Det skal være lettere at genoptjene dagpenge, og det skal være muligt at forlænge dagpengeperioden fra to til tre år. Sådan lød det fra Dagpengekommissionen, da de præsenterede deres anbefalinger i dag kl. 13. Anbefalinger, som vil forbedre det nuværende dagpengesystem markant, lyder det fra formand for Lærernes A-kasse Gordon Ørskov Madsen.

"Jeg synes, at kommissionens anbefalinger er en klar forbedring i forhold til det dagpengesystem, vi har i dag. Med anbefalingerne lægger op til, at det i langt højere grad kan betale sig økonomisk at tage små og korterevarende jobs, hvilket ikke kan betale sig i dagens dagpengesystem. Det har en kæmpe stor positiv betydning", siger han.

Ifølge kommissionen skal det være muligt at optjene et ekstra år med dagpenge, så det bliver muligt at optjene dagpenge til tre år i stedet for de nuværende to år. Her glæder det Gordon Ørskov Madsen, at det samtidig sker via en mere fleksibel model, som opgør både genoptjeningen og forbruget af dagpenge ud fra antallet af timer i arbejde i løbet en uge.

DLF: Ledige skal ikke betale for en ny dagpengereform 

For hidtil er dagpenge opgjort på ugebasis, så to dages arbejde og tre dages ledighed i løbet af en uge har kostet en hel uges dagpengeret.

"Man optjener time for time, og man forbruger også dagpenge time for time. Så på den måde er der både en forbedring i genoptjening af dagpengene, plus du forbruger færre dagpenge, fordi du kun forbruger dagpenge per time, du er ledig. Det er en gevinst, som vil være mærkbar i forhold til arbejdsløse", forklarer formanden for Lærernes A-kasse.

Finansiering kan føre til en katastrofe af rang

Han er dog langt fra tilfreds med kommissionens forslag til finansiering af forbedringerne. Her peger kommissionen nemlig på, at ledige får to karensdage hvert kvartal, hvis de ikke har arbejdet i sammenlagt to uger i perioden. Derudover vil kommissionen sænke dagpengesatsen for nyuddannede med fire procentpoint.

"Det er helt hen i vejret, at man vil finansiere et nyt og forbedret dagpengesystem, og så lader man de ledige selv betale for forbedringerne. Det er ikke i orden", siger han.

Han frygter, at forringelserne af dimittendsatsen vil føre til, at færre unge melder sig ind i en a-kasse. Noget, der risikerer at feje benene væk under hele dagpengesystemet.

"Den enkelte vil fremover overveje med sig selv: Er det mest fordelagtige for mig at melde mig ind i en a-kasse og dermed opnå muligheden for at få dagpenge, eller vil det være mindst ligeså fordelagtigt ikke at være medlem af en a-kasse og så få mulighed for at få kontanthjælp? Jeg er bekymret for, at hvis vi både indfører karensdage og sætter satsen ned for dimittender, så vil der være færre, der vil melde sig ind i en a-kasse, og derved mister hele a-kassesystemet sin legitimitet og sin opbakning. Det vil være en katastrofe af rang", siger Gordon Ørskov Madsen.

DLF: Endnu en dagpenge-lappeløsning 

Han appellerer derfor til, at politikerne må ud og finde nogle flere penge til et kommende dagpengesystem. Han peger derfor på den mindretalsanbefaling FTF har indgivet sammen med LO og AC, som maksimalt anbefaler tre karensdage. Noget, der vil give en ekstraregning på 600 millioner kroner i forhold til det nuværende dagpengesystem.

Lærerne mest ramt af lavere dimittendsats

Overordnet er han mest imod kommissionens anbefalinger af karensdage, men når det kommer til sine egne medlemmer, lærerene, fortæller han, at de pt vil være hårdest ramt af en sænkelse af dimittendsatsen. Han siger dog, at det afhænger af konjunkturerne, hvor der i øjeblikket er lav lærerledighed.

"Lige nu har vi meget, meget lav ledighed blandt lærere. Det betyder, at der vil karensdagene ikke ramme os lige nu. Hvis vi får et tidspunkt med mange ledige lærere, så vil flere blive ramt af karensen. Men lige nu vil dimittendsatsnedsættelsen ramme vores medlemmer hårdest, fordi de nye lærere vil få en lavere sats, hvis det bliver gennemført", forklarer han.