De arbejdsløse lærere fra Silkeborg var i mandags til infomøde til en ny vikarordning. Alle kommunens fastansatte lærere skal i løbet af det næste skoleår på mindst en uges efteruddannelse. Flere af skolerne har derfor valgt at sende hele lærergruppen af sted samtidig. For ikke at lade eleverne være alene tilbage på skolen, har kommunen besluttet at bruge løntilskudsordningen til at hyre arbejdsløse lærere som vikarer. Selvom de altså skal arbejde selvstændigt som lærere, får de ingen løn ud over dagpengene indtil årsskiftet. Herefter håber kommunen at få del i centrale jobrotationsmidler, så de arbejdsledige får fuld løn. Men der er ingen garanti.

Ledige raser

Flere af de arbejdsløse lærere er oprørte over ordningen.

"Som nyuddannet og som lærer i det hele taget er det ikke rart at være ude ved elever, du ikke kender," siger Fie Buus, der er nyuddannet lærer fra Silkeborg Seminarium til folkeskolen.dk

"Det kan da godt være, at du bliver lidt bedre til at håndtere kaos, men jeg er bange for, at du brækker nakken på uge efter uge at være ude på en ny klasse ved nye elever", fortæller hun.

Får ikke foden indenfor

Fie Buus er ikke den eneste arbejdsledige, der er utryg ved ordningen. Jannie Vissing har efter infomødet forsøgt at samle andre bekymrede via facebooksiden "Stop Projekt 'skoleovertagelse'".

En lang række lærere var samlet på mødet - mange nyuddannede, men også flere med 10 og 20 års erfaring. Ordningen blev på mødet solgt som en måde at komme tættere på en fastansættelse.

"Man får ikke foden indenfor på en skole, når der ikke er noget af det faste personale. Og vi ville ikke komme til at undervise i vores linjefag. Det ville være hård kost for vikarerne, men også for eleverne," siger Jannie Vissing.

Ikke vores kop te

Silkeborg Lærerforening er samarbejdspartner på projektet. Lærerforeningen kom sent ind, men har valgt at være med, for at være tæt på det, der sker. Det har været et krav fra kredsens side, at ordningen blev gjort frivillig. Kredsformand Johnny Specht ser flere problematikker i ordningen.

"Det er ikke vores kop te, at man skal arbejde for en understøttelse", siger Johnny Specht til folkeskolen.dk. Johnny Specht kan godt følge dem, som er bange for ikke at kunne klare udfordringen med en ny skole uge efter uge. Derfor har kredsen spurgt jobcentret, hvad der sker, hvis nogen, der er gået med på ordningen, bliver nødt til at hoppe fra. Jobcentret svarede kredsen, at den beslutning ligger hos A-kassen.

"Jeg er fuldstændig klar over, at det er et job, der er sværere end et normalt lærerjob", siger Johnny Specht.

Ubehageligt

Huno Jensen er skolechef i Silkeborg Kommune. Han fortæller, at vikarordningen er blevet lavet for at give mulighed for at give 1400 fastansatte et kompetenceløft, samtidig med, at en stor gruppe ledige blev knyttet tættere til arbejdsmarkedet.

Huno Jensen forklarer, at kommunen har to slags vikarbehov. For det første skal kommunen have dækket enkelte uger for en stor gruppe - skoleovertagelserne. For det andet skal kommunen have dækket nogle seks ugers huller, hvor en gruppe lærerne tager en pædagogisk diplomuddannelse. Kommunen vil forsøge at fordele det sådan, at der mindst er to moduler af seks ugers varighed til alle, der vælger at være vikarer i ordningen.

Kommunen har endnu ikke fået sikret, at der efter årsskiftet er jobrotationsmidler, så de ledige kan stige fra dagpenge til rigtig løn.

"Vi bruger de muligheder, der er for os i en svær situation, hvor vi er ved at reducere og samtidig skal rumme flere elever", siger Huno Jensen. Han fortæller, at skoleområdet i Silkeborg over de seneste to år har måttet spare 80 millioner kroner.

Han kan godt forstå, at ordningen kan være svær at sluge for de ledige.

"Jeg ville også finde det ubehageligt og uretfærdigt at blive fyret fra et lærerjob i foråret og skulle arbejde som lærer uden løn i efteråret", siger Huno Jensen.

Foreløbigt har kommunen fået 20 ansøgere til ordningen. Der er brug for 40-45 vikarer.