Trekronerskolen åbnede i august 2001 med få klasser og lærere. I dag er der over 600 elever og 100 ansatte

Lærerne presser sig selv

Alle på Trekronerskolen har et højt ambitionsniveau, men det psykiske arbejdsmiljø er ikke hårdere end på mange andre skoler, mener konsulent Kim Foss Hansen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Mange lærere og pædagoger på Trekronerskolen har et ufatteligt højt ambitionsniveau og presser sig selv urimeligt. Det er sjældent, at nogle er ude for teampres - de klarer det alt for godt selv, fortæller Kim Foss Hansen, der er tilknyttet skolen som konsulent.

Han har været med til hele opbygningen af skolens teamplatform og de pædagogiske planer. Desuden har hvert team supervision med ham to gange årligt. Han har derfor rig lejlighed til at påtale det høje ambitionsniveau over for medarbejderne.

»Man sætter generelt overliggeren højt på skolen. Det er bestemt ikke kun ledelsen, der har høje ambitioner. Nogle må have konflikter i familien på grund af ambitionsniveauet«, siger Kim Foss Hansen, der er cand.psych. og udviklingskonsulent.

Han har læst rapporten fra Roskilde Universitet om Trekronerskolens psykiske arbejdsmiljø og er ikke helt enig i konklusionen.

»Det er rigtigt, at det psykiske arbejdsmiljø på skolen er hårdt, men efter min mening er det ikke hårdere, end det er i mange traditionelt organiserede skoler«, siger han.

Han påpeger, at der kun er få skoler, der arbejder med så selvstyrende team, som Trekronerskolen gør.

Kim Foss Hansen mener, at styrken ved skolens struktur er de få lærere omkring få børn. Man kender hinanden godt og føler gensidig ansvarlighed.

»Svagheden er, at de vil for meget«.

Normalt er der fem fuldtidsansatte i et team om en årgang. Han prøver at få medarbejderne til at se den femte som vikarresurse.

»Problemet er, at selv plan A i de flestes optik kun er det næstbedste. Men sådan er det jo ikke. Dén holdning virker belastende for det psykiske arbejdsmiljø«.

I øvrigt går børnene altid forud for alt andet, når det gælder skoler, mener han. Det kan godt belaste medarbejderne, og på Trekronerskolen har man børn, der giver udfordringer. Det er en virkelig rummelig skole, nævner han.

Medarbejderne sætter dagsordenen for supervision. Emnerne har været samarbejde i team, hvordan man sikrer sig at nå alt det, man vil, uden at stresse, hvad vil det sige at være teamkoordinator, og hvordan sikrer man, at alle yder det, der er rimeligt.

»Det handler om roller. Nogle har mange ideer, og andre må så hjælpe idemagerne med at sortere. Idemagerne udfører ofte selv for mange af ideerne. Det er hårdt for dem, og det giver de andre dårlig samvittighed«, forklarer Kim Foss Hansen.

De faglige mål står højt på skolen.

Udfordringerne i teamsamarbejdet er de samme på Trekronerskolen som andre steder. Der er forskel på folk og på, hvor mange bolde de enkelte kan have i luften ad gangen. Og der er forskel på, hvor nøjeregnende man er.

»Under supervision har jeg oplevet at tænke om et team, at det ikke holder. Fordi der ikke er rummelighed nok i teamet, og fordi der er tale om alt for forskellige personligheder«.

Han har også oplevet splitting i teamarbejde.

»Nogle dygtige og samvittighedsfulde lærere, der er i front, kan få kolleger til at optræde mindre pligtopfyldende, end de reelt er. Når splitting er på dagsordenen, kan det tage meget lang tid at finde mønstret og finde ud af, hvad problemet egentlig er«, siger Kim Foss Hansen.

En stor styrke ved arbejdsformen på Trekronerskolen er, at lærerne arbejder målorienteret og evaluerer løbende. Når de opdager et hængeparti, gør de straks noget ved det.

En ulempe ved arbejdsformen er manglende fælles pauser. Når medarbejderne holder pause, sker det ofte i deres årgangs­team, og pauser er der generelt for lidt af, ifølge konsulenten.

Han fremhæver det gode samarbejde mellem lærere og pædagoger på skolen. Der er tradition for, at lærerne afleverer børnene i skolefritidsordningen sammen med eventuelle beskeder.

Forældrekontakt er et område, lærerne bruger megen tid på. Nogle bruger for megen tid, mener Kim Foss Hansen. Det er et tilbagevendende emne for hans arbejde på skolen.

»Nogle bruger meget tid på intranettet også i weekenden, men det mest belastende er den store telefonkontakt, som nogle lærere har med forældrene. Jeg prøver at få dem til at indføre fast telefontid, ligesom de skal vide, at de ikke behøver at svare på mail med det samme«.

Skolen har en regel om, at forældrene kan forvente mail-svar efter fire arbejdsdage. |

Gode råd om selvstyrende team

Det vigtigste, når man arbejder med selvstyrende team, er, at man har fælles mål. Man skal have gjort sig klart: Hvad er det vigtigste for os, at eleverne lærer, understreger Kim Foss Hansen, cand.psych. og konsulent på Trekronerskolen.

»Man skal have en målrelateret årsplan og ikke en indholdsrelateret årsplan. Man skal kunne vælge indhold, når det passer. Man skal kunne vælge metoder, som man ønsker, og man skal i teamet selv bestemme, hvilke evalueringsmetoder man bruger«, siger han.

Teamet skal sammensættes af ledelsen.

Ledelsens tilgang til arbejdet med selvstyrende team er fundamentalt. Ledelsen skal ville det.

Teamet skal kunne dække det faglige område fornuftigt.

»Lærerne skal aldrig tage et fag, de ikke er uddannet i. Det er ikke nok med lysten. Man skal have de faglige kompetencer. Man kan hjælpe til på et område, men det skal ske i sparring med dem, der har de faglige kompetencer«, siger Kim Foss Hansen.

»Hvis man er klog, lægger man ikke vikartimer og specialundervisning ud i teamet fra begyndelsen. Det kan komme til efter et par år. Man skal huske, hvornår man er vikar, og at specialundervisning er knyttet til specielle elever - ikke til for eksempel generelt at styrke læseundervisningen«.