Det tegner til at blive et hedt forår i de tyske skoler. Ud af Tysklands ca. 800.000 lærere er godt 200.000 nemlig ikke tjenestemænd, og deoverenskomstansatte under de seksten tyske forbundslande ser ud til at være på vej ind i en bitter konflikt om deres løn- og pensionsforhold.

I sidste uge gik anden runde i overenskomstforhandlingerne mellem forbundslandenes forhandlingsfællesskab (TdL) på den ene side og fagforeningen Ver.di samt lærerorganisationen GEW på den anden således helt i hårdknude.

Fra få procent til alle

De kuldsejlede overenskomstforhandlinger har allerede nu ført til en varslet bølge af 24-timers punktstrejker, der vil rulle henover Tysklands skoler ind til den tredje og i princippet sidste forhandlingsrunde midt i marts.

"Strejkernes omfang vil være vidt forskellig i de forskellige forbundslande," fortæller GEW's talsmand Ulf Rödde til folkeskolen.dk

"I eksempelvis Bayern er der kun få procent, der ikke er tjenestemandsansat, hvormed de knap nok vil berøres af strejken. I tidligere østtyske forbundslande som fx Sachsen er alle overenskomstansatte, hvormed det vil være uundgåeligt, at skolerne må lukke i strejkeperioden."

I et forbundsland som Berlin har man ikke ansat tjenestemænd de sidste godt ti år, og det betyder, at der i dag er en tredjedel overenskomstansatte. De tjenestemandsansatte kommer til mere eller mindre at dække hullerne i løbet af de overenskomstansattes strejke.

"Vi har valgt ikke at have en central strejke for hele Tyskland, men at lade dem rulle over forbundslandene alt efter, hvordan vi bedst kan mobilisere folk. Jeg formoder, den vil tage til i styrke i løbet af næste uge," siger Ulf Rödde fra GEW.

Intet seriøst forhandlingsudspil

Et af de centrale stridsemner i overenskomstforhandlingerne er de offentligt ansattes krav om en lønforhøjelse på 5,5 procent. Dette krav afviste arbejdsgiverne tørt som "virkelighedsfjernt". Den position stiller lærerorganisationen GEW sig uforstående overfor, både i lyset af de sprudlende tyske skatteindtægter og i lyset af et markant lønefterslæb i forhold til de tjenestemandsansatte - lønforskelle, der har ført til en konkurrence mellem forbundslandene om at gøre det økonomisk attraktivt at være lærer i netop deres forbundsland ved hjælp af forskellige ofte kortsigtede løsninger.

I lønkampen med forbundslandene udspiller sig samtidig et kompliceret spil om grupperingen af offentligt ansatte i de forskellige lønniveauer. Her sidder arbejdsgiverne i en "alt for komfortabel position, hvor de nærmest kan inddele lærerne i lønniveauer efter forgodtbefindende," som det lyder fra Ulf Rödde, der selv der selv har siddet med ved forhandlingsbordet i de to første forhandlingsrunder.

En yderlige grund til forhandlingsfiaskoen i disse runder har været de meget forskellige udspil til den arbejdsgiverbetalte pension.

"Arbejdsgiverne er ikke kommet med seriøst lønudspil. I stedet har de krævet en nedskæring i den arbejdsgiverbetalte pension og vil lægge mere risiko over på arbejdstagerne. På den ene side beklager politikerne konstant det faldende pensionsniveau - på den anden side oplever vi nu, at denne tendens forstærkes. Det er yderst selvmodsigende."

Den tredje forhandlingsrund midt i marts burde blive den afsluttende. Ulf Rödde er dog "ikke just optimistisk i forholdt til at nå en fair løsning", som han udtrykker det.

"Det bliver meget, meget svært. Nu må vi i første omgang se, om punktstrejkerne fører mere forhandlingsvillighed med sig. Ellers er vi klar til at kæmpe videre".