Da Paul Brüniche-Olsen for næsten 25 år siden satte sig i den spritnye direktørstol i Lærernes Pension var der 1 milliard af lærernes kroner i kassen. Når han i dag for sidste gang skubber stolen ind under skrivebordet er tallet vokset til 100 milliarder kroner.

Som administrerende direktør i Lærernes Pension har han altid vidst, at han selv skulle trække sig tidligt fra arbejdsmarkedet. Egentlig havde han besluttet, at han ville gå allerede som 57-årig, men mandag den 30. september, som bliver hans sidste arbejdsdag, er han rundet 62. Lidt senere end planlagt, og alligevel så tidligt, at mange spørger, hvorfor han går nu?

"Jeg er ikke træt af at arbejde. Jeg er mæt af at arbejde", siger han.

Lærernes Pensions direktør går på pension 

Arkitekt på overenskomstbestemte pensioner

Han har været med næsten fra starten. Først i Arbejdsministeriet, da arbejdsmarkedspensioner blev en realitet, og i 1993, hvor lærerne gik fra en statslig ansættelse med tjenestemandspension til overenskomstansættelse på det kommunale område, fik han direktørjobbet. Han understreger, at han har været glad for sine i alt 27 år i lærernes tjeneste.

"Lærerne er vores medlemmer. Når jeg er ude i private sammenhænge, så er der altid nogle, der har en lærer i familien. Alle har et forhold til lærerne, og dermed også til mit arbejde. Lærerne er krævende. De har store forventninger, men de er også rigtig gode til at gå i dialog".

En af hans kæpheste har været en tæt medlemskommunikation, og det var ham, som i 1995 foreslog, at Lærernes Pension oprettede to medlemsfora med hver 25 medlemmer. Ét på den ene side af Storebælt og ét på den anden. Men han havde et krav:

"Da det blev oprettet, sagde jeg til bestyrelsen, at hvis I ikke lytter til dem, så lad vær med at oprette dem. Jeg har altid forsøgt at have en god fornemmelse af, hvad der rører sig blandt lærerne. Jeg har været ude at holde oplæg for lærerne og fortælle om pensionen. Nu er det ikke længere så tit mig, men vi lytter stadig. Det handler om fingerspitzgefühl og dygtige medarbejdere".

Han tror selv, at den tætte medlemskommunikation med medlemsblad og aktiv hjemmeside er en del af baggrunden for, at Lærernes Pension sidste efterår blev kåret som det pensionsselskab med det bedste image på baggrund af interviews med 5.000 danskere. I januar indtog Lærernes Pension ligeledes førstepladsen i Loyalty Groups kåring af pensionsselskaber med de mest loyale kunder, og i marts fik Lærernes Pension en førsteplads i FinansWatch og Calibers måling af tillid til pensionsselskaberne.

"Mit mål var at vi var i top 3, når jeg stoppede. Så er det en meget god fornemmelse at være nummer 1", siger Paul Brüniche-Olsen.  

Tilfældigheder former karrieren 

Paul Brüniche-Olsen mener ikke, at man for alvor kan planlægge sin karriere eller et pensionselskabs succes.

"Man kan prøve at planlægge, men man kan ikke. Der er så mange tilfældigheder, som spiller ind".

Det fortæller han også de DJØF-medlemmer, som han i sin fritid er karriere-mentor for. Det lå heller ikke lige for, at cand.polit., ph.d. Paul Brüniche-Olsen skulle være direktør i Lærernes Pension. Med lidt erfaring fra Socialforskningsinstituttet (SFI) blev han ansat i Arbejdsministeriet med Henning Dyremose som minister. Han var med ved trepartsforhandlingerne mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere, der førte til indførslen af arbejdsmarkedspensioner. Dermed var grunden lagt for, at indbetaling til pensioner blev bestemt af overenskomster, og Paul Brüniche-Olsens pensionskarriere grundlagt.

I en eller anden grad var det også tilfældigheder, der gjorde, at Lærernes Pension i 2006 brød med PFA, som de ellers fra begyndelsen af havde været en del af. Det første skridt blev taget med kniv og gaffel i hånden, da Paul Brüniche-Olsen 18. oktober 2005 spiste en frokost med sin gamle skolekammerat Leif Hasager som var direktør for Pensionskassen For Børne- og Ungdomspædagoger på restaurant Paustian i Nordhavnen i København. Sammen blev de enige om at kontakte direktøren for sundhedskartellets pensionsselskab PKA Peter Damgaard Jensen.

Paul havde gået på Tjørnegårdsskolen i Gentofte sammen med Leif, og Peters mor var dengang lærer på skolen. Og de tre begyndte i al hemmelighed at mødes for at undersøge, om det var muligt at løsrive sig fra PFA, og i stedet etablere et samlet administrationsselskab. Projektet kaldtes internt Tjørnegård og foregik i dybeste hemmelighed.

Indtil 2006, hvor rygterne slap ud og Paul Brüniche-Olsen måtte haste hjem fra Nice. PFA tog ikke helt let på udbryderne, men det lykkedes at skabe det fælles administrationsselskab Forca.

"Der er så mange stordriftsfordele ved Forca. De administrerer pensioner for 600.000. Det betyder, at lærerne får god og hurtig rådgivning", siger Paul Brüniche-Olsen med stolthed i stemmen i dag.

Hans kontor er placeret i Tuborg Havn. Tæt på Forca. Forca har 230 ansatte. Lærernes pension har 25, som nok snart bliver udvidet til 35. Flere statslige krav til pensionsselskaber øger behovet for ansatte. Og skiftende lovgivninger har gennem årenes løb fået Paul Brüniche-Olsens puls i vejret. Flere gange har ændrede regler og aktiefald været ved at tage livet af Lærernes Pension. Da it-boblen sprang i 2000, og Finanstilsynet kort efter i praksis indførte en skat på aktiekursfald så det sort ud.

I juni 2001 mødtes Paul Brüniche med repræsentanter fra KL, formand for DLF Anni Herfort, Finanstilsynets direktør, og økonomiminister Marianne Jelved. Paul Brüniche-Olsen hævede stemmen i sådan en grad over for Finanstilsynet, at Anni Herfort måtte bede "de to kamphaner om at stoppe". Marianne Jelved begyndte at tale om løst og fast om folkeskolen, og mødet endte med, at hun sagde til direktør for Finanstilsynet Henrik Bjerre: "at den sag må vi se på".

Paul Brüniche-Olsen mener, at ændrede regler og Finanstilsynets tilsyn fortsat vil udfordre Lærernes Pension, også efter han har overladt direktørposten til en anden.

"Der er så meget rapportering og overvågning fra statens side, at vi bliver nødt til at ansætte flere for at opfylde dokumentationskravet".

Lærernes Pension: Næste år er depotrenten fem procent 

På skærmen som skurken

Lærernes pensionskroner skal passes på og investeres, så lærerne får mest muligt ud af dem, når de efter et liv i front for eleverne, går på pension. Men samtidig er lærerne også kritiske og har en høj moral. Paul Brüniche-Olsen fremhæver gerne, at Lærernes Pension var blandt de første pensionsselskaber, som blev enige om et etisk kodeks.

"Vi skal forvalte ordningen, så den er billig. Der skal være lave omkostninger og et stabilt afkast, men vi skal også have en investeringsprofil, som er i sync med lærerne. Og det er et svært område", siger Paul Brünicke-Olsen.

Etik og moral i samfundet og blandt lærerne ændrer sig hele tiden, og dermed skal det etiske kodeks også løbende revideres.

Han indrømmer gerne, at når der kommer sager op i medierne, banker hjertet hurtigere ved morgenkaffen. Tempoet sættes op, og han ruster sig til en dag i mediernes søgelys.

"Adrenalinen stiger. Straks er man klar. Tankerne begynder: Hvordan skal vi forklare os? Hvordan håndterer vi det? Der kan hele tiden komme nye ting frem", siger han.

Lærernes Pension investerer ikke længere i eksempelvis kul og tobak, og korruption er også blevet et parameter, som der skal kigges på ved investeringer. Men selv om man er etisk frontløber, kommer der sager.

I 2000 fortalte TV2, at lærerne havde penge i våbenindustri. Paul Brüniche-Olsen forklarede på skærmen, at våben til NATO-lande efter hans opfattelse ikke fremmede voldelige konflikter: "Det er i hvert fald min personlige holdning, at det var godt, de allierede havde våben under anden verdenskrig", sagde han.

Det førte til en løftet pegefinger fra DLF-formand Anni Herfort, som overfor Paul Brüniche-Olsen gjorde klart, at lærere ikke investerer i våben.

Lærernes Pension har ikke aktier i våbenindustrien

I 2017 var de kritiske mikrofoner igen rettet mod pensionsdirektøren. Han stillede op til interview i DR-dokumentaren "Dine penge i paradis". Et advokatfirma havde lækket dokumenter til Süddeutche Zeitung, som havde delt dokumenterne med 94 medier, blandt andre Politiken og DR. I dokumenterne fremgik det, at Lærernes Pensions investeringer i en gummiplantage gik via Cayman Øerne, som har nul-skat. I DR-udsendelsen kritiserede flere eksperter konstruktionen, men Paul Brüniche-Olsen afviste kritikken.

"Vi blev indirekte anklaget for at snyde i skat. Lærerne læser Politiken. Vi havde ikke noget motiv for at snyde i skat. Det var en meget kompliceret historie. Men der var ikke noget at komme efter. Da indslaget kom, sad jeg klar. Men medlemsstormen udeblev. Vi fik måske tre eller fire henvendelser. I sådan en situation hjælper det, at vi har et godt image. Og at vi står frem og forklarer os", siger Paul Brüniche-Olsen.

Lærernes Pension er med i Paradise Papers 

Pensionisttilværelsen

Roning, dyrkelse af passionen for gamle biler og samvær med familie og netværk er nogle af de ting, som står i dokumentet Pauls Pensionisttilværelse, som har i løbet af de sidste år har arbejdet på. Han er ikke nervøs for at træde væk fra de store beslutninger.

"Jeg kommer ikke til at savne det faglige arbejde. Men jeg kommer til at savne kollegerne. Det at snakke sammen i frokostpausen eller ved kaffemaskinen. Det er derfor, det er så vigtigt at sætte netværket i gang", siger han.