Hun kan lide at formidle og at være 'på', så da TV2 i 1994 søgte tv-vært Line Baun Danielsens afløser, så søgte Anna Louise Tranæs Didriksen, selv om hun havde en læreruddannelse og et job. De var 400 til audition på jobbet, men det var hende, der fik det. Så i 25 år har hun arbejdet som tv-vært og journalist - på TV2 Sporten og senere på TV2 Østjylland blandt andet i programmet "Vild med dyr".

Men efter 25 år udviklede tv-stationen sig til et mediehus, hvor det mere var internettet end tv, der fyldte. Så hun oplevede, at de 25 gode år forsvandt, og hun blev tvunget til at finde noget andet at lave.

"Jeg har haft nogle supergode år og har været til sommer-OL tre gange, så jeg har ikke noget til gode. Nu er det sociale medier, der fylder mere - det er korte, klare og enkle budskaber, og det syntes jeg ikke var så sjovt. Så da cheferne sagde, at det var tid til at slutte samarbejdet, så var det jo sådan. Jeg måtte tænke, hvad jeg så skulle, og jeg havde jo papirerne fra min læreruddannelse, som jeg altid har været stolt over at have. Det var nu, jeg skulle prøve det igen", siger hun.

Analyse: Der kommer til at mangle 13.100 lærere i 2030

25 år på tv var slut og som 52-årig skulle Anna Louise Tranæs Didriksen finde sig et nyt arbejde.

Støtte fra gode kolleger

Oprindeligt havde hun arbejdet som lærer i tre år efter læreruddannelsen. Hun er uddannet fra Jonstrup Seminarium med idræt og engelsk som linjefag. I løbet af de tre år arbejdede Anna Louise Tranæs Didriksen på en folkeskole som vikar, som dansk- og idrætslærer på teknisk skole og på en efterskole for sent udviklede unge på Falster.

Hun spurgte om arbejde som vikar på sine børns skole og blev vikar i 2018 på Rosmus Skole i Balle ved Tirstrup. Året efter blev hun fastansat.

"Jeg er så glad for lærerjobbet, men i begyndelsen var jeg da i tvivl, om jeg kunne bestride det fagligt. Men jeg har kunnet mærke, at jeg har nogle gode ting med mig i bagagen. Jonstrup Seminarium var godt fremme i skoene dengang jeg gik der. Vi arbejdede med at differentiere undervisningen og med tværfaglighed. Og så har jeg mine gode kolleger her på skolen at spørge og sparre med".

En stor forskel fra hun underviste lige efter læreruddannelsen og til i dag er det øgede samarbejde.

"Dengang lukkede man mere sin dør og arbejdede bag den med klassen. I dag har man et team at samarbejde med. Det er fantastisk for en ny gammel lærer som mig. Det er den største forskel, jeg oplever i jobbet. Jeg har støttet mig meget op af den anden lærer i klassen og af mit team. Vi bruger i dag meget krudt på at eleverne skal trives og være klar til at modtage undervisning. Vi har en del pædagogtimer og det to-voksen-system er en kæmpe støtte".

Fantastisk kultur

Som vikar var hun vant til at slukke brande i skolen men som fastansat oplever hun glæden ved at planlægge, strukturere og bygge en årsplan op.

Fra rejsebranchen til klasselokalet: Jeg er hende, der stiller de mærkelige spørgsmål

"Det er så givende. Jeg befinder mig lige foran dem, jeg formidler til. De skal føle sig hørt og det giver mig meget. Vi har en fantastisk kultur på skolen og det mærkede jeg, da jeg var ny og usikker. Og så har jeg jo været vant til som tv-journalist at gribe en bold og forholde mig til hurtige ændringer, så det bruger jeg selvfølgelig i lærerjobbet".

Hun fortæller, at de har faglige fredage på skolen, hvor de fx kan have et stenaldertema. Dér griner hendes kolleger af at hun skal have alt klar på forhånd.

"Jeg har dejen til snobrød og alt andet stående klar, selv om jeg jo godt kunne gå hen og lave en dej i løbet af dagen, men fra min tv-tid er jeg vant til at det hele skulle stå forberedt og klart. Efterhånden bliver jeg nok bedre til at slappe af i det".

Onlineundervisning tærede

Anna Louise Tranæs Didriksen er glad for, at hun kendte eleverne godt før coronanedlukning og onlineundervisning.

"Det er svært på skærmen at fornemme, hvordan det har tæret på de enkelte børns kræfter og humør. Nogle elever mistede motivationen. Jeg lavede en tråd, hvor jeg kunne skrive til dem mere privat og have en kontakt. Hvor jeg kunne spørge 'Er du træt i dag?' Det har været det værste ved onlineundervisningen. Sammen med en pædagogkollega tog jeg ud til eleverne med nogle kopiark og lidt slik. Det var dejligt at se dem, men vi måtte jo ikke kramme. Det, der betød mest for dem, var de hilsner, jeg kunne viderebringe til dem. Det gode er, at de nu påskønner at være sammen igen".

Jeg begyndte slet og ret at kede mig

Hun fortæller, at lige da hendes 5.-klasse kom tilbage til skolen var der meget larm, så de har måtte genopfriske, hvordan det er, man er godt sammen med hinanden, når man er i flok.

I forbindelse med hjemmeundervisningen gjorde hun meget ud af at få eleverne udenfor - de skulle fx finde mælkebøtter eller hyld i natur/teknologi. Den erfaring har hun taget med ind på skolen nu, så udeskole er blevet mere indarbejdet.

2013 sidder i skolens mure

Anna Louise Tranæs Didriksen har i ni år selv haft børn på skolen, så hun oplevede også lockouten i 2013 tæt på.

"Noget af oplevelserne fra dengang sidder stadig i skolens mure. Lærerne har ikke følt, at der blev lyttet til dem, og mange oplevede at deres håndværk blev trådt under fode. At man ikke blev påskønnet. Og så kom der en folkeskolereform, der har vist sig ikke at virke efter hensigten. Det er voldsomt. Lærerne yder en kæmpe indsats, og jeg er imponeret af mine kolleger".

Hun mener, at lærerne ofte bliver skældt ud - fx i medierne.

"Det er ind imellem så unuanceret. Jeg bliver pikeret, når man hører at en ny Pisa-undersøgelse viser, at et eller anden ikke fungerer optimalt. Vi løfter de børn, vi motiverer dem og giver dem redskaber til at klare sig. Det kan vi her i landet. Jeg oplevede også selv at have supergode lærere, da jeg gik i skole. Dem tænker jeg stadig på med beundring - og det er altså et rigtig godt job. Jeg er glad for at være tilbage".