet før Erik Schmidts tjenstlige samtale:

"Det fremgår af den skriftlige 'baggrund for tjenstlig samtale', at Schmidt blev beskyldt for at have råbt højlydt og beskyldt skolens leder for at udøve lukket ledelse. Han skulle have råbt gentagne gange blandt andet 'Nu må det vanvid stoppe', og flere kollegaer skulle efterfølgende overfor viceskoleinspektøren have givet udtryk for, at de var blevet chokeret over Schmidts adfærd", forklarer dommeren i dagens afgørelse. Han fortsætter:

"Under 'medarbejderens synspunkter' er det ikke anført, at Schmidt under den tjenstlige samtale skulle have bestridt disse forhold, og det fremgår af OKs (viceskoleleder, navnet fjernet af redaktionen) forklaring, at Schmidt fik lejlighed til at gennemlæse udkastet og i den forbindelse fik fjernet et bandeord. Bibi har forklaret, at Schmidt nikkede til referatet, som han da også underskrev", skriver dommeren og konkluderer:

Lukket ledelse

"Retten finder på denne baggrund, at det anførte under 'baggrund for tjenstlig samtale' kan danne grundlag for en fastlæggelse af, hvad der skete på mødet den 7. maj 2014, idet Schmidt først i sit notat af 20. maj 2014 bestred at have råbt, men erkendte at have været vred, og desuden anførte, at han ikke huskede at have brugt ordet 'vanvid'. Det kan endvidere lægges til grund, at der på mødet den 7. maj 2014 blev talt om differentieret forberedelsestid, og at lærergruppen ikke blev lovet indsigt i de præcise kriterier for differentieringen med den begrundelse, at der var tale om et ledelsesværktøj. Schmidt har på den baggrund været fuldt ud berettiget til at tale om lukket ledelse".

Selvom Erik Schmidt altså havde ret i, at der var tale om lukket ledelse, skriver dommeren, at på baggrund af det skriftlige oplæg til den tjenstlige samtale og forklaringerne fra en række af vidnerne "må det lægges til grund, at Schmidt enten havde råbt op eller i hvert fald talt med hævet stemme, og det har Schmidt da også selv erkendt".

Dommeren konkluderer: 

"at Schmidt i den forbindelse gav udtryk for, at nu måtte vanviddet høre op".

På baggrund både af det skriftlige materiale samt ledelsens og den tidligere kollega MNs vidneudsagn vurderer dommeren, at Schmidts opførsel "virkede chokerende på flere kollegaer, hvoraf flere ikke mente, at man kunne tale sådan til en leder".

Dommerens afgørelse lyder:

"Retten finder ud fra en samlet bedømmelse, at en sådan adfærd er en overtrædelse af pligten til dekorum, og Schmidt har således på mødet den 7. maj 2014 begået en tjenesteforseelse. Da sagsøgeren ikke har gjort gældende, at sagsøgte ved sit skønsmæssige valg af sanktion har tilsidesat forvaltningsretlige grundregler, tages sagsøgtes påstand til følge", skriver dommeren.

Sagsøgeren - Erik Schmidt og Danmarks Lærerforening - skal inden for 14 dage betale 100.000 kroner til Odense Kommune.

Bondo: Uafklaret om Erik Schmidt-sagen skal ankes