På to et halvt år er Den Frie Digitale Skole vokset fra nul til 150 elever. Eleverne får et skema, som passer til deres individuelle behov, men skolen hjælper dem også med at finde sammen i digitale fællesskaber.

"Vores elever kan som regel ikke være i et almindeligt skoletilbud. Børn har bedst af at gå i en almindelig klasse, men nogle elever har perioder, hvor de ikke magter skolen. Det kan være elever i 9. klasse, som har angst og ikke kan klare at være i en klasse med mange elever", fortæller Anni Pilgaard Christiansen.

Hun grundlagde det digitale skoletilbud i 2019. På det tidspunkt var hun leder af afdelingen for fjernundervisning på VUC Fyn. Her fik hun løbende henvendelser fra forældre, som spurgte, om de kunne få onlineundervisning til deres børn.

"Eleverne var for unge til VUC, så vi måtte ikke hjælpe. Det var hårdt at høre fra forældre, som havde brug for hjælp til deres børn, fordi de ikke kunne være i folkeskolen i en periode. Det var jeg nødt til at reagere på", siger Anni Pilgaard Christiansen, som er uddannet lærer og tidligere har arbejdet på H.C. Andersen Skolen i Odense.

Ofte begynder eleverne at kede sig i online-undervisningen

Eleverne skal ikke gå i Den Frie Digitale Skole fra 0. til 9. klasse, understreger grundlæggeren, som har en master i it og læring. Skolen er et midlertidigt tilbud.

"Vi giver eleverne struktur og indhold i den periode, de har det svært, så de har noget at stå op til, og vi bestræber os på at løfte dem fagligt, så de bliver klar til folkeskolen igen. Derfor arbejder vi med progression i undervisningen, men nogle elever har brug for en stille start. Her kan vi justere på små ting som, at der ikke er kamera på eleverne, og at vi ikke snakker, men skriver sammen. Den slags kan man ikke i folkeskolen", siger Anni Pilgaard Christiansen.

Ofte når eleverne til et punkt, hvor de begynder at kede sig i online-undervisningen. Først gjorde det Anni Pilgaard Christiansen nervøs, men nu ser hun det som udtryk for, at eleverne er klar til at komme videre.

"Nogle få er hos os i lang tid, men de fleste stopper efter tre, fire, fem måneder. Hvis de ikke kan være i det skoletilbud, kommunen har givet dem, skal de måske på specialskole eller behandlingsskole, og indtil det er på plads, får de struktur, indhold og faglighed hos os".

Eleverne får individuelle skemaer

Eleverne får individuelle skemaer med lektioner a typisk 30 minutter. Nogle har flere lektioner hver dag, andre kan kun have et fag om dagen, og andre igen magter kun to lektioner om ugen.

"Vi tilrettelægger det efter den enkelte elev. Nogle har en til en-undervisning, og vi underviser også på hold med max seks elever. Vi har lavet vores eget digitale undervisningsmateriale og underviser i alle fag undtagen de musiskkreative. Dels er vi ikke gode til det, dels er der ikke efterspørgsel på de fag. Derfor underviser vi primært i dansk, matematik, engelsk og naturfag, mens kristendom, historie og samfundsfag ikke er så store", fortæller Anni Pilgaard Christiansen.

Hun og hendes stab tilstræber også at få eleverne med i et fællesskab ved hjælp af videospillet Minecraft og kommunikationsplatformen Discord.

"Hvis eleverne går her i længere tid, taler vi med forældrene om, at det er vigtigt, at deres børn kommer med i et fællesskab derhjemme, så de møder andre. Det kan være, at de kan gå til ridning eller et spil, så de ikke kun sidder foran computeren, men bliver udfordret på deres problematikker".

De første kommuner købte undervisning til sygemeldte elever

I begyndelsen var det kun forældre, som købte undervisning hos Den Frie Digitale Skole, men efterhånden som de fortalte om tilbuddet, begyndte kommuner også at henvende sig.

"Nogle kommuner ringede til mig, hvis de havde en sygemeldt elev, som de ikke havde et tilbud til her og nu. De spurgte, om jeg kunne sætte noget i gang, indtil de selv fik et undervisningstilbud op at køre", fortæller Anni Pilgaard Christiansen.

I dag er omkring 70 procent af hendes elever henvist af en kommune, mens resten kommer på forældrenes initiativ.

"De fleste elever går på mellemtrinet eller i udskolingen. Det kan være en elev i 9. klasse, som er smidt ud af sin efterskole og er for belastet til at kunne gå i en folkeskole. Vi har også højtbegavede børn, og vi har forældre, som hjemmeunderviser deres børn og supplerer med undervisning hos os. Det kan også være forældre, som ønsker ekstra lektiehjælp i et fag, men det er ikke de primære kunder", siger Anni Pilgaard Christiansen.

En overenskomst viser, at man har styr på sine ting

Den Frie Digitale Skole kører så godt, at Anni Pilgaard Christiansen sagde sit job hos VUC Fyn op i august sidste år. I dag har skolen 28 medarbejdere, hvoraf fire er fastansatte i 20-30 timer om ugen. Nogle af medarbejderne er uddannede lærere, mens andre har det som et studiejob. Uanset baggrund kender skoleejeren dem fra sit netværk.

Fronter trukket skarpt op før nye forhandlinger med blokaderamte behandlingsskoler

Anni Pilgaard Christiansen driver skolen fra sit hjem i landsbyen Lunde ved Otterup. Derfor var det Nordfyns Lærerkreds, hun kontaktede for et par måneder siden for at få en overenskomst på plads.

"Jeg vil tegne overenskomst, så jeg ikke skal bekymre mig om, hvorvidt jeg gør det rigtige. Jeg har været chef i forskellige sammenhænge og har altid haft et godt samarbejde med den faglige organisation på det område, jeg har beskæftiget mig med", siger Anni Pilgaard Christiansen, som blandt andet har været leder for 100 rengøringsassistenter i Fredericia Kommune.

Der ligger en signalværdi i en overenskomst, mener hun.

"En overenskomst viser, at man har styr på sine ting og vil sine medarbejdere det bedste. Det er ikke godt for eleverne, hvis der går svingdør i den for personalet. En overenskomst er en måde at skabe tryghed på, så jeg kan holde på lærerne", siger Anni Pilgaard Christiansen.

Skoleejeren forventer ikke et langt forhandlingsforløb

I øjeblikket venter Anni Pilgaard Christiansen på, at DLF spiller ud med et oplæg til, hvordan en overenskomst kan skrues sammen.

"Det virker til, at vi er ret enige, så jeg tror ikke, at det bliver et langt forhandlingsforløb", siger Anni Pilgaard Christiansen.

Blokaderamte behandlingsskoler spiller højt spil forud for udbudsrunde for milliardbeløb

Kredsformand Frederik Lykke Horsens fra Nordfyns Lærerkreds er også optimistisk.

"Arbejdstiderne på en digital skole er lidt anderledes. Blandt andet adskiller forberedelsen sig fra almindelig undervisning, men nu udarbejder forhandlingsafdelingen i DLF en tekst, og så forhandler vi videre", siger kredsformanden.